Rolighed 30te Mai 1873
Min kjere gode Etatsraad Andersen!
Det var en yndig Overraskelse, da jeg i dette Øieblik fik sendt Deres kjere Brev herud fra Contoret. Jeg tænkte ved mig selv igaar, nu skriver jeg saamæn ikke til Andersen, førend jeg har faaet Brev, det var den længste Tid der endnu har været imellem; jeg har intet hørt direkte siden den 18, men hvad der var mig det Vigtigste var at jeg baade igjennem Efterretninger fra Etatsraadinde Eschricht som og igjennem Reitzels havde erfaret at De havde det vel; det Samme kan jeg ikke sige om mig selv jeg har endog været temmelig angrebet af en høi Grad af Nervøsitet, saa at jeg endelig maatte tye til Læge, som nu i dette Øieblik gik herfra; jeg skammede mig jo rigtignok lidt for ham, da han kunde have Lov til at bebreide mig at jeg desuagtet igaar havde Fremmede; jeg maa nu nødvendigviis blive rask, da jeg venter Døttrene hjem paa Onsdag eller Torsdag og da faaer jeg ikke Stunder til at tænke paa mig selv. Jeg troer at jeg skrev forleden om at de gaa directe fra London til Kjøbenhavn og at de faa behageligt Reiseselskab i Lieutenant Jöhncke. Jeg seer nu at De tænker paa at forlade Glion, vilde det ikke være det Bedste for Dem at blive der endnu nogen Tid i Ro uden at bruge nogen Cur, jeg synes, efter mit Begreb, at det var bedre end nu allerede at udsætte Dem for nye Jernbane Anstrengelser; jeg antager at De raadspørger en Læge og da er det jo fornuftigst at følge hans Raad. Idag have vi yndigt Sommerveir, det vil sige 10° Varme og vi kunde første Gang sidde ude paa Verandaen og arbeide; der har jeg siddet og læst det ypperlige Budskab, som Hertugen af Broglie oplæste fra Mac Mahon; dersom han har forfattet det selv, og ikke med Thiers Hjælp, saa kan man deraf læse sig meget af hans Forstand og Dygtighed. Jeg læste det høit for Harriet og Anna Kjellerup, og blev afbrudt ved Deres Brev og lidt efter ved at Student Weber kom med sin nette unge 15aarige Søster; nu medens de ere omkring for at inspisere Huset og Taarnet, skriver jeg dette for at det endnu maa kunne naa Dem paa Glion. Jeg havde inviteret ham og Oxen herud igaar, men han er saa nerveus og svag at han er ængstelig for at gaae i Selskab. Her var et rart lille Selskab, Herr Løfler med Frøken Jansen, Fru Bramsen, Elise, Sophie og Anna Kjellerup, Gerson Trier, Fru Lund uden Mand han var etsted nede i Landet for at tage Maal af en Altertavle, som han har faaet Bestilling paa, dernæst Fru Block uden Mand, da han var i Frederiksborg for at ophænge sine to Billeder i Bedestolen, han kom om Eftermiddagen; det bliver sidste Gang i denne Saison at de komme paa Rolighed, da begge Familier nu flytte til Hellebæk, Lunds idag, Block først om 8 Dage, da de gjerne først vil have Tvillingerne i Kirke. Collins toge ud igaar. I Tirsdags meldte Billes sig her til Middag og kom Fru Jøhncke af sig selv og om Eftermiddagen kom Block med Konen de havde været i Rosenvænget hos Fru Heiberg, der ventede de to Døttre hjem fra Schweitz; de fortalte at hun havde indrettet det yndigste lille Jomfrubur til dem og at hun glædede sig usigeligt til Deres [deres] Hjemkomst. Hvilken Lykke er det dog ikke for disse Børn; det er et sjældent Tilfælde. Det har været mageløs rart og hyggeligt for os at have min Svoger Moses Melchior herude disse Par Dage jeg maa næsten heller sige Aftner, thi han kom først silde ud, og var meget tidligt fløien ud; han gik herfra Klokken 7. Imorges tidlig Klokken 7 1/2 kjørte han med Harriet og Thea i vor Vogn op ad Strandveien til hans Søster og til Johanne for at sige farvel, da han i Aften vil reise til Hamborg og maaskee til London. Han har været i ypperligt Humeur, og har frydet sig hver Aften over at have den uforlignelige Nattergalesang henne ved Rosenvænget og ved oppe i Taarnet igjennem Kikkerten at see Jupiter og Mercur med sine fine Drabanter, store som Maaner; jeg turde ikke vove at gaa derop i disse kjølige Aftner. -
Nu er Veber gaaet og har bedet mig takke Dem fordi De saa venlig havde ladet ham hilse. Hans lille nydelige Søster Christine, som til sin Confirmation fik Deres Buket og som De vist saae ved Stationen i Odense beder ogsaa om at overbringe sin Hilsen. Jeg bad dem at blive til Middag og følge med Harriet og Anna i Theatret, hvor de ogsaa skulde hen og see Gjenboerne, hvormed Saisonen slutter for iaar, men de havde lovet dem til Fabrikeur Drevsens hvor den unge Pige boer; Konen er Cousine til dem, fød Faaborg, og bo i vor Nærhed oppe ved Soda Fabrikken. Ved at takke Dem for de smukke Stedmoderblomster, som De sendte mig, kommer jeg til at tænke paa et morsomt lille Tilfælde, som Anna Kjellerup havde. Hun spadserede igaaer i Haven med Harriet og siger til hende, "Hvilken Blomst skal jeg nu tage med denne Gang fra Rolighed; Du veed at jeg tager en med fra hvert Sted jeg er". I det Samme hørte de en Skade oppe i Træet hvor de stode. De saae op og i samme Øieblik nippede den en yndig lille Æblegreen fuld af Blomster af og kastede den for hendes Fødder, eller rettere sagt den faldt for hendes Fødder - var det ikke ganske pudsigt? Naar det var hændet min Broder Martin vilde han vist have sagt "Af "Skade" bliver man klog," men jeg veed ikke hvilken Lærdom man kan drage af de levende Skader. Maaskee kan De udfinde det kjere Andersen, De har jo saa ofte studeret Dyrenes og Fuglenes Natur, og saa godt forstaaet dem. - - Nu er Bruun kommet hjem igjen; det var ham der skrev de gode Breve fra Viener Udstillingen i Be[r]lingske Tidende; han siger at det næsten er en Skandale hvor daarlig den danske Malerkonst er representeret; han havde troet at det vilde have hjulpet til at man sendte bedre Ting derover, at han i et af sine første Breve klagede derover, men der kom intet. I det Hele taget forekommer det mig at Arrangementet maa være aldeles forfeilet, thi hvorfor have de ikke udsat Aabningen til det var nærmere sin Fuldendelse? Der er vist meget af hvad der er projecteret, der aldrig bliver færdigt. - - Jeg glæder mig til at modtage Brev fra Herr Bøgh som Carl spaaede mig. Hvor det vil blive et Savn for Carl naar De forlader Glion; det har vist været hans kjereste Tid medens han er i Vevey. Der lyser saa megen Tilfredshed ud af hans Breve, eller Linier, thi han har været altfor afmaalt i den senere Tid; vær saa god at sige ham det naar De seer ham. Det er ogsaa længe siden at jeg har skrevet til ham, men nu hører han maaskee lidt igjennem Dem. Jeg har idag et meget begeistret Brev fra Louise Heimann, den ene af Tvillingerne fra Hamborg, som jeg har inviteret at komme her med sine to Børn i Sommer. Hun kommer midt i Juli. - Jeg faaer jo nu ogsaa nærmere at høre om Deres Planer, naar De mener at være hjemme. Gid at De nu maa samle gode Kræfter og komme lige saa fornøiet tilbage, som De nu er det og ingen skal glæde sig mere end
Deres hengn [hengivne]
DM.
[i margenen, s. 1:]
Fru Lund skriver naar hun kommer i Ro paa Landet. Harriet Anna Emil Thea, Jomfruen og Folkene hilse.
[i margenen, s. 5:
Venlig Hilsen til Herr Bøgh.
