The Hans Christian Andersen Center

Dato: 31. juli 1872
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 31 Juli 1872

Min kjere Etatsraad Andersen!

Man kan ret fornemme at man frer et bevget Liv, thi endnu er det neppe 2 Dage siden at De, kjere Ven, forlod os og Begivenhed er fulgt paa Begivenhed siden, men dennegang Gud vre lovet, har alt kun vret til det Gode. Forinden jeg begynder min Beretning om hvorledes Dagene ere gaaet, maa jeg paa det Hjerteligste sige Dem min bedste Tak for Deres herlige og velkomne Brev, som Fru Melchior overbragte mig. Det var dog imidlertid uheldigt at Veiret skulde forandre sig i den Grad, nu netop da De skulde nyde den skjnne Natur ude hos de kjere Mennesker paa Pedershi; jeg kan saa godt forstaa at hver isr var glad over at modtage Dem som Gjest, og vil jeg nu blot nske at den kjedelige Gigt maa have forladt Dem og at De maa vre lige saa glad og forniet som vi Alle i dette ieblik ere det over at have begge Husets Snner, de to rare Drenge hjemme igjen. Emil kom i Aftes og var meget opfyldt over den sidste Dags Ophold paa Gisselfeldt, over Besget hos Kammerraad Rasmussen, hvor Anna Kjellerup og en Deel andre unge Veninder af Huset vare samlede. Han savnede Dem paa Rolighed, ligesom Alle vi Andre gjre det og glde os til at see Dem her snart igjen. Min Mand havde frst ventet at Carl kunde komme frem imorgen og da jeg imorges Klokken 10 1/2 vilde gaa til Bad, hrte jeg en Vogn komme ind i Gaarden, der ringes paa Dren, og jeg var langt fra at tnke paa hvem det kunde vre, men i ieblikket springer Carl ud af Vognen, som et Lyn var han oppe ad Trappen; han overste mig med Kjertegn, Gldestaarer styrtede ud af inene, han var ganske beruset ved Tanken om atter at vre i sit Hjem; han havde kjrt hele Veien i en Feber, han syntes at Hestene krb med Sneglegang, han var jo ankommet ved Toldboden uden at nogen Vennehaand raktes ham til Velkomst, men vi kunde jo ikke ane at han var der. Han seer udmrket godt ud, lidt fyldigere men ikke hiere end han var. Det var ham saa uvant at tale Dansk at han maatte passe godt paa sig selv for ikke at indblande engelske Ord, i de sidste 3 Maaneder havde han ikke talt Dansk.

Den 1ste August. Jeg naaede ikke igaar at fuldende min lille Epistel og vil jeg endnu blot besvare nogle af Deres Sprgsmaal. Hvad Dyreverden paa Rolighed angaar da har jeg kun Srgeligt at melde idet den ene Hest, som saa lnge har havt en daarlig Fod nu har faaet en Lungesygdom, Hinden er gaaet paa Reise, den har i de to sidste Dage ikke ladet sig see i Haven, men den aflgger Besg i Naboens Hindbr Anlg, hvor den nok vil anstille Sammenligning imellem dem og vor, for senere at tage Bestemmelse om dens fremtidige Opholdsted. Skildpadden fandt sit Basin i Saltvandet for indskrnket og holdt sig helst til Bunden, men da jeg frygtede for at den skulde blive der, satte jeg den atter i det ferske Vand, hvor den blev meget livligere og nd et stort Qvantum Salatblade. Papegien har ikke ladet sig see. For ogsaa at berette om Planterne, da maa jeg fortlle at "Lothusblomsten" har udfoldet sig smukt og vil nok frst prange i sin fulde Pragt naar De, dens frste Opfinder, kommer herud igjen. -

- Vi havde en magels behagelig Dag hos Billes, og vare saa heldige at slippe for Regnen, der frst paa Hjemveien i Nrheden af Jernbanen naaede os. Vi kjrte frst til Billes, hvor vi fik en hjertelig Modtagelse, spiste Frokost der. Imidlertid sendte Fru Bille Bud til Blocks for at indbyde dem til Middag. da hun hele Tiden havde holdt vor Besg hemmeligt for dem, for at de ikke skulde formaa os til at dele Dagen imellem sig. Vi havde beholdt Char-a-bancen hele Dagen, saa vi med den kjrte op til Collins hvor vi netop traf Etatsraaden tillige med Herr Bie, da de vilde til at gaa til Bad. Det var mig en sand Fornielse at see det hele Anlg derude, den lille selvbyggede Havn, at drikke det fortrffelige Kildevand. Baad paa Baad kom roende derhen fra svenske Skibe for at hente Vand fra Kilden, hvilket jeg bemrkede i hi Grad morede og gldede baade Kildens Columbus, som og hans velsignede Kone, (Martin vilde vist kalde hende Colombine) Fru Collin var sig selv lig, hjertelig elskvrdig og G v l meget tilfreds baade med sit og sin Mands Helbred, De have ladet sig indblse Krfter paa det friske og vistnok meget sunde Hellebk. Vi vare paa Odins Hi, hvor Bille og jeg talte henved 200 Seilere, et stolt Syn. Derfra kjrte min Mand og jeg til Blocks for at see de sde Brn og toge vi da Konstnerparret med tilbage til Middag. Det var nu Mandagen, om Tirsdagen havde vi tildels uventet 9 Gjester fra Elyseum, Heckscher, fra Sverrig, saa at vi (vi havde maa jeg bemrke stor Vadsk) med Huusstanden iberegnet vare 32 til Middag. - -

Igaar efter Frokosten kjrte jeg med Carl og Emil til Byen for at overraske deres Fader, men han havde alt faaet Breve fra samme Skib, saa han kunde vide at han maatte vre kommet. Af Gjester er her endnu Fru Lund, der dog forlader [os] imorgen, da hun paa nogle Dage skal til Roeskilde, desuden er her Birgitte Augusta Poul og endnu komme 2 af Fru Hnschells Smaapiger. Petra, (Stuepigen) reiste igaar for at blive 8 Dage borte. - Jeg maa endnu bemrke at Carl har faaet en rigtig smuk sympathetisk Tone paa sin Violin. Han spillede Adskilligt sammen med Emil i Aftes; det bliver en stor Fornielse for dem saa lnge de nu kunde blive sammen. Nu troer jeg at det er paa Tiden at afslutte mit Besg, man kan ogsaa faa for meget af det Gode [tilfjet i marginen: Er jeg ikke meget beskeden], det frygter jeg nsten for at De har faaet, men jeg veed jo at det interesserer Dem at vide lidt Besked om de forskjellige Individer herude og derfor har jeg sat Dem paa denne Taalmodigheds Prve. Vil De nu bringe en venlig Hilsen til hver isr Venner og Frnder, baade Ung og Gammel, men vr De selv paa det Hjerteligste hilset af Deres oprigtig hengivne Veninde

Dorothea Melchior. Mange Hilsner fra hver isr paa Rolighed.

Tekst fra: Niels Oxenvad