The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. juni 1872
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 8de Juni 1872

Min kjere gode Etatsraad Andersen!

Ord ere vist overfldige for at forsikkre Dem om at det var med tungt Hjerte at jeg maatte sende Dem mit Telegram. Jeg havde gldet mig til at gjensee Dem og troede efter Deres nstsidste Brev at De enten kom om Onsdagen eller Torsdagen og Deres Vrelser vare indrettet til Modtagelsen, ja endnu staa Blomsterbordet fyldt og to deilige unge Roser, som for et Par Dage siden kneisede i Bevidsthed om deres Ungdom og Skjnhed, hnge nu vemodige med Hovedet af Mangel paa Deres kjerlige Pleie. - Jeg ventede ikke at mine Trkfugle skulde komme tilbage forinden Sndag og vilde det paa denne Maade have passet saa ypperligt; men i Torsdags Formiddag - jeg erindrer ikke om ikke Deres Telegram allerede kom i Onsdags Aftes, - modtog jeg Underretning om at min Mand med Dttrene vilde ankomme fra Lbeck Fredag Morgen; det er meget ubestemt hvilken Tid Skibet ankommer, men paa hver Maade, vil De forstaa at jeg ikke kunde forlade dem og vilde det ei heller vre hyggeligt for Dem at komme herud, naar jeg med mine Tanker og med hele min Person var beskjftiget med de saa lnge savnede Brn. Jeg haaber at De kjender mig saa godt at De veed at det er mit nske at mine Gjester skulde fle sig hjemme og tilpas saa lnge de ere under mit Tag og det vil De med G. H. ret snart overbevise Dem om, naar De nu om kort Tid kommer herud. Disse Linier skulde kun underrette Dem om at De vil vre hjertelig velkommen, til hvilken Tid De nu selv vil bestemme, naar De blot med et Par Ord vil underrette mig om Deres Ankomst. - I Sndags havde min Mand indskibet sig i Plymouth med Dttrene paa et meget stort Emigrant Skib, som kom fra New York. De havde en magels Reise, Sen var glat, som et Speil hele Tiden og ingen var ssyg. - De ankom Tirsdag Aften til Hamborg, og boede i Pseldorf hos Fru Emilie Melchior, altsaa vare de samtidige i Hamborg uden at ane det. Om Onsdag Morgen, da min Mand hrte at De var der, havde han opsgt Dem, men da var Fuglen fliet. Jeg finder at Anna seer lidt bedre ud end ifjor da hun kom hjem, hendes Udtryk er ikke saa lidende og hun er saa lykkelig og glad over atter at vre i Hjemmet og udmrket brillant Humeur. Jeg maa hurtig slutte, da Johanne venter paa mig for at kjre ud ret til Sally. Johanne og hendes Mand have sovet her inat, da det er for anstrengende endnu for Johanne at komme saa ofte herhen; hun har det dog betydeligt bedre. Der var saa meget jeg kunde fortlle Dem, men det maa skee mundtligt. Jeg hrte intet i Deres sidste Skrivelse om Deres Befindende, hvilket jeg anseer for et godt Tegn og haaber jeg at Heden og Nupperne ere ganske forsvundet. Med hjertelig Hilsen til Deres elskvrdige Vrtinde og mange dito til Dem fra os Alle uden Undtagelse, forbliver jeg Deres hengivne

D. Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad