Dato: 30. maj 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Melchior
Sprog: dansk.

Genève den 30 Mai 1868.

Kjære Frøken Louise Melchior! De er Dem selv altid elskværdig liig! De glæder mig med Brev; det søgte mig i Neuchatel men fandt mig her paa Jules Jürgensens smukke Villa, lidt ovenfor Byen; Haven er skyggefuld med Magnolia, Libanonsk Ceder og Plataner, men man vover sig ikke derud før seent paa Aftenen, Varmen er saa umaadelig stærk, som man ikke erindrer den her i det sidste halve Hundred Aar. Paa Jurabjergene, lige for, ligger Sneen kun som hvide Pletter, som Linned paa Blegen, men mod Syd hvor de høiere Bjerge løfte sig er den tætte hvide Snee paa Høiderne. Imidlertid havde vi et Uveir igaar, der for et Par Timer rensede Luften, men snart kom den igjen i sin gamle Varme-Grad. Iforgaars var jeg i Coppet, hvor Fru Stael-Holstein og hendes Fader beboede det gamle Slot, og hvor Øehlenschlæger besøgte hende, blev en kort Tid og fornærmet, da hun syntes at stille Digteren Werner over ham, i Stilhed reiste bort. Derom kan De læse i vor Digters Levnet. De otte Dage her har jeg iøvrigt tilbragt i en temmelig trykkende Ro, da jeg, for Solvarmens Skyld, maa holde mig inde bag tillukkede Persienner og længes, som i Portugal, efter de kjølige Aftentimer. Man er ikke oplagt til, selv at skrive Breve, der lægger sig den legemlige Mathed i hver Linie. Jeg maa endnu stadigt bade Arm og Been efter det Stød jeg fik ved Faldet paa Banegaarden i Neuchatel. Med min Fransk gaaer det godt fremad, da jeg er nødt til ideligt at tale dette Sprog og har jo stor Frækhed i at bevæge mig i fremmede Tungemaal. Paa Mandag, anden Pindsedag, om Gud vil, gaaer jeg med Dampskibet til Ouchy, der, som De veed, ligger lige under Lausanne; dernede tæt ved Søen tænker jeg at kunne aande. I Bern venter jeg at finde en Deel Breve hjemme fra og der skriver jeg til Deres Moder, som De nu nok, foreløbigt lader læse dette lille Brev. Hr Jules Jürgensen sender hende og Deres Hr Fader de bedste Hilsener og Tak for den Gjæstfrihed de viiste ham og hans yngste Søn Alfred; denne er nu gift, hans unge Kone Lydie, har tilbragt hele Ugen her paa Landstedet og reiste imorges hjem til Locle, høit oppe paa Jurabjergene. Hun er smuk, stille, men ikke trist. Her er endnu en Datter, Anna, hendes Mand er i Amerika, hun boer med sin lille Datter hos Faderen; her er Portner og Portnerkone den første forestiller tillige Kudsk og Karl, her ere to Piger og en Gartner, som gaaer løs, det vil sige er i flere Huses Tjeneste, det er Husets Besætning. Middagen er Klokken 12, noget jeg nu har begyndt at vænne mig til, Aftenen bringer Klokken otte igjen nogen varm Mad. Datteren og Svigerdatteren som var her, spillede hver Aften paa Piano, en høist elskværdig ung Præst Descombay med sin unge nydelige Kone komme her jevnlig; Breve komme, Aviser komme, det er Livet heroppe paa Chemin de Malagnou Nr. 1, prez Genéve. Vil De takke Deres Søster Harriet for den synlige Hilsen hun sendte mig, det fornøiede mig at hun skrev, om selv kun det Par Ord. I et Brev fra Jonas Collin fik jeg en Skrivelse fra den fortræffelige Fru Lund, jeg sender igjen en lignende, vil De ikke nok sørge for at den kommer i hendes Hænder. Bloch har jeg skrevet til, jeg har en stille Fornemmelse af, at han i disse Dage feirer sit Bryllup. Mange Breve har jeg skrevet, særligt i disse sidste, rolige, otte Dage; men jeg har ikke faaet halv saa mange igjen; alle de jeg fik give fornøielige Meddelelser om Indtrykket af Mulatten, ikke om Spillet, hvad sige Bladene? Jeg har nu i fjorten Dage ikke seet en dansk Avis. Watt pleier ellers at sende mig "Figaro" i Krydsbaand, naar han har Eet eller Andet deri han troer kan interesere mig. "I Veturinens Vogn", har vel endnu ikke staaet der. Watt er meget trofast i sit Venskab. Hils den høist elskværdige Fru Bille og hendes Mand, hils hele Deres egen kjære Familie.

Hjerteligst

H.C. Andersen [i marginen, s. 4:] Særlig Hilsen til Frøken Sophie Melchior, hun hører ogsaa til de trofaste Venner.

Tekst fra: Niels Oxenvad