The Hans Christian Andersen Center

Dato: 27. januar 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Rom den 27 Januar 1841

Hvor tidt er ikke De og Deres hyggelige Hjem i min Tanke! naar man ret er fremmed mellem Fremmede skjnner man paa Vennerne! hvor god og kjrlig har De ikke altid vret mod mig, hvor godt har ikke Deres Kones hele Personlighed virket ind paa mig de faae Dage jeg har havdt Rast og Hvile i Sor. Tak for det venlige Brev De ved min Afreise skrev mig til, bring ogsaa den dle Hauch min Tak for hans Skrivelse; lad ham lse dette Brev, thi skrev jeg nu strax til ham, vilde jeg kun kunde melde det samme han her hrer fra mig, senere skal han faae Brev selv. Jeg vil nu skizzere Dem min Reise her til, fr jeg taler om hvorledes jeg har det. Der var meget der tyngede mit Hjerte, meget der drev mig fra Hjemmet. Da Holst 14 Dage, fr jeg, reiste, gjorte hans unge Venner et Festgilde for ham hos Ferrini, ehlenschlger og jeg skrev Sangene; at han havde en saadan Afskeds Fest var det, begriber jeg jo, der bragte mine unge Venner til at gjre det samme for mig. Jeg leed mere den Aften, end nogen troer. Afskeden fra Collins var mig den tungeste, det er jo mit Hjem, og jeg veed at jeg betragtes der, som Sn og Broder. Se-Reisen var stormfuld og uhyggelig; paa Breitenburg hvor jeg frst tog hen fandt jeg saa kjrlig en Modtagelse at det ret gjorte mit Sind godt. Der var ogsaa endnu smukt Veir og Lv paa Trerne. Excellensens ldste Broder lever her, han har i 60 Aar vret vanvittig og sees kun en bestemt Time i Haven, med sin Ledsager, men hver Nat banker han visse Slag paa Drene i sit Vrelse; jeg laae ikke langt derfra og hrte hver Nat denne Banken, og tnkte da; om mange Aar vil Overtroen her synes at hre disse Slag jeg nu hrer i Virkeligheden. Den bermte Claveerspiller Lizt var i Hamborg; hans Spil tiltalte srdeles min Phantasie, men virkede slet ikke ind paa min Flelse; selv forekom han mig ved Claveret, som en Dmon, hvor Instrumentet var en Pinebnk, men Tonerne den Sjle-Smerte dette aftvang ham. Efter et kort Ophold i Braunschweig gik jeg til Magdeburg for derfra, frste Gang i mit Liv at gaae med Damp paa en Jernbane. Det interesserede mig i hieste Grad; vi fli 16 Miil i 3 1/4 Time! den ene By syntes at ligge ved Siden af den anden! saaledes kan jeg tnke mig en Medea jage paa sin Trold-Vogn henover Jorden. Det gamle Nrnberg med sine gothiske Huse, sine Metal-Springbrnde og hele sit midelalderske Prg staaer endnu saa levende i min Erindring at jeg kunne endnu give et beskueligt Malerie deraf. Her og overalt hvor jeg kom, mdte jeg en Gjstfrihed, en Hyldest kan jeg nsten sige, som forbausede mig; jeg vidste nok at jeg var kjendt og yndet i Tydskland, men jeg har seet at det er mere, end jeg turde tro. - I Mnchen fik jeg strax af Theater-Intendanten en Indbydelse til hver Aften at gjste Theatret; jeg kom i flere Familier og de bekjendte Kunstnere Stieler og Cornelius behandlede mig nsten, som en yngere Ven. Her i denne By fandt jeg ogsaa, hvad der forniede mig, en Lomme-Udgave af udenlandske Klasikere hvori,- tnk engang, man havde optaget min Improvisator, rigtignok en daarlig Oversttelse. Jeg havde det saare godt i Mnchen, men her var ikke mit Blivested,jeg higede efter Italien; Holst havde aftalt med mig i Danmark at vi fra Mnchen skulde reise sammen, og jeg gldede mig virkelig som et Barn, at jeg skulde kunde vise ham al det Skjnne jeg kjendte i Italien, han havde, da jeg kom til Mnchen vret der alt 14 Dage, jeg vilde kun blive otte til, men for at fie ham, skjndt det var mig meget imod, lagde jeg endnu otte Dage til mit Ophold, at vi saa kunde flges ad; men da den Tid ogsaa var endt, var vi lige nr og saa reiste jeg alene. I den deiligste maanklare Nat, i skingrende Frost, kjrte jeg over Brenner; enkelte Stjerner stode saaledes, at de syntes at berre Bjergene, der vare belagte med Snee og Stjernerne saae da ganske ud, som blussende Fyr paa Fjeldpyndten.- Meget Prellerie, slet Veir og daarligt Reise-Selskab gjorte, at jeg maatte samle al min Kjrlighed til Italien for at bevare mit Humeur. Jeg gik over Verona, Mantua og Bologne til Florents, Po-Floden havde efterladt en uhyre Dynd-Slette efter sidste Oversvmmelse.

Regn og Storm ledsagede mig, sdvanligt; frst i Florents var det Italien som det lever fra sidst i min Erindring; her havde jeg det ogsaa et Par Dage godt og Solen skinnede saa varmt. Den mediciske Venus forekom mig at vre blevet skjnnere siden sidst. Alt var mig saa bekjendt, saa hjemligt; der laae kun en Nat med en lang Drm mellem dette ieblik og sidst. I Galleriet var et Malerie, jeg aldeles havde overseet sidste Gang jeg var her, nu tog det da ogsaa den frste Plads hos mig; jeg veed ikke om De mindes det; Ideen er det her, som gjr den store Virkning. Det er et Malerie af Florentineren A. Bronzino, det forestiller Christus, som stiger ned i Underverden til - ikke Fordmte, men til Hedningerne; Udtrykket af Forventning, Uvished og Haab er ypperligt givet. Ingen have Visheden uden Brnene, man seer deres Glde; to omfavne allerede smilende hinanden, og een hjlper en anden op til sig, i det hiin peger paa sig selv, som om han sagde: jeg skal i Himlen. Kirken St Croce glemte jeg ikke at besge; men mere end ved Dantes, Alfieris, Michel Angelos og Machiavellis Grav flte jeg mig bevget foran Gallili; jeg saae paa den rdmalede Stige i hans Vaaben og tnkte, ja af en gloende Stige gik Du til din Uddelighed, en gloende Stige er Veien for hver, der ikke vil den slagne Hverdags Vei. Det indignerede mig at see, at der paa Gallili Huus stod en Indskrift om en af de senere Hertuger, at han fandt det ikke under sin Vrdighed at gaae ind i dette Huus og see det! Fra Florents tog jeg med Veturin over Perugia; men nu begyndte det slette Veir og vi havde en Engelnder, der var det meest uforskammede og utaalelige Menneske jeg endnu har mdt. Han var os alle til Plage; og lige saa lystig, som han kan tage sig ud i en Roman, lige saa gruelig var han at vre 6 Ntter og Dage, sammen med; han tog de bedste Stykker af vore Talerkner, behandlede os alle, som sine Tjenere og da jeg tilsidst blev kjed deraf var han uforskammet; Regnen skyllede ned, Veiene gjaldt ikke for at vre sikkre og kun langsomt kom vi frem. Netop den Aften min Tragedie Maurerpigen spilledes frste Gang, som jeg senere har lagt Mrke til, var det mig den piinligste Aften; vi skulde da have naaet til Nepi, men Mrket faldt paa og Veturinen erklrede at han ei kunde sikkre os for Overfald, vilde vi ei blive i Civitta Castelane og derfra nste Morgen tage Eskorte; flere Overfald havde i den sidste Tid fundet Sted ved Nepi. Vi kom altsaa til Castelane og fik Logi i et usselt Osteria hvis Bygning for nogle Aar siden havde vret Kloster; jeg skulde have sovet med Engelnderen, men foretrak at ligge paa tre Stole i en halv aaben Stald og var alt i mit Logement Klokken 8. Endelig, Lverdag Eftermiddag Klokken 3 den 19 December rullede vi ind af porta del popolo i det gamle Rom. Den meget Sygdom her, De veed det borghesiske Huses store Sorg, holder de fleste Reisende iaar til Florents og Neapel; Landsmndene skaffede mig derfor snart Logie, og da Holst havde bedet mig at tage et Par Vrelser for at han kunde fltte ind til mig naar han kom, fik jeg en Etage meget billig, men i et aldeles forladt Huus, hvori jeg, paa Undtagelse af en Kone med to smaae Brn, de boe under Taget, er eneste