The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. januar 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Rom den 22 Jan 1841.

Det var mig en kjr og stor Overraskelse igaar at finde et Brev fra Dem; jeg faaer nu ikke mange Breve og de jeg senest have erholdte mldte mig at Maurerpigen ei tog sig ud, ei gjorte Lykke, og efter 3die Forestilling var lagt hen 668 . Deres Efterretninger klinge aldeles modsatte, ja De har endogsaa, efter Kjbenhavnsposten at Stykket skal have gjort megen Lykke; mine kjbenhavnske Venner skrive derimod at jeg ikke i noget Blad bliver skaanet. Jeg troer nu paa det Onde, men takker Dem for Deres milde Efterretninger, som jeg i Forening med at mine andre Landsmnd i deres Breve fra Hjemmet intet hre om nogen Udpibning, og sligt interessant Nyt vilde nok fortlles, bringer mig til den Addition, at om jeg ikke har Glde, har jeg dog heller ingen Skjndsel af min seneste Digtning. Men jeg vil indtil videre forlade denne Historie og mlde Dem i Korthed hvad Dagene have bragt mig siden jeg sendte Dem mit sidste Brev fra Florents. Jeg forlod denne By, den 14de December og tog med Veturin. Den sex Dage lange Reise til Rom over Perugia, slet Veir og ubehageligt Selskab ledsagede mig. Jeg havde en Engelnder der var i en Grad tlperagtig og utaalelig at jeg fler Salt i Blodet ved endnu at tnke paa ham, men han var tillige saa original, at han i en Roman vil vre ligesaa morsom for Lseren, som han var en Plage i Virkeligheden. Han tog altid den bedste Plads, generede altid, tog Maden af vore Tallerkner, naar han saae et godt Stykke vi havde faaet; plyndrede Kjkkenet i hvert Vertshuus, saa vi altid havde Klammerie og forlangte en Opvartning, som jeg de to frste Dage af taablig Godmodighed fiede ham i, men siden viste ham Vinterveien669. Foruden ham var en romersk Donna med sin Mand og en skikkelig ung Prst; een Nat var vi i det uhyggelige Vertshuus jeg har beskrevet Dem i "Lykkens Kalosker", og det var uforandret, som sidst670 ; en steil Steentrappe gaaer gjennem de to Etager, det verste Trin var belagt med nogle visse Dele, der ikke i andre Huse komme saa nr Trappen; jeg traadte heri og rutschede nu ned af alle Trapperne, dog uden at slaae mig snderlig, men jeg kunde godt have brkket Halsen. Aldrig naaede vi Logie om Aftenen fr det blev blmrkt og vi maatte derfor skiftes til at gaae bag efter Vognen at ingen Kjeltringer skulde skjre os Tiet lst. I Terni kom vi saa seent at det var umueligt at komme ud til Vandfaldet, men vor Engelnder vilde og var saa original at forlange Lgte. Dagen efter, netop den Dag Maurerpigen gik frste Gang, jeg tnkte da den var spillet for mange Tider siden netop den Dag var mig den ubehageligste og mod Aften erklrede Veturinen Veien saa usikker at han ikke i Mrke turde kjre lnger end til Civitta Castelane, her maatte vi altsaa ind, i et uhyggeligt Vertshuus, Bygningen var et gammelt ophvet Kloster, ikke en Dr sluttede, jeg fik Vrelse med den utaalelige Engelnder, men vilde ikke modtage det, han blev grov derover, da han ei turde vre alene, jeg valgte at ligge paa to Stole i et usselt Skuur og laae der allerede Klokken 9. Altsaa da mit Stykkes Skjbne skulde bestemmes. Nste Morgen maatte vi leie Eskorte, fire Soldater ledsagede os til Nepi, en Vei der i den sidste Tid har vret Vidne til flere Overfald. Dagen efter, henpaa Eftermiddagen rullede vi ind i Rom. Jeg boer her i Via purificatione , og beboer saa godt som ene hele Huset. Her er i Aar ei mange Fremmede i Rom. Frygt for Kopper og den megen Sygdom her er, har drevet Folk til Neapel og Florents. Holst havde bedet mig tage saa stor Leilighed at han strax kunde fltte ind naar han kom; jeg har altsaa tre Vrelser og har dem srdeles billig; men da jeg er ene og det er hie, tomme Stuer, med Muursteens Gulv, store Kaminer og revnede Dre er her uhyggeligt. Jeg har nu iforgars vret her en heel Maaned uden at Holst er indtruffet, ja, uden at jeg har hrt et eneste Ord fra ham. De har vel i Algemeine Zeitung lst at her hver Aften skeer Mord i Rom, men jeg kan forsikkre Dem at vi her intet see af Sligt; dog holder Ingen af at gaae i de eensomme Gader om Aftenen; min hrer ikke til de strre og her er derfor meget stille. Ingen, uden en Enke med to Brn, boe i samme Huus, som jeg; de ligge hit under Taget. Jeg har frste Etage og lukker da efter bedste Evne godt for mig hver Nat. Landsmndene komme ikke noget Steds sammen om Aftenen; i Theatret gives altid den samme Opera, altsaa bliver man hjemme, og det er lidt haardt saaledes hver Aften at sidde ganske ene i et stort uhyggeligt Kammer. Vinteren er daarlig iaar; Ilden i Kaminen kan kun varme mig paa den ene Side, jeg maa da sidde med Kappen over den anden Skulder og lse eller tnke. Fra Nytaars Aften til omtrent for 3 a 4 Dage siden har jeg vret syg og lidende, men dog ikke holdt Sengen; jeg fik de sidste Dage den frygteligste Tandpine og Halssmerter, som jeg aldrig har prvet det, under disse Lidelser kom Underretningen om at Maurerpigen ingen Lykke havde gjort. I mange Dage har her vret Skylregn og om Natten Lyn og Torden; flere have mrket til et Jordskjlv og Tiberen stod to Dage over sine Bredder ind i Husene der. Imidlertid kommer der imellem Solskins Dage og disse ere, som vore smukke Juni Dage, Solen brnder ganske varm. Jeg er nu de sidste Dage meget, meget bedre, ja nsten rask; een af Landsmndene ligger af Kopper, en anden har overstaaet dem, sundt er her ikke! dog reise herfra som De skriver det har jeg ikke isinde. Min Afreise til Neapel bliver ved Karnevalets Slutning den 23 Februar671 . Jeg har vret og hrt Sjlemesse over Prindsesse Borghese ! Der er udkommen mange Srgedigte om hende, det jeg finder smukkest har jeg oversat og De kan vist lse det i Portefeuillen, thi jeg har sendt en Afskrift til Borgaard672 . Nytaarsdag var jeg i det sextinske Kapel og her saae jeg Dronning Maria af Spanien673 ; (der har en paafaldende Lighed med Komponisten Hartmanns Kone). Hun sad paa et ophiet Sted og kun ved et tyndt Silke?Forhng skildt fra Don Miguel674 (der har et blegt, noget fyldigt, men hist lidenskabeligt Ansigt ) . De vare her i Kapellet blevet Naboer, som fr i den politiske Verden. Jeg saae meget paa dem, tilsidst laante Don Miguel mig et Par sorte ine og saae, som om jeg skulde stdes ned med dem, men jeg saae ufortrden paa ham. Nytaarsaften havde de tydsk munter Aften i Osteriet Fiano, der blev fremviist et ypperligt gyldent Alphabet, hvortil de morsomme vers var af den, som Maler og Digter bekjendte Reinek675 , samt givet en Comedie Jason og Medea. Juleaften var derimod stille; alle Boutikker og selv Restaurationer lukkes den Aften her i Rom Klokken 7. De Danske havde intet arangeret og saaledes sad jeg den Aften hjemme og spiste lidt Ost, Brd og Druer, jeg havde kbt mig for dog at faae nogen Aftensmad. Hellig tre Kongers Dag var jeg i propaganda fide, hvor Brn og unge Mennesker fra Verdens forskjellige Lande opdrages til Missjonrer; hver lste i sit Lands Sprog et Digt op; man hrte saaledes 44 Sprog hvoribandt dog hverken var skandinavisk eller russisk, to smaa Drenge fra Pegu talte meget komikt, det ld som kakkuk, tiksihaksik ! En ung Fyr, der for 6 Aar siden var kommet herhid fra Californien sang en af de Vildes Sange og spillede derved paa et Tr Instrument, de vilde ledsage deres Sange med. To Chinesere i deres national Dragt holdt en chinesisk Dialog og sang virkelig noget der ld som "tsingtsing!" der var ogsaa en thioper, der var sort baade i Skind og i Klder, det eneste Hvide jeg saae var det han vendte ud af inene. Den eneste Opera det strste Theater her giver er Donnizettis: Marino Falieri, jeg var der den frste Aften, deres Bassister er udmrket, men prima donna var daarlig, derfor raabte ogsaa det livfulde Publicum, i det hun dde: Lykke paa Reisen ! I Balletten var man ikke forniet med Figurantinderne og hele Huset pegede Fingre og skreg !

Da Tppet faldt brlede de: uh! uh!

Der er Munterhed i Folket skal De vide. Tak for de Efterretninger De give mig om det odenseiske Theater; tak for de mange Ting De skrev og bring Tante A mit bedste Haandtryk for den lille Sddel, som fulgte med Deres Brev. Det glder mig at Christian Seborg er saa godt anbragt, jeg er vis paa hun faaer Glde af ham. Hils paa det venligste hos Schnheiders, og siig den lille Bertha og hendes Sdskende at jeg vilde have nsket at hun med mig kunde have seet Bambino Festen i Kirken Ara Celi, hvor Piger, ikke strre end hun, lste hinanden af og prdikede til Folket (noget, jeg dog i Grunden aldeles ikke synes om). Hils deres kjre Moder, hun er oftere i min Tanke, end hun maaskee troer. Deres Sster Caroline tror jeg glder sig mere til at komme til Odense, end jeg for ieblikket til at flyve til Neapel ! Al Lykke i denne Verden ligger dog i Begrebet hos os selv. Deres hifornemme Frken Sster Louise sendes min rbdigste Compliment! Jane, Thea og Augusta maa De fortlle lidt hvorledes jeg tumler mig og naar De selv halv misunder Broderen hans Flugt, saa husk paa min Ensomhed, mit uhyggelige Hjem og Reise?Plager ! dog disse blive rigtignok vrre kommer jeg til Grkenland, da vil jeg mangen Nat ei faae Tag over Hovedet, maa sove med min Frer i store Skove! Dog nsker jeg det vil skee ! hvilket Udbytte vil jeg ikke bringe hjem! nu maa mit nste Arbeide vre et halvt Mestervrk skal jeg kunde udholde at leve !Naar De har faaet dette Brev skriv da til mig: Neapel post restante. Et Brev vil rimeligviis bruge omtrent 20 Dage, De kan altsaa beregne naar De senest tr sende det bort, thi det er ei sikkert at jeg bliver i Neapel lnger end til den 14 Marts, dog mueligt ogsaa til den 20de, men det skal De just ikke stole paa. Endnu kan jeg aldeles intet skrive om min videre Reise; jeg veed ei om jeg kommer lnger end til Sicilien, eller om jeg skal see Grkenland og Constantinopel; Udsigterne ere meget slette! fra Neapel skal De hre derom. Vil De sende en venlig Hilsen til Thomsen og hans Frue; siig at det bedrver mig at hre, han ikke er vel ! Skriv mig lidt om Ideen eller om Charactererne i Deres nye Novelle, siig mig hvad der har staaet i Fdrelandet om mig og Maurerpigen, thi den Kritik, hrer jeg skal vre den "sandeste". Seer De Ida Hansen, Fru Guldbrand eller nogen af mine odenseiske Veninder saa hils dem ret meget. De glemmer ikke Fru Knudsen ! Min Lsning her i Rom er Bibelen, Beckers Verdenshistorie676 og Gthes Faust; De seer det er classisk Fde, ja det tager sig nsten affecteert ud, saa udsgt er det, men i Tiden skal De see, haaber jeg, at det er ganske fornuftigt valgt, isr da her ikke er saa srdeles meget at vlge imellem. Hofjgermester Bruun med Kone677 (Fru Bgels Datter) og to voxne Brn ere ankomne hertil fra Neapel. Edelin, Kckler og Adam Mller male alle tre Altertavler. Maleren Meyer reiser til Danmark i Aar. Thorvaldsens Svigersn Poulsen678 tager med sin Kone og Sn en Tour paa nogle Maaneder til Danmark.

Fortl mig endelig hvad De synes om Heibergs nye Digte679 , Eduard hver dem meget. Herts har jo ogsaa givet et Bind Digte ud680 . Seer De Hansen da siig ham det fornier mig at hre at han er godt stemt for Maurerpigen. Jeg synes ellers ei at have Lokke med mine Dttre. Maurerpigen og Agnete har kun enkelte Venner, derimod mine Snner gaaer det godt. Improvisatoren, Svinedrengen, Mulatten og Spillemanden. Ja de kunde sagtens ! Seer De Line Faaborg, da siig hende at jeg forleden, og det er sandt, saae et Malerie med Grazierne, og den ene havde meget af hendes Aasyn, det var malet af en ung fransk Maler. Men nu maa jeg slutte da Papiret ikke lnger strkker til. Gid jeg kunde sende Dem en italiensk Solstraale; uagtet Vinteren ikke er god blomstre dog Violerne strkt; een har jeg klbet her i Brevet. Hold Dem nu rask ! stakkels Sster Jette! fire Uger har De vret syg! ja, jeg dde skulde jeg saa lnge ligge hen ! dog De har jo et Hjem, i et Hjem kan man kun halvt fle Sygdom. Nu lev vel ! jeg slutter med Hilsen til Dem og Moderen, Deres broderlige

H. C.A.

Hils Frken Schleppegrell.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus