The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. maj 1873
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed 22de Mai 1873.

Min kjere gode Andersen!

Det er altid gldeligt at modtage Deres kjere Breve, thi nu sporer man saa tydeligt den gode Bedring i Deres Befindende. Tak for det udfrlige og veltilfredse Brev af - ja der var ingen Dato over, men jeg antager at det maatte vre af 18de. Jeg synes at det er udmrkede Tegn at Hosten nsten har forladt Dem, at De har lidt Halspine, det har forhaabentlig intet at sige og det vil snart fortabe sig i den milde Bjergluft. Jeg kjender Righi Vaudois saa godt fra mit Ophold der, med Billes, det er et af de yndigste Punkter af Schweitz, der er tillige saa hyggeligt og oplivende at vre, selv om man ikke trffer mange Mennesker. Det er vanskeligt at sige hvor der er smukkest, man synes altid at det Sidste man besger er det Deiligste. Jeg pleier altid at spge med Sophie Melchior, da hun naar hun kommer hjem fra et Bal pleier at sige: saa henrivende, som jeg har moret mig i Aften har jeg endnu aldrig fr moret mig. - Jeg maa vistnok fatte mig i Korthed idag, da jeg venter flere Gjester, det er jo Torsdag, desuden Christi Himmelfartsdag, og dertil endnu Blocks Fdselsdag. Jeg maa antage at Fru Block har glemt at det var hendes Mands Festdag, da jeg sendte til hende iforgaars og inviterede hende, thi hun lod vide at Poul var ikke ganske vel, saa hun troede neppe at hun kom, hvorimod at Bloch skulde komme. Nous verrons! Hele Familien Henriques fra Kongensnytorv, en af de faa Familier, der endnu ikke er flyttet paa Landet, har lovet at komme og jeg troer endogsaa at Therese kommer tidligt i Formiddag, derfor maa jeg snart gjre Toilette, Lunds, Sophie Melchior med hendes Familie, William Block og Anna Kjellerup, den Sidste for at blive her nogen Tid. Mit Befindende er endnu slet ikke godt, jeg lider idag af en slem nerveus Hovedpine, som ikke er bleven bedre derved at jeg idag har faaet den bedrvelige Efterretning fra Hamborg at Doctor Marcus har mistet en at sine Snner. De erindrer nok Anton Marcus, det smukke unge Menneske, der besgte os i Sommer paa Rolighed, ham der var bosat i Cairo; han kom ifjor hjem paa Grund af sit Helbred og da han formodentlig ikke kunde taale Climatet der, kom han atter iaar hjem for at bruge en Cur ved et tydsk Bad Alexanderbatt. Igaar var der pludselig kommet Underretning om at han var dd; jeg veed ikke hvoraf. Idag reiser min Svoger og Svigersn til Hamborg for at hente Birgitte, det er endnu ikke bestemt om han kommer hjem med hende eller om han reiser videre med hende. Hun er magels afholdt i hele Familien i Hamborg og Sophie Melchior fortalte at hun var bleven saa livlig og munter. - Vi have alle gldet os over Bghs smukke Riimbrev, der bliver almindelig beundret. Jeg maa antage at De have faaet et Nummer af Illustreret Tidende sendt, ellers havde jeg alt sendt et. Det var en behagelig Overraskelse for mig igaar at faa sendt to Billetter til frste Etage, til Phisters Afskedsfest. Min Mand kunde desvrre ikke selv gaa med, da han var beskjftiget, men Harriet var ikke bedrvet over at faa Pladsen. Jeg har aldrig seet et saa fuldt Huus; der var ikke en ubesat Krog. De kjender jo Repertoiret, det begyndte med Henrik og Pernille og lige da han (Phister) viste sig blev han modtaget med ustandselig Applaus og en Blomsterregn, som stredes over en Deel af Scenen; to Betjente kom ind med Kurve og samlede dem op; Dronningen kastede sin Buket, Prindsesse Thyra og Kronprindsessen kom frst efter "Holberg", som hun vel ikke maatte see. Man bemrkede at Phister var meget bevget, han gik frst et ieblik ud men da han begyndte sin Replik paany ,var hans Stemme frst noget svag, men senere kom der et magelst Liv og Lune over ham, saa at Publicums Lattermuskler blev sat i Bevgelse. Da Tppet faldt efter Stykket, var man nr ved at rive Huset ned med Raab og Klap, ja selv Kongen blev ved at klappe, da gik endelig Tppet op og Hultmann kom meget beskeden og net ind og sagde "at det var bleven ham overdraget at bede det rede Publicum at undskylde Herr Phister at han ikke kom ind og takkede fr i Slutningen af Forestillingen. Efter Stykket fik vi en nydelig gracieus pas de trois af Vestberg, Scholl og Skovsgaard, Phisters Pleiedatter, saa kom "Ja", hvor Klokker Link udfoldede hele sin Elskvrdighed og rev Publicum med. Derefter sang Simonsen en Arie af Spohr, Frken Levinsohn, som var udmrket ved Stemme og endelig fremsagde Beneficienten sin lille Epilog, hvori han takkede for den Velvillie Publikum altid havde vist ham og for dets Overbrenhed med hans Feil, "at det var med Sorg at han forlod Scenen hvor den Kunst han havde virket i havde vret hans Livs Lykke." Nu regnede det atter ned med Buketter og han maatte naturligviis engang endnu vise sig. - Jeg seer idag at han er bleven Professor og at det imorgen er hans Fdselsdag. (Det er en Feil, det er frst imorgen Blocks Fdselsdag. Feilen opstod ved at at der idag er kommet to Dagstelegrapher og jeg lste ikke strax Datoen.) Vi havde et rigtig rart Brev igaar fra Carl, han havde spadseret op til Glion, spist til Middag med Dem og var opfyldt af at fortlle om hans Vrts Elskvrdighed, ja han afskrev den smukke Skaaltale, som De havde improviseret. Det er ogsaa en magels behagelig Adspredelse for ham at han kan faa Lov til at besge Dem. Nu kommer Budet fra Byen og bringer Deres Brev til Fru Lund fra Dem hvilket skal blive afleveret til Middag naar hun kommer; ligeledes Brev fra Torquay at Dttrene vil forlade England, med "Louise", som gaaer om 12 Dage. De have havt Telegram fra Jhncke at han var kommet til London, muligen kunde de komme hjem sammen. - Billes ere hovedkuls kommet hjem fra Stockholm, hvor de svlgede midt imellem alle Kronings Hitidelighedernes Fester; Rigsdagen skulde sluttes og Mnt Loven skulde forelgges, derfor var det af Vigtighed at der ikke kom til at mangle Stemmer, hvorfor der blev telegrapheret efter ham, til stor Skuffelse for hans Frue, der havde gldet sig til det store Hofbal, hvortil hun var indbuden. Nu vilde de sge Trst ved at tilbringe Pintzen ude i Hellebk. Jeg hrer Stemmer i Entreen, det er Brdrene Bysen, Emils Venner, og Fru Sophie Melchior, hendes Datter er ude at gjre Formiddags Besg paa Strandveien. Hun talte om at skrive til Dem. Hun var meget vred paa mig fordi jeg ikke i sin Tid havde underrettet hende om at De kom til Hamborg, men jeg var undskyldt da jeg ikke vidste at hun var ankommet dertil. Jeg maa fremdeles gjre Undskyldninger for mit kjedelige Brev, men det er skrevet med idelige Afbrydelser. Idag er Veiret raat, Ilden flammer i Kakkelovnen for at byde de ventede Gjester en hyggelig Stue. Lev nu vel, hjertelig Hilsen til Herr Bgh, til Carl, til Kirken i Montreux, til dent du Midi, til Chillon, der har Herr Bgh da gjort Ture til, ja hjertelige Hilsner og gode nsker for Dem kjere Andersen sendes Dem fra Rolighed og dets Beboere men isr fra Deres altid hengivne Veninde

D. Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad