The Hans Christian Andersen Center

Dato: 30. maj 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Melchior
Sprog: dansk.

Genve den 30 Mai 1868.

Kjre Frken Louise Melchior! De er Dem selv altid elskvrdig liig! De glder mig med Brev; det sgte mig i Neuchatel men fandt mig her paa Jules Jrgensens smukke Villa, lidt ovenfor Byen; Haven er skyggefuld med Magnolia, Libanonsk Ceder og Plataner, men man vover sig ikke derud fr seent paa Aftenen, Varmen er saa umaadelig strk, som man ikke erindrer den her i det sidste halve Hundred Aar. Paa Jurabjergene, lige for, ligger Sneen kun som hvide Pletter, som Linned paa Blegen, men mod Syd hvor de hiere Bjerge lfte sig er den ttte hvide Snee paa Hiderne. Imidlertid havde vi et Uveir igaar, der for et Par Timer rensede Luften, men snart kom den igjen i sin gamle Varme-Grad. Iforgaars var jeg i Coppet, hvor Fru Stael-Holstein og hendes Fader beboede det gamle Slot, og hvor ehlenschlger besgte hende, blev en kort Tid og fornrmet, da hun syntes at stille Digteren Werner over ham, i Stilhed reiste bort. Derom kan De lse i vor Digters Levnet. De otte Dage her har jeg ivrigt tilbragt i en temmelig trykkende Ro, da jeg, for Solvarmens Skyld, maa holde mig inde bag tillukkede Persienner og lnges, som i Portugal, efter de kjlige Aftentimer. Man er ikke oplagt til, selv at skrive Breve, der lgger sig den legemlige Mathed i hver Linie. Jeg maa endnu stadigt bade Arm og Been efter det Std jeg fik ved Faldet paa Banegaarden i Neuchatel. Med min Fransk gaaer det godt fremad, da jeg er ndt til ideligt at tale dette Sprog og har jo stor Frkhed i at bevge mig i fremmede Tungemaal. Paa Mandag, anden Pindsedag, om Gud vil, gaaer jeg med Dampskibet til Ouchy, der, som De veed, ligger lige under Lausanne; dernede tt ved Sen tnker jeg at kunne aande. I Bern venter jeg at finde en Deel Breve hjemme fra og der skriver jeg til Deres Moder, som De nu nok, forelbigt lader lse dette lille Brev. Hr Jules Jrgensen sender hende og Deres Hr Fader de bedste Hilsener og Tak for den Gjstfrihed de viiste ham og hans yngste Sn Alfred; denne er nu gift, hans unge Kone Lydie, har tilbragt hele Ugen her paa Landstedet og reiste imorges hjem til Locle, hit oppe paa Jurabjergene. Hun er smuk, stille, men ikke trist. Her er endnu en Datter, Anna, hendes Mand er i Amerika, hun boer med sin lille Datter hos Faderen; her er Portner og Portnerkone den frste forestiller tillige Kudsk og Karl, her ere to Piger og en Gartner, som gaaer ls, det vil sige er i flere Huses Tjeneste, det er Husets Bestning. Middagen er Klokken 12, noget jeg nu har begyndt at vnne mig til, Aftenen bringer Klokken otte igjen nogen varm Mad. Datteren og Svigerdatteren som var her, spillede hver Aften paa Piano, en hist elskvrdig ung Prst Descombay med sin unge nydelige Kone komme her jevnlig; Breve komme, Aviser komme, det er Livet heroppe paa Chemin de Malagnou Nr. 1, prez Genve. Vil De takke Deres Sster Harriet for den synlige Hilsen hun sendte mig, det forniede mig at hun skrev, om selv kun det Par Ord. I et Brev fra Jonas Collin fik jeg en Skrivelse fra den fortrffelige Fru Lund, jeg sender igjen en lignende, vil De ikke nok srge for at den kommer i hendes Hnder. Bloch har jeg skrevet til, jeg har en stille Fornemmelse af, at han i disse Dage feirer sit Bryllup. Mange Breve har jeg skrevet, srligt i disse sidste, rolige, otte Dage; men jeg har ikke faaet halv saa mange igjen; alle de jeg fik give fornielige Meddelelser om Indtrykket af Mulatten, ikke om Spillet, hvad sige Bladene? Jeg har nu i fjorten Dage ikke seet en dansk Avis. Watt pleier ellers at sende mig "Figaro" i Krydsbaand, naar han har Eet eller Andet deri han troer kan interesere mig. "I Veturinens Vogn", har vel endnu ikke staaet der. Watt er meget trofast i sit Venskab. Hils den hist elskvrdige Fru Bille og hendes Mand, hils hele Deres egen kjre Familie.

Hjerteligst

H.C. Andersen [i marginen, s. 4:] Srlig Hilsen til Frken Sophie Melchior, hun hrer ogsaa til de trofaste Venner.

Tekst fra: Niels Oxenvad