The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. januar 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin, Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

116. Til E. og Henriette Collin.

Rom den 20 Jan: 1841.

Min trofaste Eduard! Frst nu i Dag kom Deres Brev, det jeg hver Dag med den inderligste Lngsel har forventet! Gud glde Dem derfor! jeg begyndte alt at tnke at Erindringen om mig hos Dem alerede gled bort i Deres Hverdags-Travlhed! - Jeg skriver stram for at De kan sige Deres Fader at det er bedre med mig, meget bedre, end da jeg skrev ham til sidst. De fleste af Landsmndene have vret syge, jeg fik Gigt i Hals og Tnder, som jeg aldrig har prvet det fr, endnu er vel min Hals og mit Bryst angrebet, jeg er meget mat, men jeg er dog saa godt, som helbredet. Vinteren er denne Gang meget usund her i Rom; det regnede her i otte Dage, lynede og tordnede, Tiberen gik over sine Bredder og een Nat var der et svagt Jordskjlv. Aften og Morgen er een Grads Kulde, som her er skrkkefigt fleligt, da det op ad Dagen blser Scirocko og er da saa varmt at det nsten qvler at gaae med Overti. De sidste Dage har Luften vret reen, Solen varm, som hos os i Juni og Violerne blomstre i store Masser, jeg har klbet een fast her i Brevet, den giver De Deres Jette. Af de tidligere Breve til Familien har De vel seet, at min Indtrdelse i Italien ei var behagelig, mindre godt Veir og daarligt Reise[se]lskab. I Rom selv er det den hele Dag, hist interessant at tumle sig, men Aftenen er drbende; thi, som sagt, her er ei som da jeg sidst var her, noget Forenings Punkt for Landsmndene; de mdes intet Sted om Aftenen, I Theatrene gives altid det samme Stykke; paa Gaden er der intet at see og efter Klokken otte skal det ikke vre saa sikkert, dog det troer jeg er Snak. Jeg er altsaa hjemme hver Aften henimod 6; her har jeg, da Holst har bedet mig om at tage Vrelser med til ham, en Leilighed paa tre store Vrelser, de ere med Muursteensgulv, sorte, dybe Kaminer og meget uhyggelige. Da Rom, for sin usunde Luft i Vinter ikke er saa besgt, staaer hele Huset tomt, kun en Kone med 3 Brn boe under Taget. En gammel Karl Paul, som tjener min Vertinde, ligger her hver Nat, for som hun219 siger, at jeg kan have Hjlp, hvis noget skulde komme paa; men Paul ligger ogsaa under Taget og er saa gammel at en Dreng kan vlte ham.

- Lysestage har jeg ikke, men en colosal Lampe; naar denne nu er tndt og nogle Viinrankegrene og usle Pinde blusse i Kaminen, sidder jeg tt op til den og steges paa den ene Side; paa den anden er det iskoldt og jeg har da min Kappe hngt ned over Skuldre[ne] og Hat paa. Det er det hjemlige Custume og det er jeg frst ved Erfaring kommet efter er i det rigtigste. Hele Aftenen, hver Dag, kan man ei holde ud at lse i en Bog og det er skrkkeligt hvor da Tiden skrider langsomt. Var Holst efter Aftale kommet, da vilde meget af det Uhyggelige og den hele Eensomhed falde bort, men han kommer ikke, ja hvad han dog skylder mig, han skriver ikke, har ikke sendt mig et Ord fra jeg forlod ham i Mnchen; at jeg og alle Landsmndene her finder hans lange Ophold i den tydske By dumt, kan nu vre hvad det er; hjemme finde vel Enkelte det et Tegn paa noget ret solidt! han jadsker ikke Tingene af, den Karl! - Jeg er vred paa ham! et Brev kunde jeg dog nok fortjene! jeg, som havde gldet mig saa meget til at reise med ham i Italien og senere at gjre ham det hyggeligt her. Dog nok om det! - Imidlertid seer De, at disse Tilfldigheder og legemlig Smerte forenet med Uvisheden om Maurerpigen nok kunde stte mig i en ret lidende Tilstand og i denne modtog jeg Deres Faders Brev, som jeg har lst og atter lst, men fik kun det vrste Resultat ud. Et Par Dage efter at jeg havde modtaget det, fik flere af Landsmndene Brev, og da i disse ikke et Ord stod om mit Stykke, drog jeg dog220 den Forvisning, at det ikke kunde vre udpebet, thi sligt vilde jo dog have hrt

