The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. juli 1873
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed 12te Juli 1873

Min kjere gode Etatsraad Andersen!

Naar denne Skrivelse kommer Dem ihnde, haaber jeg at der er kommet Orden igjen i vor Correspondence at De har faaet tilsendt mine Breve af 29de Juni og 7de Juli fra Brunnen og af 9 fra Chur, samt en lille Epistel fra min Mand, skrevet directe til Mnchen. Jeg har Dem endnu at takke for Deres kjere udfrlige Beskrivelse baade fra Chiavenna, Samaden og Chur. Det var magelst heldigt at den lille Episode med Hesten forefaldt forinden De var kommen lnger paa Vei, og fandt jeg det ogsaa meget pudsigt at den kom til at afgjre Deres Skjebne, at den forandrede Reiseplanen fra at see Italien, til at gaa til Graubnden. Jeg er enig med Dem i at De vist neppe har tabt ved Byttet, thi jeg har altid hrt at den Deel af Schweitz skal vre noget af det mest Imponerende og Storartede; jeg har ikke vret der. Min Mand sagde mig at han havde omtalt i sit Brev, den Sorg de have havt i Drevsens Familie. De veed at den ulykkelige Einar Drevsen, G v l, tr man nok sige, er bleven befriet for den srgeligste og ulykkeligste Tilstand der kan hjemfalde et Menneske. Jeg har ikke talt med nogen af Familien, men jeg vil forsge at trffe Fru Collin, der havde isinde at komme til Byen idag; hun skulde bo hos Fru Heckcher, sagde Fru Hanschell mig. - Igaar havde jeg Besg af den unge Dame, jeg omtalte, som Henrik Ibsen havde givet Anbefaling med til mig; hendes Navn er Frken Hammer; hun kom inde fra Drevsens, hvor hun havde besgt Frken Thoresen, som hun kjender. Hun sagde at Fru Drevsen, der frst er kommet hjem i disse Dage, var meget fattet og rolig, og hun mente ligesom jeg, at hun forhaabentlig snarere vil kunde trste sig over hans Dd, end at vide ham paa Sindsyge Anstalten. - Idag har det vret det mest variable Veir, fra imorges har Regnen strmmet ned, indtil Klokken 1, da benyttede jeg Opholdet til at gaa ned og tage Bad, en halv Time derefter rullede Tordenen lige over Hovedet og nu Klokken er 3, skinner Solen. Det er Skade at De ikke kan see Haven i Rosenflor, det er et sandt Pragtsyn, der fryder iet. Deres lille Bgetr staaer friskt og grnt, ja alt hvad De, kjere Ven har plantet og saaet, kommer frem med en Yppighed og Fylde, der er eiendommelig. Gartneren klager over at han maa forsmme Haven i den Tid, da han kan bruge alle de Folk han kan opdrive til at plukke Jordbr, hvoraf vi have en stor Mngde; der kan magelig pilles 3 Lbd om Dagen. I Torsdags havde vi vore Gjester; tidligt paa Dagen kom Anna Kjellerup, Elise Adolf, Sophie Melchior, som gav mange morsomme Ting til Bedste saa hun fik sat de Andres Lattermuskler i Bevgelse; 3 fra Teglgaarden og efter Bordet kom Herr Lfler med Forlovede, Jhnches og Etatsraad Wain med Kone. Han er en animeret Mand, og srdeles elskvrdig og behagelig. Hans Kone maatte flere Gange opfordre ham til at gaa hjem, da de havde faaet Besg, da de vare ifrd med at gaa hjemmefra, men han var ikke til at faa med, han underholdt sig med Herrerne og vilde helst blive.

Der var dkket et langt Bord udenfor Billardstuen og det saae meget yndigt ud med de mange smaa Glas med de velbekjendte Buketter i. Jeg haaber ved Deres Hjemkomst at De vil vre saa vel at De med Fornielse og uden for stor Anstrengelse skal kunde overtage Deres vante Bestilling som Blomster Decorateur; det forstaar De saa udmrket. Tak for de yndige Alpeblomster, som atter denne Gang fulgte med Brevet. Imorgen kommer altsaa den unge Frue fra Hamborg. Igaar kom Poul og [overstreget: Johanne] Charlotte igjen herud, de vare rigtig elskvrdige og Poul saae med Stolthed paa Taarnet og Haven, som jo ogsaa er hans, saalnge han boer herude. Han begyndte dog at vilde gjre Eiendomsretten gjeldende, thi han mente at naar hans Fader kom hjem fra Pyrmont, saa kunde vi flytte til Elyseum og han og hans til Rolighed. - Anna har havt det lidt bedre i de sidste Dage. - Jeg veed ikke om jeg omtalte at vi atter iaar have den Fornielse [sic] at den ene af Hestene er bleven halt; vi have kjrt med Eenspnder i flere Uger, men nu haaber jeg snart at den skal vre rask igjen. Det er forunderligt med de Dyr. Naar man ikke kjendte Kudsken som en paapasselig og flink Mand skulde man tro, at Skylden laa hos ham. Jeg maa endnu skrive et Par Ord til Carl, der idag forlader Vevey og vil han faa dem i Hamborg. Jeg glder mig usigeligt til han kommer hjem. Vil De bringe Bertha Wegmann en venlig Hilsen, hun vil blive henrykt over at see Dem. Bgh vil tage tiltakke med en venlig Hilsen og De vil ikke lse mine stadige Hastvrksbreve med critiske Flelser men med samme Overbrenhed, som jeg

[i marginen, s. 6:] altid har sat min Lid til. Alle Brnene som jeg selv hilse

Deres

D M.

Tekst fra: Niels Oxenvad