Dato: 11. februar 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 11 Feb: 1874

Kjære Fru Melchior! Her er 21 Smaavers; naar de bedste af disse tages i et Par Afskrifter ville de kunne drives op til det nødvendige Antal for den unge Spaaqvinde paa Maskaraden. Jeg er forkjølet, har ondt i Halsen, men haaber dog til Gud at vi ses imorgen. Hils hjerteligt Deres Mand og Børn!

Deres meget hengivne

H. C. Andersen

Vers ved Maskaraden uddeelte ved en Spaaqvinde.

--

Gamle Gunild fra "Barselsstuen",
Boer paa fjerde Sal hos Fruen
Omme i Sanct Gertrudstræde,
Dit Besøg vil hende glæde;
Hun kan Fremtids Syn Dig skaffe,
Hun kan spaae i Kort og Kaffe,
Hun er klog det gamle Skarn.
Jeg er hendes Barnebarn.

--

Tro paa Ingen, ei Dig selv
Godt humeur Du prise!
"Lystig hen ad Livets Elv!"
Være din Devise.

--

Klæd Dig ikke i Rødt, ikke heller i Blaat,
Men altid i Lilla, saa gaaer det Dig godt.

--

Gjør Ægteskabs Tilbud i Dags Avisen,
Men tag kun den som har Pengegrisen;
Thi Penge – Penge – Du kan tro mit Ord,
Penge blev en Magt paa denne Jord.

--

Gaa til Theatret! – Ved Himlens Stjerner
Du bliver en Guldmønt, jeg sværger ved Berner!
Du fylder Kassen med Ører og Kroner,
Du løber op til selv Millioner.
Vælg denne Bane – gaa ikke i Spaaner!

--

"Natten lang
Dands og Sang
Til Musik og Bægerklang!"
Det for Dig er Livets Gang.

--

Nu er Du paa Maskerade,
Og det paa Højbroplads;
Imorgen paa Østergade,
Saa er Du Lykkens Mads.

--

Du er Poet,
Du er Prophet,
Du er Een jeg aldrig har seet;
Men fra Hoved til Fødder
Er Du proppet med Lykkens Nødder.

--

Der voxer for Dig, – ja vær Du glad!
– En Kjærest paa hvert et Veibredblad.

--

Nu faae vi Vinter, nu fyger Sneen,
Stormen suser fra Nordkap til Hveen;
Men Du skal faae, til Kulden har Ende,
Penge nok til Kul og til Brænde!

--

Mig Gamle spørger Du Unge,
Hvad Skjæbne Dig forestaaer.
"Pyt sagde Peer til Kongen!"
Ja det er det Svar Du faaer.

--

Mandag være Dig Mærke-Dag,
Paa den skal Du heise dit Bryllups Flag.

--

Naar Vaaren rider Sommer i By,
Faaer Du en Hat af Silke – eller Bly!

--

Jeg føler dit lille Hjerte dikke –!
Jeg spaaer Dig – nei, jeg siger det ikke

--

Naar Skoven bliver grøn,
Opfyldes dit Hjertes Bøn.

--

Du finder din Lykke i Kjøbenhavn,
Naar Du løber Fastelavn.

--

Du skal ikke troe al Snik og Snak,
Tænk, det er Løgn, og siig – mange Tak!

--

Dig Laurbær og Myrthe er skaaret;
Hvad klæder Dig bedst i Haaret?

--

Een seer man født for Prosa og En for Poesi,
Een skabtes for Agurker og Een for Potpourri.

--

Hvad ei et Solkys folder ud
Maa modnes ved den skarpe Lud.

--

Den fineste Blomst med bedste Villie,
Tidt ender som Bælg med stor Familie!

Tekst fra: Niels Oxenvad