Dato: 16. april 1873
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Høibroplads 16 April 1873.

Min kjere gode Andersen!

Hvor glad jeg blev ved i Formiddag at modtage Deres med Længsel ventede Brev, kan jeg neppe beskrive Dem og især da Indholdet var over al Forventning, udmærket godt og glædeligt. Dermed mener jeg at der var Grund til at befrygte at saavel Sindsbevægelsen over Afskeden med alle Deres Venner som og den lange Kjørsel, skulde have anstrengt Dem; men nu har jeg faaet et nyt og betryggende Vidnesbyrd om at De G v l. har en stærk Natur og at Vor Herre fremdeles vil give Dem Kraft og Styrke til at kæmpe imod vor værste Fjende, Sygdom, det er mit og alle Deres gode Venners inderlige Ønske for Dem. Jeg har det bedste Haab at det skal lykkes, thi nu først er De i Deres Element, paa Reise, i Guds fri Natur, i det deilige Foraarsveir og snart skal De naa ind i Schweitz hvor De vil drikke Sundhed og nyt Liv i den herlige velgjørende Bjergluft, og da vil den sidste Vinter, med sine Lidelser indhylles i Taage, ja, som De siger, forekomme Dem, som en Drøm, De kun tænker tilbage paa for nu ret af Hjertet at takke Gud for at den nu er overstaaet. - Nu hjertelig Tak for Deres kjere udførlige Skrivelse, som jeg modtog ved Frokosten idag. Jeg var ganske stolt paa Deres Vegne at De holdt Dem saa tapper over Beltet, hvorimod Deres kjere Reisefælle for første Gang maatte offre til Neptun, men nu kan han jo ogsaa tale med om de Dele og det er jo altid noget, for Uleiligheden. - Da jeg i Mandags havde seet det sidste Glimt af det forsvindende Banetog og havde underholdt mig lidt med Grevinde Friis, der var særdeles elskværdig imod mig, kjørte jeg hjem. Jeg kunde ikke rigtig fatte at De virkelig var borte; jeg var i denne lange Tid bleven saa vant til at maatte see Dem eller vide Besked om Dem, at det i disse Morgener har forekommet mig saa tomt, ja saa forunderlig nyt. Veiret var den Dag saa velsignet at jeg bestemte mig til at kjøre i Skoven og hentede Johanne og Børnene, der bleve glade over Turen. Skovbunden var paa mange Steder oversaaet med Anemoner, som De af indlagte vil kunde see. Vi mødte Dronningen og Prindsesse Thyra, der hilsede venlig til os, da vi kjørte forbi. - Igaar Morges kom der Bud fra Hotellet med en Sax "som Etatsraad Andersen havde glemt," (Undskyld Klatterne) jeg maatte smile derover. Hatæsken har jeg sendt til St Annæ Plads og Vinen har jeg gjemt. Jeg kjørte idag ud til Fru Hall med mine Bazarting; hun var saa begeistret over dem at hun flere Gange omfavnede mig. Hun morede sig særdeles over Deres Udklipninger og udbrød, "den kjere Andersen, hvor han dog gjør disse Ting nydelig, hils ham endelig fra mig" og saa kom Forespørgsler og jeg kunde give hende friske Underretninger om Dem. Fra Bakkegaard kjørte jeg til Jette Melchior for at hilse paa Fru Oppenheim, Doctor Marcus Datter, der er kommet hertil imorges for at blive her en kort Tid. Herfra tog jeg ud til Fru Collin for at bringe Deres Hilsen, men hun var glad over selv at have hørt fra Dem og jeg kunde ikke nok som beundre Dem at De allerede i denne korte Tid havde magtet at skrive saa meget. - Det kunde maaskee interessere Dem at see Rollebesætningen i Mulatten, der skal gives paa Fredag; jeg seer ogsaa at det er Alvor med at Phister gaar fra Theatret, han faaer sin Afskeds Forestilling med Henrik og Pernille, som han og hans Kone giver, og Abekatten. Jeg glemte at nævne at jeg igaar tog hen for at høre til Grevinde Holsteins Befindende, hun var atter ud at kjøre, altsaa bedre. Nu Farvel kjere gode Ven, af Hjertet ønsker jeg Dem en fremdeles lykkelig behagelig Reise. Hjertelig Hilsen til den kjere [fortsættes i marginen,

s. 1:] Herr Bøgh, til min Broder, som forhaabentlig har sørget for gode Værelser til Dem. Min Mand alle Børnene og Folkene, Johanne specielt hun var kjed over ikke at have taget Afsked med Dem, men hun skriver snart. Alle hilse [fortsættes i marginen,

s. 4:] men ingen mere end Deres oprigtig hengivne

DM.

Tekst fra: Niels Oxenvad