The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. april 1873
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Hibroplads 16 April 1873.

Min kjere gode Andersen!

Hvor glad jeg blev ved i Formiddag at modtage Deres med Lngsel ventede Brev, kan jeg neppe beskrive Dem og isr da Indholdet var over al Forventning, udmrket godt og gldeligt. Dermed mener jeg at der var Grund til at befrygte at saavel Sindsbevgelsen over Afskeden med alle Deres Venner som og den lange Kjrsel, skulde have anstrengt Dem; men nu har jeg faaet et nyt og betryggende Vidnesbyrd om at De G v l. har en strk Natur og at Vor Herre fremdeles vil give Dem Kraft og Styrke til at kmpe imod vor vrste Fjende, Sygdom, det er mit og alle Deres gode Venners inderlige nske for Dem. Jeg har det bedste Haab at det skal lykkes, thi nu frst er De i Deres Element, paa Reise, i Guds fri Natur, i det deilige Foraarsveir og snart skal De naa ind i Schweitz hvor De vil drikke Sundhed og nyt Liv i den herlige velgjrende Bjergluft, og da vil den sidste Vinter, med sine Lidelser indhylles i Taage, ja, som De siger, forekomme Dem, som en Drm, De kun tnker tilbage paa for nu ret af Hjertet at takke Gud for at den nu er overstaaet. - Nu hjertelig Tak for Deres kjere udfrlige Skrivelse, som jeg modtog ved Frokosten idag. Jeg var ganske stolt paa Deres Vegne at De holdt Dem saa tapper over Beltet, hvorimod Deres kjere Reiseflle for frste Gang maatte offre til Neptun, men nu kan han jo ogsaa tale med om de Dele og det er jo altid noget, for Uleiligheden. - Da jeg i Mandags havde seet det sidste Glimt af det forsvindende Banetog og havde underholdt mig lidt med Grevinde Friis, der var srdeles elskvrdig imod mig, kjrte jeg hjem. Jeg kunde ikke rigtig fatte at De virkelig var borte; jeg var i denne lange Tid bleven saa vant til at maatte see Dem eller vide Besked om Dem, at det i disse Morgener har forekommet mig saa tomt, ja saa forunderlig nyt. Veiret var den Dag saa velsignet at jeg bestemte mig til at kjre i Skoven og hentede Johanne og Brnene, der bleve glade over Turen. Skovbunden var paa mange Steder oversaaet med Anemoner, som De af indlagte vil kunde see. Vi mdte Dronningen og Prindsesse Thyra, der hilsede venlig til os, da vi kjrte forbi. - Igaar Morges kom der Bud fra Hotellet med en Sax "som Etatsraad Andersen havde glemt," (Undskyld Klatterne) jeg maatte smile derover. Hatsken har jeg sendt til St Ann Plads og Vinen har jeg gjemt. Jeg kjrte idag ud til Fru Hall med mine Bazarting; hun var saa begeistret over dem at hun flere Gange omfavnede mig. Hun morede sig srdeles over Deres Udklipninger og udbrd, "den kjere Andersen, hvor han dog gjr disse Ting nydelig, hils ham endelig fra mig" og saa kom Foresprgsler og jeg kunde give hende friske Underretninger om Dem. Fra Bakkegaard kjrte jeg til Jette Melchior for at hilse paa Fru Oppenheim, Doctor Marcus Datter, der er kommet hertil imorges for at blive her en kort Tid. Herfra tog jeg ud til Fru Collin for at bringe Deres Hilsen, men hun var glad over selv at have hrt fra Dem og jeg kunde ikke nok som beundre Dem at De allerede i denne korte Tid havde magtet at skrive saa meget. - Det kunde maaskee interessere Dem at see Rollebestningen i Mulatten, der skal gives paa Fredag; jeg seer ogsaa at det er Alvor med at Phister gaar fra Theatret, han faaer sin Afskeds Forestilling med Henrik og Pernille, som han og hans Kone giver, og Abekatten. Jeg glemte at nvne at jeg igaar tog hen for at hre til Grevinde Holsteins Befindende, hun var atter ud at kjre, altsaa bedre. Nu Farvel kjere gode Ven, af Hjertet nsker jeg Dem en fremdeles lykkelig behagelig Reise. Hjertelig Hilsen til den kjere [fortsttes i marginen,

s. 1:] Herr Bgh, til min Broder, som forhaabentlig har srget for gode Vrelser til Dem. Min Mand alle Brnene og Folkene, Johanne specielt hun var kjed over ikke at have taget Afsked med Dem, men hun skriver snart. Alle hilse [fortsttes i marginen,

s. 4:] men ingen mere end Deres oprigtig hengivne

DM.

Tekst fra: Niels Oxenvad