The Hans Christian Andersen Center

Dato: 31. maj 1872
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 31te Mai 1872.

Kjere Etatsraad Andersen!

Nst efter at bevidne Dem min Deeltagelse i det Uheld De har havt maa jeg virkelig lyknske Dem til at De dog efter Omstndighederne slap saa lykkelig, thi som De selv siger kunde et sligt Fald have vret meget slemt; det gjorde mig imidlertid inderlig ondt at Enden paa Reisen ikke skulde blive Begyndelsen liig; dog haaber jeg at De ved Modtagelsen af disse Linier tildels maa have forvundet saavel Skrkken, som Smerterne. Jeg maa dog berette paa hvad Maade jeg erfarede noget herom. Jeg var i Onsdags inde hos Photograph Hansen for at faa noget forandret ved mit malede Portrait. Vi sadde og talte om hvor vigtigt det var for en god Konstner at forstaa at gribe ieblikket naaer man talte og var rigtig godt oplagt, thi da kommer det rigtige Udtryk bedst i Ansigtet. I det Samme siger han "Jeg maa tnke paa forrige Aar da Fruen sad for mig her, var Etatsraad Andersen med herinde og nu er han jo kommet saa galt afsted" Det har De vel nok lst i Dagens Nyheder? De forstaaer vel at jeg blev meget forskrkket og han maatte forlade Staffeliet og hente mig Bladet, hvori der stod at De paa Grund af Sundheds Hensyn maatte vende tidligere hjem fra Deres Reise. De var faldet i Bjergene og havde stdt Hoved Haand og Been. Jeg blev meget beroliget da jeg havde lst det, da det saae saa usikkert og forunderligt ud, og da ingen af de andre Blade havde optaget det, saa troede jeg endnu mindre paa det og blev dog under alle Tilflde rigtig forniet over at see Deres kjere rare Haandskrift, da trstede jeg mig med at det dog vist ikke var saa meget slemt, skjndt srdeles kjedeligt. - Klokken er lige paa Slaget 12, altsaa om et Par Minutter saa har den skjnne unge friske Mai Maaned udspillet sin Rolle. Den har vret ualmindelig sommerlig og varm. Jeg vilde nske at jeg kunde indelukke noget af dens Varme hermetisk og gjemme den til De kommer hjem igjen, thi det er ikke umuligt at vi atter kunde faa det koldt. Det lille Blomsterhuus staaer i det pragtfuldeste Flor af utallige hirde Cactus, som nu desvrre have straalet i deres strste Pragt og formodentlig have de afblomstret naaer De kommer herud. Hvor jeg glder mig til at hre Dem fortlle om hvad De nu atter har oplevet. Jeg har vret i Aften i Theatret for at slutte Saisonen. Det var en glimrende Aften, Phister som Jeppe, var mesterlig ja mrkvrdig; han blev strkt applauderet og Wilhelm Holst, sluttede sin Skuespiller Virksomhed og fik et vedvarende Applaux lnge efter Tppets Fald. Brudefrden i Hardanger gik meget ypperligt. Kongen var der og ellers temmelig fuldt. Igaar havde vi en yndig Torsdag, hvor Deres Skaal blev udbragt med mange hjertelige nsker for en hurtig Bedring; ja De maa tage tiltakke med at jeg udbragte den, men jeg kom de Andre i Forkjbet. Her var Carl Block og hans sde Kone som desvrre nu forlader os og var det sidste Torsdag i Sommer at jeg har den Glde at see dem. De flytte paa Tirsdag til Hellebk og komme vist kun en enkelt Gang under Udstillingen til Byen. Bladene have paa en meget net Maade taget Afsked med Holst og Scharf; den Frste havde jo paa Grund af sin Alder udspillet sin Rolle, men den Anden er saa ung endnu for ham isr, mere end for Publicum, er det haardt. -

Den 1ste Juni Jeg kunde ikke see at skrive mere i Aftes og vil jeg nu kun slutte min indholdslse Epistel, som jeg dog haaber maa naae Dem i Hamborg. Det er med stort Besvr at jeg kan faa min Correspondense besrget da her bestandig er Besg, ikke at tale om de daglige Gjester, som man stadigen har meget at beskjftige sig om. Doctor Marcus og Kone ere rigtig elskvrdige og rare Mennesker som De nok vil synes om. Min Mand er nu formodentlig ankommet til Torquay, idag faaer jeg nok Underretning om naar jeg kan vente dem hjem. Louise Anna og Carl have flere Gange bedet mig om at sende Dem en venlig Hilsen. Min Mand har truffet Hgg i London, men jeg har ikke hrt noget nrmere herom. Jeg troer ikke engang at jeg har rigtig takket Dem for det sidste omtalte Brev, jeg maatte lse det for Gjesterne, der foruden Blocks bestode af Carocs, Cabiro, Collin Lund, Doctor Adler, Agnes Salomonsen, Sophie, Elise, og to yndige Frkner Blesberg. De kan ikke tro kjere Andersen hvor glad og beroliget jeg var ved at vide at De havde et saa omhyggeligt og rart Menneske med Dem, som Block, hvilken Forskjel om De havde vret alene! Bring ham nu min bedste Hilsen og med nsket om snart at hre naar jeg tr vente Dem, byder jeg Dem hjertelig Velkommen til Rolighed. De hilses af Deres hengivne

Dorothea Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad