The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. september 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Moritz Gerson Melchior
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 14 Sept 1873.

Kjre, trofaste Ven! Ja en saadan er De mig; jeg fler mig med taknemligt Hjerte, som groet fast i Deres Kreds. De og Deres Kone ere mig saa deeltagende, som var jeg af Deres nre Slgt. Tidt og levende fler jeg Trang til at sige hvor dybt jeg fler og er glad ved hvad mig her er forundt. Mangen Morgenstund, kjre Hr Melchior, naar De i min Sygdom er kommet til mig, har jeg flt mig saa keitet betaget, at naar De var gaaet bort, var jeg misforniet med mig selv, fordi jeg slet ikke havde viist hvor taksom jeg er, saaledes har jeg heller ikke nok takket Dem og Deres Kone for de senere smukke Dage De forundte mig paa "Rolighed". - Igaar kjrte jeg en Timestid i det varme Solskin; det var henved Klokken to og jeg frygtede derfor paa den Tid Ingen at trffe hjemme p "Rolighed", havde desuden den ene af mine to Frkener med, som nok nskede en Kjretour, og hende vilde jeg ikke bringe i Visit. - Jeg fler mig ivrigt meget trt og Humeuret vil ikke lfte sig. Fr havde jeg altid et Arbeide for, et Maal, Noget der fyldte mig, det er ikke nu Tilfldet; jeg faaer mere og mere den Tanke at jeg ikke bliver rask, at jeg sygner hen, og at mit Maal er det, at sttes ud af Nummer i denne Verden, men naar og under hvilke Smerter? Dette fylder mig ganske. Jeg fler mig saa forunderligt tilovers! tilgiv mig hele denne Udtalelse, men jeg trnger til den og De seer tilvisse det Hele lysere. Hils kjrligt Deres Kone og Brnene, Gud unde Dem gode, lykkelige Dage, det veed jeg De under mig. Hils Deres Broder og den hjertensgode Frken Jette.

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen

Velbaarne Hr Grosserer Moritz Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad