The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. juni 1874
Fra: I. P. E. Hartmann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjreste Ven!

Hvad skal jeg anfre som Grund til at jeg ikke lige strax efter d. 2_e lod hre fra mig? Intet, som sdvanlig, aldeles Intet, jeg selv kan lade gjlde for Undskyldning, undtagen dette ene, at jeg den frste Uge efter Festen var saa overvldet af Indtrykkene som den havde gjort, at jeg bogstavelig Intet kunde undtagen hvad jeg netop skulde; Dagen selv gik let nok for mig, og jeg mrkede i Grunden ikke til nogen AnstrngeIse fra Morgen til Aften, men bagefter kom Reactionen, som vel naturligt er. Nu sidder jeg paa mit lille hyggelige Vrelse i Nrum, og overseer det Hele som et smukt Eventyr, fortalt mig til Gavn eller til Skade, alt eftersom jeg selv forstaaer at opfatte det rigtigt, eller i Daarlighed; jeg haaber at Gud, som har taget mildt og naadigt paa mig alle Dage, vil lre mig det frste.

At give en detailleret Beskrivelse over Festen paa Skydebanen er jo nu overfldigt, efterat Aviserne have givet Referater derom, som i mange Henseender forekom mig for vidtlftige. Naar man seer Taler, som kun ere Fostre af jeblikket og den Stemning som de ere fremkomne i, gjentagne paa Tryk nsten ordret, "bliver man lidt flau derved"; men ligerneget! Mindet om Dagen og om al den Godhed og Venlighed som vistes mig, vil jo aldrig nogensinde kunne udslettes. Tak for Din deilige Sang, ligesaa skjn for Alle som kjrlig mod mig; den Jubel, den fremkaldte, ikke blot bagefter men ogsaa mellem Versene, var den smukkeste Tak der kunde bringes Dig derfor; ogsaa haaber jeg at Du gjennem Holst" har modtaget den Hilsen fra hele Selskabet, som han lovede at bringe Dig. - Jeg reiser paa Lrdag til Aarhus for at bivaane en Sangfest, som afholdes der Sndag - Tirsdag i nste Uge; egenlig havde jeg nu gjerne nsket Ro; men det er en gammel Indbydelse til Gade, Heise og mig, som vi har lovet at efterkomme, og hvor man vel ikke godt kan svigte uden egenlig Ndvndighed.

Thora var henrykt og rrt til Taarer over Dit Brev; hun hilser kjrligst og skriver selv een af de frste Dage.

Gid nu den rene Landluft og end mere de personlige og kjrlige Omgivelser, hvori Du lever, ret maatte virke velgjrende paa Dig. Jeg tr vel nok bede Dig bringe en Hilsen fra mig til den rede Familie paa Holsteinborg, med Bevidnelse af fuld Hiagtelse, og desuden af Tak fordi den holder af Dig; men hvem gjr ikke det?

Ingen mere end

Din trofaste

I:P:E:Hartmann

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter