The Hans Christian Andersen Center

Dato: 6. juli 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Samaden den 6 Juli 1873.

Kjre Fru Melchior! Ingen veed sin Skjbne, jeg allermindst min. Bgh og jeg ere allerede ude af Italien og midt inde i Graubnden, igaar var vi i St Moritz, hvorhen jeg afgjort sagde til Hornemann jeg ikke vilde, da her er for koldt; vi kjrte ned til Kuurhuset for at hilse paa Landsmnd; Ministeren Krieger og Advokat Brock, men de boede oppe i Landsbyen, vi kjrte derhen og de vare ude at spadsere, vi lagde da Kort og jeg en Alperose til hver og rullede saa afsted her ned til Samaden, midt inde i Alpeverdenen, med prgtige Gletschere. De vil vist have modtaget Brev fra mig som jeg sluttede og afsendte i Chivena; jeg havde leiet en aaben Vogn i Chur og vilde ind i Italien dog ikke lngere end til Bellagio i Comosen; vi gik over Splgen og kom ind i Italien, blev en Nat i Chiavena og vilde derfra den korte Strkning til Colico og ombord paa Dampskib, men Varmen var saa strk, vi ere jo i Juli, at det var en heel Tortur at komme ud i Solskinnet, men vi vilde nu til Comosen. Den frste Dagsreise fra Chur til Splgen, fra Morgen til Aften angreb mig saa strkt at vi maatte blive en Station tidligere, men nste Dag var jeg styrket, Luften kjlig og vi gik over Splgen og derpaa hele den frst bestemte Fart, lige til Chiavena, hele elleve Timers Fart. Bgh omtalte det som Tegn paa hvor rask jeg nu var; men jeg var ogsaa trt, og Varmen blev snart infernalsk. Nste Dag Kl 11 holdt Vognen ved Dren for at vi kunde naae Dampskibet, men Egnen er sumpet, Millioner store Fluer med giftige Bid omsvrmede Vognen og kastede sig snart over vor stakkels Hest, saa at den blev aldeles rasende, vilde rive sig ls og jage afsted. Der kunde have skeet, en stor Ulykke. Bgh kom frst af Vognen og derpaa Kudsken. Bgh havde sin Nd med at holde det vilde Dyr, Kudsken hjalp mig af, men nu slog Hesten ud til alle Sider, og vi maatte vente at Vognen blev sndersplittet, Hesten vendte om mod Chiavena og tog Fart med Kudsken der ikke slap den, men nu maatte Bgh og jeg vandre i den hede Sol, mellem hvide Mure, ikke et Tr skyggede og vi havde en god Fjerding miil til Byen, jeg var ved at segne, men vi gik, naaede Byen hvor jeg dyndvaad, Vandet dryppede fra mit Haar, kom ind i Hotellet, fik vort Vrelse igjen og svbte mig i Plaid for ikke strax at afkjles, nu laae jeg hele tre Timer udstrakt paa Sengen. Kudsken kom med en anden Hest og vilde holde sin Forpligtelse, men jeg havde aldeles ikke Krfter til at gjentage Farten. Jeg tilbd Bgh om han vilde reise til Bellagio, for dog at see Comosen jeg vilde da vente paa ham i Chiavena men han var ikke at overtale til at forlade mig. - Natten som fulgte var forfrdelig med Varme; vi besluttede at vende om, og Kudsken, en ganske fortrffelig Karl, som vi havde for en heel Uge, foreslog at vi lagde Veien gjennem Graubnden, det blev en Fart endnu til paa femte Dag, vi fik de smukke Sneebjerge at see og en Deel af Schweiz, den eneste hvor jeg aldrig har vret. Bgh der altid er magels tilfreds med hvad han faaer at see, gik glad ind herpaa og jeg troer ikke han har tabt ved Ombytningen af Reiseplanen, nu har han faaet et strre afrundet Billede af Schweitz. I denne Formiddag ere vi, med vor Kudsk kjrte ned til Pontresina, nr under een af Bernina Gletscherne. Imorgen gaae vi nordvest paa, over Bjergene og nste Dag, om Gud vil, ere vi i Chur, hvor jeg haaber at finde Brev fra Dem, det er nu over 14 Dage siden jeg hrte et Ord, den seneste Skrivelse jeg fik var i Brunnen, fra Deres Mand, skrevet Dagen efter hans Fdselsdag. Tak ham, hils ham! hils Deres Brn og vore flleds Venner. Indlagte Brev slaaer De nok Konvolut om og sender snarest Fru Collin.

Deres taknemlige

H. C. Andersen.

E.S. Breve gaae nu til Mnchen poste restante.

Tekst fra: Niels Oxenvad