til : interesante Nyheder! - Et Brev fra Dem vilde altid vre mig en Glde og da nu dette221 Brev ovenikjbet indeholdt langt bedre Efterretninger end jeg ventede - De seer hvorledes jeg maa have ventet det - blev Brevet mig en Oplivelse! - Et Svar paa denne min Skrivelse vil jeg ikke kunde faae i Rom, da jeg den 23 Februar reiser bort, men skriv da til Neapel og skriv tt og langt! - Deres Fader maa have faaet to Breve,

som er mig af Vigtighed at de ere komne til ham, eet fra forrige Maaned hvori fulgte en Ansgning eller Brev til Kongen og et, dateret den 9 Januar; det blev skrevet under skrkkelige Tandsmerter og Gigt Feber; jeg skrev det Dagen efter (eller endte det) som jeg havde faaet hans Brev. Jeg haaber at jeg fr den 23de Februar, har her i Rom et gunstigt Svar. Jeg maa til den Tid have mit Creditiv paa hvad jeg endnu kan reise for, om jeg enten strax fik det af Kongen, eller om det, ved Visheden (?) her om kunde skaffes til Veie; men hele Creditivet, var dette under 200 Species da skulde det lyde paa Livorno eller Florentz, samt Triest og Wien, var det 400222 Species da foruden disse Steder paa Athen og Paris. - Faaer jeg intet Creditiv da er jeg ndt til, uden at komme til Sicilien, alt at forlade Neapel midt i Marts og begynde paa Reisen mod Norden; dog alt dette har jeg udviklet tydeligt i det sidste Brev, som jeg haaber er gaaet rigtigt. Mine Breve til Neapel kunde sendes til den dansk-svensk-norske Consul Fleischer eller vel post restante, dog det skal jeg nrmere skrive om. Adam Mller er angrebet for Brystet, men De kan trste hans Brdre med, at Lgen har undersgt ham og at hans Lunger ikke ere daarlige, han seer heller ikke saa rdkindet ud og gaaer ret rask! - Af Landsmndenes Breve vidste jeg om Heibergs nye Digte; men fik af min gode Ven E, Collin, en anderledes Anmldelse, end hines Correspondenter have givet; disse sige at de ere polerede men uden stor Kjrne, meest Theaterhistorier; et Bind Digte af Herts omtales, som uheldige; dog jeg troer gjerne at baade de christianshavnske og herceiske Digte ere mesterlige og det skal glde mig! - Bladene have altsaa talt ondt om mig, isr for min Fortale, - nu, jeg skal see engang at give Dem en Bagtale maaskee det kan bringe Ligevgt i Tingene.

[I Margen 1 Side: ] I Brevet til Deres Fader var en Skrivelse til Mad: Holst, som jeg takkede for hendes Spil.

[I Margen 2. Side: ] Deres Jette gjlder den anden Halvdeel af Brevet! Lev vel! Ingen hnger mere trofast ved Dem end Deres Ven

H. C. Andersen.

Rom den 20 Januar 1841.

Kjre, kjre - Eduards Jette!

Det var smukt og godt af Dem at De skrev! det var de frste Ord jeg ude har seet fra Dem! hvad De fortller om Vulle at hun svbte et lille Stykke Chocolade ind i en heel Avis fik jeg mig til at lee; det var den frste Hilsen fra Hjemmet, som fik et lystigt Trk om Munden! det sde Barn! jeg tnker ogsaa daglig paa hende og naar jeg seer nogle pyntede Romerbrn, nsker jeg at kunde bringe min Vulle et eller andet Stykke af deres Pynt; isr er der nogle uldne Kassekinger der ret staae mig an, men hvor skal jeg faae dem hjem! - Lille Louise husker mit Navn, skriver Eduard, kys hende og lad hende ikke glemme Navnet, Gud veed hvorlnge det vil blive erindret i Danmark! men jeg glemmer jo min egen Datter over Deres Dttre! - den ikke qvindelige Maurerpige! - jeg kan begynde at tnke mig at Stykke[t] har forekommet lst, at ien-Skuespillet har vret for bredt, - men ganske forkaste det hele Arbejde kan jeg dog ikke! tak Deres Svigerfader fordi han strax skrev, uden hans Brev havde det vret for haardt af Eduard at lade mig vente saa lnge, som jeg maatte vente! den kjre Faders Deeltagelse gjorte mig ogsaa godt, skjndt det var mig ligesaa meget om at han - just ved dette Stykke, skulde have havt re af mig, som det var mig om min Digter-re at gjre! -

O det, det223 har piint mig, men det skal med den evige Guds Hjelp, oprettes! de christianshavnske Ax skal komme til at bie sig, som i Josephs Dr[m og]224 jeg haaber de critiske magre Ker skal ikke sluge [de] aandelige fede!

- Dog det er nok billedligt talt og da det seer lidt uvist ud med min sterlandske Reise tr jeg nok ikke tale i Billeder. Hils dem Alle i Amaliegaden, glem ei Moderen og Jonna; men gaae ogsaa ned i Deres egen Stue-Etage til Deres Fader og Moder og siig at jeg i Tanken ogsaa er der! hils Christian Thyberg, og lad Vulle bringe et venligt god Dag hos Jomfru Schouboe, samt hos Blows. - Forleden gaves her paa et af Theatrene et Stykke med flgende Tittel: Margherita di Waldemar Regina delle tre corone del Nord al castello d ingemar, ossia mezza-notte. Ingen kunde forstaae Ordet ingemar, men saa blev vi enige om at det skulde vre Ingemann; hvilket Navn Stykkets Forfatter vist havde seet paa en dansk Bog om Valdemar. Hellig tre Konger Dag var stor Fest i Propaganda fide; der blev oplst Digte i 44 Sprog og dog var deri intet skandinavisk eller rusisk; det er unge Mennesker fra forskjellige Lande, som her dannes til Missionrer; komisk var en Dialog mellem to Drenge fra Pegu! det ld bogstaveligt 1) Kakk! - 2) Smakaki kuk! - en ung Californier, der for 6 Aar siden var kommet her til, som Vild, spillede paa et vildt Instrument og sang vildt; tilsidst var der to Chinesere i deres national Dragt; de225 sang og virkeligt sagde tsching-sing! - En thioper - det var et virkeligt sort Menneske! Kjole, Halsklud, Ansigt, Alt sort, det eneste Hvide var det han vendte ud af inene. Dronning Maria af Spanien har her leiet sig det samme Palais i Trastevere, hvor Christina af Sverrig boede. I Sndags blev alle sler og Heste velsignet ved Kirken St Antonio; der vare yperlige226 Figurer; en gammel Kone frte et lille sel, som der var klinet Guldpapirs Grise paa Bovene; det havde rd Slife227 paa Halen og selv neiede hun dybt da Vievandet ogsaa kom over hende! i Dag velsignes alle Faarene i Kirken St. Agnese. Bruuns ere komne her fra Neapel hvor de have kjedet sig; vi vare sammen i Mandags ved en hist interesant Procesion i Peterskirken, hvor jeg var tt ved hans Hellighed Paven. Hertuginden af Cambridge og Regina Maria var ogsaa der. - Jeg studerer Bibelen og Beckers Verdens Historie og lser Bulvers Rienzi og Gthes Faust, selv har jeg kun skrevet fire Linier i et veemodigt ieblik, samt i Mnchen et Digt til Louise, lad mig vide om hun har faaet det og hils hende, ja ret saa inderligt, som De kan det! De mange, De i Deres Brev siger De skal hilse mig fra maa De hilse igjen! siig til Frken Reimer, at jeg hver Dag gaaer ud af Porten for at see om hun kommer. Med Hensyn til Maurerpigen maa jeg tilfie, at det ikke synes, som jeg har Lykke med Dttre, Maurerpigen og Agnete traadte begge frem medens jeg var ude og de staae endnu eensomme i Verden. Snnerne have mere Lykke: Improvisatoren, Mulatten, Svinedrengen og Spillemanden, ja dem gaae det godt. Jeg er nu meget angest for de kommende Dttre, og der komme vist Dttre endnu! - Hartmann har jeg skrevet til i Dag, Eduard har vel bragt ham de tidligere Hilsener. Skriv nu De nogle Ord igjen i Eduards nste Brev og faae ham strax til at skrive; husk at jeg reiste den sidste Oktober og frst den 20 Januar fik jeg hans frste Brev. Lad mig endelig vide om Gottlieb har faaet et Brev dateret Mantua. I Dag har een af Landsmndene faaet Kopper, men i en mild Grad. I Nat var det igjen skrkkelig Torden; hver Avis mlder om Strandinger paa Middelhavet; i Nat er skeet et Overfald, jeg saae i Morges Blodet som endnu stod paa Stedet, men i saa stor en By, er eet Overfald jo intet. Lev nu glad og vel hils alle vore Kjre.

Deres gamle Ven

Digteren.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin