The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. april 1873
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Hibroplads 22 April 73

Kjere Etatsraad Andersen!

Om et lille ieblik skal vi gaa tilbords, men forinden vil jeg begynde paa en lille Epistel til Dem, som maaskee kan naa Dem i Bern, som er den Plads De opgav mig efter Frankfurth, hvor De sandsynligviis har faaet mine, derhen sendte Linier. Gid at De nu ikke fler Dem for anstrengt af Reisen og at De snart maa komme i Ro, til Deres Bestemmelses Sted, hvor De da kan udhvile efter Behag.

Den 23de. Jeg var alt for trt igaar til at skrive efter Bordet, af hvad Grund skal jeg strax berette. Frst maa jeg sige Dem at vi i Morges til Forandring haver havt 3 1/2 Kulde, at det har sneet i Aftes, med Fare for de unge udsprungne Knopper paa Kastanietrerne og de grnne Ribsbuske [i marginen tilfjet: Stikkelsbrbuske]. Nu Klokken 1 er det meget mildere, i Solen 8 Varme. Japaneserne bleve sikkert forskrkket og skyndte sig bort imorges over Malm til Stockholm. - - Imorges fik jeg Deres Brev til Fru Henriques at lse, og takker for Hilsenen til mig. Det letter paa Sindet hvergang jeg seer Deres kjere Haandskrift og hrer Dem selv udtale Tilfredshed med Reisen og stadigt godt Haab om dens Virkning. Maatte De nu blot ikke havt havt nogen Skrk eller Ubehagelighed i Frankfurth under Optierne; det er paa ingen Maade opbyggeligt at komme til en By under saadanne Forhold; forhaabentlig har De vret derfra da det udbrd. - - Vi vare til en stor Fest i Aftes hos Johanne. Det var frste Gang at hun havde seet sine Venner og Slgtninge til Selskab, i sit nye Huus, og bestemte hun sig derfor til at indbyde dem Alle paa eengang, istedetfor at gjre to Soireer saa silde paa Aaret. De kjender jo Johanne hvor energisk hun er, hvor meget hun tager sig paa uagtet hun saa ofte er lidende, men man maa ogsaa betnke hendes unge Alder og hendes livsglade Sind og dertil har hun megen Sands for at arangere, ja ei mindst til at agere. Hun havde allerede for mere end 8 Dage faaet tilsagt Assistance af F C Lund og Sally Meyer og havde de nu den Glde at faa en nydelig vellykket Forestilling istand. Frst fremsagde Husets Datter Augusta en net kortfattet Prolog, af Sally Meyer; jeg skal ved Leilighed afskrive den, dernst opfrtes "En Brne Comedie" af Hostrup. Den lille Pige var Groserer Louis Meyer, Dem bekjendt under Navnet Psyche, Julius gav Harriet og endelig Peter var F.C Lund. De saae alle tre ypperlig ud, og gav den meget morsomt. Dernst blev et meget smukt Bagtppe ophngt, som Lund havde malet, forestillende et italiensk Landskab, med varme rde Skyer og store Aloer i Forgunden. Nu kom Johanne og fremsagde i Coustume, Richardts smukke Digt "O! Hjlp mig Madonna". Hun gav det dramatisk, knlende foran et Madonnabillede, og hun havde forstaaet at lgge saa megen Flelse deri, at Publicum blev ganske bevget derved, og hun hstede mange Laurbr, da hun blev kaldt frem, tog hun sit Halsbaand af og hang det om den hellige Jomfru. Nu kom to italienske Tableaux, som gjorde stormende Lykke. Det Frste "Tarantellaen", hvortil Emil spillede, det var Johanne, Elise og jeg, gamle Bedstemoder, der her havde Leilighed til at brillere i min smukke Maskeradedragt; De veed nok kjere Andersen, den hvori De frste Gang var kommet til Forstaaelse af Kammerherre Castenskjolds Udtalelse. Nste Scene forestillede en syngende Gruppe foran Madonna. Gerson Melchior med en Mandolin, Johanne, Elise, Otto i blaa og Poul i rd Hue, med en Appelsin i Haanden, laa foran paa Maven, Gustav Henriques Augusta Melchior og jeg; vi skal have vret meget smukt grupperede og maatte gjentage det 3 Gange. Tilsidst fremviste Lund sin ypperlige selvmalede Tussefamilie, som De nok erindrer fra Hibroplads en Aften. Han gav Fremviseren ganske fortrffelig, talte med slesvigsk Dialect, og havde Hoppensach malet ham, saa han var udmrket. Hermed endte Forestillingen. Efter Soupeen, der var anrettet paa svensk Maneer, gik hele Selskabet ned paa frste Sal i Henriques Leilighed, hvor der da blev dandset til Klokken 1. Der var henved 90 Mennesker, en meget livlig Stemning og kjnne unge Damer. Maleren Gotfred Christensen var der, han havde havt den Glde at faa et stort Stipendium paa 800 Rbd, der var tiltnkt ham samme Formiddag. Foruden ham har nok ogsaa Echardt, Helsted og Krohn faaet det. William Block var der ogsaa han bad at hilse Dem. Jeg var hele Dagen hos Johanne for at hjlpe hende; det er en utrolig Uleilighed at ordne Alt, man har ingen Idee derom naar man ikke selv har vret med dertil. I flere Dage have de havt to Syjomfruer for at sye alle Dragterne, Til Theatret, Snedker, Maler, Gasmnd og mange mange flere. Banketten for Japaneserne var meget vellykket, her udmrkede Bille sig atter ved at udbringe en Skaal for "Japan og Danmark", hvor han udfoldede en stor Veltalenhed. Vore 4 store japanesiske Vaser havde vi laant Vincent til at decorere Bordene med. Jeg talte med Martin igaar, han er meget kjed af at Therese skal til Modun [Modum], han vilde gjerne have Lgen til at tage en anden Bestemmelse, da han daarligt kan vre hjemmefra, og hun ikke vil reise uden ham. Men formodentlig bliver det dog efter den frste Bestemmelse og er det ikke vrd at omtale det, naar De skriver, da der let kan komme Misforstaaelser. - Carl har havt en behagelig Overraskelse at faa et lille Besg af hans Onkel Moritz Henriques, med sin svenske Kone, og deres Sn Ernst, som de havde hentet i Frankfurth, hvor han er paa et Contor, for at gjre en kort Schweitzerreise i Paasken. Imorgen reiser Adlers Familie til Carlsbad. Fra Torquay havde jeg Brev, de lnges efter at komme hjem, Anna har det uforandret. - Nu kjere Andersen skal De vre fri for dennegang, Brevet var maaskee temmelig langt, sig mig engang rligt om De heller vil havde dem kortere og om De godt kan lse min Skrift, som desvrre er saa uordentlig skrevet. Venlig Hilsen til Bgh, som vist nyder alt det Nye og Seevrdige, maatte De nu snart vret kommet saa meget til Krfter at De kunde have den Fornielse at vre hans Cicerone. Paa nste Side skal jeg skrive Prologen. - Nu Gud vre med Dem; hav det rigtig godt og tnk, som altid med Venskab paa Deres hengivne

Dorothea Melchior

Prolog fremsagt d. 22 April 1873 af

Augusta Melchior.

Velkommen jeg byder fra Vert og Vertinde
Den Vennekreds, som forsamlet vi finde
For frste Gang i denne Salon
Skjndt nsten forbi er vor Vinter Saison.
Fremfor Alt vil jeg bede Dem ikke at glemme
I Aften at betragte Dem ganske, som hjemme.
Nu gjerne jeg ville
Bede Dem sidde et ieblik stille
Tro ei at vor Vert vil Dem photographere
Nei vi vil Dem presentere
Nogle Billeder fra Syden, som selv Fru Lhr
Ikke har fremvist Mage til fr
Men frst skal De see nogle Vidunder Brn
Som ikke vil optrde offentlig frend
Til Udstillings Paladset i Wien de kommer
Hvor de er engageret i Sommer.
Da streng Critik kan Brnene skade
Jeg beder de Herrer Referenter til Blade
At vre skaansom i deres Dom
Bifald, det synes Brnene om
Hvis derfor vor Forestilling Bifald maa finde
Jeg er Deres taknemlige Tjenerinde

Tekst fra: Niels Oxenvad