Beboer. Hele Dagen tumler jeg mig i Gallerier, Kirker og Ruiner, men om Aftenen er jeg hjemme og ganske ene. Der er intet Sted Landsmndene samles om Aftenen, denne er derfor noget clostermssig; i Theatret gives altid samme Opera, og Rom, veed De, er ei af de Byer, hvor der om Aftenen er Spadseren paa Gaderne. Nu er mit Hjem stort og uhyggeligt; jeg maa sidde tt op til Kaminen og saa have min Mantel over den anden Skulder, for ei at fryse paa den ene Side medens jeg steges paa den anden; saa lser jeg eller noterer hvad jeg har seet, men det bliver dog Aften for Aften noget eensom, thi Holst er da ikke kommet endnu (den 27 Januar) ja har ikke engang skrevet mig et Par Ord til. Fra Nytaars Aften har jeg saa godt som til de sidste Dage vret angrebet af Gigt i Hals Hoved og Tnder, det var et Par Ntter saa voldsomt at jeg de flgende Dage fuldkommen havde Feber deraf; jeg var meget lidende og just da indtraf Brev fra Collin, hvori blev mldt mig at Maurerpigen ei tog sig ud paa Theatret, at Indtgten blev hist ubetydelig og at Stykket selv efter tredie Forestilling var lagt hen. Jeg havde ventet meget af dette Arbeide, ei som Digtervrk, men som dramatisk Product. Min Reiseplan synes nu ogsaa med det uheldige Udfald at maatte overskjres, dersom ikke Kongen giver mig noget; ved Afreisen, sagde han af sig selv, at jeg kunde blive lst hjem, kom jeg i Forlegenhed, men jeg vil ikke komme i Forlegenhed men heller i Tide sige stop! nu har jeg skrevet Kongen til, og sagt at det beroede paa ham hvorlnge jeg kunde vre ude, og hvorlangt jeg skulde komme, men jeg maatte vide det i Slutningen af Februar, dels for at benytte Aarstiden, dels for ikke at reise lnger, end at jeg ved mine egne Penge kunde kom[me] hjem, fik jeg ingen Hjlp. Kan jeg bringe 400 Species til Veie da gaaer jeg i Marts til Grkenland, Smyrna og Constantinopel, og det er mig af uhyre Vigtighed, men man kan jo ikke tale om sit aandelige Udbytte, som om det var andre Varer der skulde hentes. Dem kan jeg sige hvad der driver mig mod Orienten, De som frst har vakt min Kjrlighed til den store Idee, der over et Aar har levet og rrt sig i mig. Jeg vil skrive en Ahasverus. Alt fr jeg digtede Maurerpigen samlede jeg mange Materialer til Ahasverus, men flte mig ikke strk nok til at udtale det jeg vilde. Hvor tidt har ikke dette Kjmpebillede anstaltet sig for mig; det har vret mig som en Skat jeg skulde hve af min Sjl, men altid naar jeg troede at have den vel oppe, sank den endnu dybere. Den sidste Maaned her i min Aften-Eensomhed og paa enlige Vandringer er det Hele kommet i strre Klarhed, jeg har endogsaa faaet hele Skizzen tydeligt ned paa Papiret og vil Gud jeg lever, da skal jeg dog engang skrive et ordentligt Vrk, om ikke fuld komment, saa dog vrd at see til. Det er mig i dette ieblik, som om alle mine tidligere Arbeider kun havde vret Studier til dette - o maa jeg dog ret kunde hve heel min store Skat! Ahasverus vil blive fire Tragedier, Jdedommets Undergang, Hedningdommets Fald, Middelalderen og vor Tid. Dog, ved disse Benvnelser, der ikke engang klart nok betegner min Plan, vil De intet Begreb faae om det Hele. - Men nu er her snart ikke Papir meer! Conrad Rothe og Adam Mller beder mig hilse Dem og Deres Kone. Mllers Bryst er meget angrebet, men Lgen giver meget Haab. Nytaarsdag saae jeg i det pavelige Capel Dronning Maria af Spanien og Don Miquel, de vare kun skildte fra hinanden ved en tynd silke Vg; de vare her blevne Naboer igjen. Vinteren er ikke god; skrkkelig Regn; Lynild og Torden have vi hver anden Dag, Tiberen har vret over sine Bredder og hele Getto stod under Vand; een Nat var her et svagt Jordskjlv og frygtelige Virvelvinde; imidlertid have de sidste Dage igjen vret milde og varme, som hos os i Juni; - Jeg vil blive meget glad om De efter Modtagelsen af dette Brev skrev mig til, jeg er i Neapel sikkert til den 16 Marts, et Brev derhen bruger fra Sor 21 Dage. Vil De skrive Neapel postrestante. Hils Deres Kone, bed Hauch hilse sin og tnk begge venlig paa mig.

Deres hengivne H.C. Andersen.

[Tilfjelse i margen s.3:]

I disse Aftener har jeg her lst Deres Prinds Otto, tak for den, her nd jeg den bedre, end hiemme.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost

Rom den 27 Januar 1841

Hvor tidt er ikke De og Deres hyggelige Hjem i min Tanke! naar man ret er fremmed mellem Fremmede skjnner man paa Vennerne! hvor god og kjrlig har De ikke altid vret mod mig, hvor godt har ikke Deres Kones hele Personlighed virket ind paa mig de faae Dage jeg har havdt Rast og Hvile i Sor. Tak for det venlige Brev De ved min Afreise skrev mig til, bring ogsaa den dle Hauch min Tak for hans Skrivelse; lad ham lse dette Brev, thi skrev jeg nu strax til ham, vilde [overstr: jeg] jeg kun kunde melde det samme han her hrer fra mig, senere skal han faae Brev selv. Jeg vil nu skizzere Dem min Reise her til, fr jeg taler om hvorledes jeg har det. Der var meget der tyngede mit Hjerte, meget der drev mig fra Hjemmet. Da Holst 14 Dage, fr jeg, reiste, gjorte hans unge Venner et Festgilde for ham hos Ferrini, ehlenschlger og jeg skrev Sangene; at han havde en saadan Afskeds Fest var det, begriber jeg jo, der bragte mine unge Venner til at gjre det samme for mig. Jeg leed mere den Aften, end nogen troer. Afskeden fra Collins var mig den tungeste, det er jo mit Hjem, og jeg veed at jeg betragtes der, som Sn og Broder. Se-Reisen var stormfuld og uhyggelig; paa Breitenburg hvor jeg frst tog hen fandt jeg saa kjrlig en Modtagelse at det ret gjorte mit Sind godt. Der var ogsaa endnu smukt Veir og Lv paa Trerne. Excellensens ldste Broder lever her, han har i 60 Aar vret vanvittig og sees kun en bestemt Time i Haven, med sin Ledsager, men hver Nat banker han visse Slag paa Drene i sit Vrelse; jeg laae ikke langt derfra og hrte hver Nat denne Banken, og tnkte da; om mange Aar vil Overtroen her synes at hre disse Slag jeg [overstr: h] nu hrer i Virkeligheden. Den bermte Klaveerspiller Lizst var i Hamborg; hans Spil tiltalte srdeles min Phantasie, men virkede [overstr: sl] slet ikke ind paa min Flelse; selv forekom han mig ved Claveret, som en Dmon, hvor Instrumentet var en Pinebnk, men Tonerne den Sjle-Smerte dette aftvang ham. Efter et kort Ophold i Braunschweig gik jeg til Magdeburg for derfra, frste Gang i mit Liv at gaae med Damp paa en Jernbane. Det interesserede mig i hieste Grad; vi fli 16 Miil i 3 1/4 Time! den ene By syntes at ligge ved Siden af den anden! saaledes kan jeg tnke mig en Medea jage paa sin Trold-Vogn henover Jorden. Det gamle Nrnberg med sine gothiske Huse, sine Metal-Springbrnde og hele sit midelalderske Prg staaer endnu saa levende i min Erindring at jeg kunne endnu give et [overstr: levende] beskueligt Malerie deraf. Her og overalt hvor jeg kom, mdte jeg en Gjstfrihed, en Hyldest kan jeg nsten sige, som forbausede mig; jeg vidste nok at jeg var kjendt og yndet i Tydskland, men jeg har seet at det er mere, end jeg turde tro. - I Mnchen fik jeg strax af Theater-Intendanten [overstr: mig] en Indbydelse til hver Aften at gjste Theatret; jeg kom i flere Familier og de bekjendte Kunstnere Stieler og Cornelius behandlede mig nsten, som en yngere Ven. Her i denne By fandt jeg ogsaa, hvad der forniede mig, en Lomme-Udgave af udenlandske Klasikere hvori,- tnk engang, man havde optaget min Improvisator, rigtignok en daarlig Oversttelse. Jeg havde det saare godt i Mnchen, men her var ikke mit Blivested, jeg higede efter Italien; Holst havde aftalt med mig i Danmark at vi fra Mnchen skulde reise sammen, og jeg gldede mig virkelig[overstr: t,] som et Barn, at jeg skulde kunde vise ham al det Skjnne jeg kjendte i Italien, han havde, da jeg kom til Mnchen vret der alt 14 Dage, jeg vilde kun blive otte til, men for at fie ham, skjndt det var mig meget imod, lagde jeg endnu otte Dage til mit Ophold, at vi saa kunde flges ad; men da den Tid ogsaa var endt, var vi lige nr og saa reiste jeg alene. I den deiligste maanklare Nat, i skingrende Frost, kjrte jeg over Brenner; enkelte Stjerner stode saaledes, at de syntes at berre Bjergene, der vare belagte med Snee og Stjernerne saae da ganske ud, som blussende Fyr paa Fjeldpyndten.- Meget Prellerie, slet Veir og daarligt Reise-Selskab gjorte, at jeg maatte samle al min Kjrlighed til Italien for at bevare mit Humeur. Jeg gik over Verona, Mantua og Bologne til Florents, Po-Floden havde efterladt en uhyre Dynd-Slette efter sidste Oversvmmelse. Regn og Storm ledsagede mig, sdvanligt; frst i Florents var det Italien som det lever fra sidst i min Erindring; her havde jeg det ogsaa et Par Dage godt og Solen skinnede saa varmt. Den mediciske Venus forekom mig at vre blevet skjnnere siden sidst. Alt var mig saa bekjendt, saa hjemligt; der laae kun en Nat med en lang Drm mellem dette ieblik og sidst. I Galleriet var et Malerie, jeg aldeles [har rettet til:] havde overseet sidste Gang jeg var her, nu tog det da ogsaa den frste Plads hos mig; jeg veed ikke om De mindes det; Ideen er det her, som gjr den store Virkning. Det er et Malerie af Florentineren A. Bronzino, det forestiller Christus, som stiger ned i Underverden til - ikke Fordmte, men til Hedningerne; Udtrykket af Forventning, Uvished og Haab er ypperligt givet. Ingen have Visheden uden Brnene, man seer deres Glde; to omfavne allerede smilende hinanden, og een hjlper en anden op til sig, i det hiin peger paa sig selv, som om han sagde: jeg skal i Himlen. Kirken St Croce glemte jeg ikke at besge; men mere end ved Dantes, Alfieris, Michel Angelos og Machiavellis Grav flte jeg mig bevget foran Gallili; jeg saae paa den rdmalede Stige i hans Vaaben og tnkte, ja af en gloende Stige gik Du til din Uddelighed, en gloende Stige er Veien for hver, der ikke vil den slagne Hverdags Vei. Det indignerede mig at see, at der paa Gallili Huus stod en Indskrift om en af de senere Hertuger, at "han fandt det ikke under sin Vrdighed at gaae ind i dette Huus og see det!" Fra Florents tog jeg med Veturin over Perugia; men nu begyndte det slette Veir og vi havde en Engelnder, der var det meest uforskammede og utaalelige Menneske jeg endnu har mdt. Han var os alle til Plage; og lige saa lystig, som han kan tage sig ud i en Roman, lige saa gruelig var han at vre 6 Ntter og Dage, sammen med; han tog de bedste Stykker af vore Talerkner, behandlede os alle, som sine Tjenere og da jeg tilsidst blev kjed deraf var han uforskammet; Regnen skyllede ned, Veiene gjaldt ikke for at vre sikkre og kun langsomt kom vi frem. Netop den Aften min Tragedie Maurerpigen spilledes frste Gang, som jeg senere har lagt mrke til, var det mig den / piinligste Aften; vi skulde da have naaet til Nepi, men Mrket faldt paa og Veturinen erklrede at han ei kunde sikkre os for Overfald, vilde vi ei blive i Civitta [overstr: vechia] Castelane og derfra nste Morgen tage Eskorte; flere Overfald havde i den sidste Tid fundet Sted ved Nepi. Vi kom altsaa til Castelane og fik Logi i et usselt Osteria hvis Bygning for nogle Aar siden havde vret Kloster; jeg skulde have sovet med Engelnderen, men foretrak at ligge paa tre Stole i en halv aaben Stald og var alt i mit Logement Klokken 8. Endelig, Lverdag-Eftermiddag Klokken 3 den 19 December rullede vi ind af porta del popolo i det gamle Rom. Den meget Sygdom her, De veed det borghesiske Huses store Sorg, holder de fleste Reisende iaar til Florents og Neapel; Landsmndene skaffede mig derfor snart Logie, og da Holst havde bedet mig at tage et Par Vrelser for at han kunde fltte ind til mig naar han kom, fik jeg en Etage meget billig, men i et aldeles forladt Huus, hvori jeg, paa Undtagelse af en Kone med to smaae Brn, de boe under Taget, er eneste Beboer. Hele Dagen tumler jeg mig i Gallerier, Kirker og Ruiner, men om Aftenen er jeg hjemme og ganske ene. Der er intet Sted Landsmndene samles om Aftenen, denne er derfor noget clostermssig; i Theatret gives altid samme Opera, og Rom, veed De, er ei af de Byer, hvor der om Aftenen er Spadseren paa Gaderne. Nu er mit Hjem stort og uhyggeligt; jeg maa sidde tt op til Kaminen og saa have min Mantel over den anden Skulder, for ei at fryse paa den ene Side medens jeg steges paa den anden; saa lser jeg eller noterer hvad jeg har seet, men det bliver dog Aften for Aften noget eensom, thi Holst er da ikke kommet endnu (den 27 Januar) ja har ikke engang skrevet mig et Par Ord til. Fra Nytaars Aften har jeg saa godt som til de sidste Dage vret angrebet af Gigt i Hals Hoved og Tnder, det var et Par Ntter [overstr: var] saa voldsomt at jeg de flgende Dage fuldkommen havde Feber deraf; jeg var meget lidende og just da indtraf Brev fra Collin, hvori blev mldt mig at Maurerpigen ei tog sig ud paa Theatret, at Indtgten blev hist ubetydelig og at Stykket selv efter tredie Forestilling var lagt hen. Jeg havde ventet meget af dette Arbeide, ei som Digtervrk, men som dramatisk Product. Min Reiseplan synes nu ogsaa med det uheldige Udfald at maatte overskjres, dersom ikke Kongen giver mig noget; ved Afreisen, sagde han af sig selv, at [overstr: han] jeg kunde blive lst hjem, kom jeg i Forlegenhed, men jeg vil ikke komme i Forlegenhed men heller i Tide sige stop! nu har jeg skrevet Kongen til, og sagt at det beroede paa ham hvorlnge jeg kunde vre ude, og hvorlangt jeg skulde komme, men jeg maatte vide det i Slutningen af Februar, dels for at benytte Aarstiden, dels for ikke at reise lnger, end at jeg ved mine egne Penge kunde kom hjem, fik jeg ingen Hjlp. Kan jeg bringe 400 Species til Veie da gaaer jeg i Marts til Grkenland, Smyrna og Constantinopel, og det er mig af uhyre Vigtighed, men man kan jo ikke tale om sit aandelige Udbytte, som om det var andre Varer der skulde hentes. Dem kan jeg sige hvad der driver mig mod Orienten, De som frst har vakt min Kjrlighed til den store Idee, der over et Aar har levet og rrt sig i mig. / Jeg vil skrive en Ahasverus. Alt fr jeg digtede Maurerpigen samlede jeg mange Materialer til Ahasverus, men flte mig ikke strk nok til at udtale det jeg vilde. Hvor tidt har ikke dette Kjmpebillede anstaltet sig for mig; det har vret mig som en Skat jeg skulde hve af min Sjl, men altid naar jeg troede at have den vel oppe, sank den endnu dybere. Den sidste Maaned her i min Aften-Eensomhed og paa enlige Vandringer er det Hele kommet i strre Klarhed, jeg har endogsaa faaet hele Skizzen tydeligt ned paa Papiret og vil Gud jeg lever, da skal jeg dog engang skrive et ordentligt Vrk, om ikke fuldkomment, saa dog vrd at see til. Det er mig i dette ieblik, som om alle mine tidligere Arbeider kun havde vret Studier til dette - o maa jeg dog ret kunde hve heel min store Skat! Ahasverus vil blive fire Tragedier, Jdedommets Undergang, Hedningdommets Fald, Middelalderen og vor Tid. Dog, ved disse Benvnelser, der ikke engang klart nok betegner min Plan, vil De intet Begreb faae om det Hele. - Men nu er her snart ikke Papir meer! Conrad Rothe og Adam Mller beder mig hilse Dem og Deres Kone. Mllers Bryst er meget angrebet, men Lgen giver meget Haab. Nytaarsdag saae jeg i det pavelige Capel Dronning Maria af Spanien og Don Miguel, de vare kun skildte fra hinanden ved en tynd silke Vg; de vare her blevne Naboer igjen. Vinteren er ikke god; skrkkelig Regn; Lynild og Torden have vi hver anden Dag, Tiberen har vret over sine Bredder og hele Getto stod under Vand; een Nat var her et svagt Jordskjlv og frygtelige Virvelvinde; imidlertid have de sidste Dage igjen vret milde og varme, som hos os i Juni; - Jeg vil blive meget glad om De efter Modtagelsen af dette Brev skrev mig til, jeg er i Neapel sikkert til den 16 Marts, et Brev derhen bruger fra Sor 21 Dage. Vil De skrive Neapel postrestante. Hils Deres Kone, bed Hauch hilse sin og tnk begge venlig paa mig.

Deres hengivne H.C. Andersen.

[Tilfjelse i margen s.3:]

I disse Aftener har jeg her lst Deres Prinds Otto, tak for den, her nd jeg den bedre, end hjemme.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 179-82)