The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. maj 1872
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 25de Mai 1872

Min kjere Etatsraad Andersen!

Det er rigtig elskvrdigt af Dem at De saa jevnlig lader mig hre fra Dem; kun gjr det mig ondt at De saa ofte har Fornemmelsen af de smaa hjemlige Onder, som De i Vinter saa ofte var plaget af, men ved at lade, som om de slet ikke var tilstede, vil De sikkert ogsaa glemme dem. Man maa sge at glemme sit eget Jeg over Guds deilige Natur, som De nu har Leilighed til at beundre i saa mange forskjellige Skikkelser. Jeg skriver Dem disse Linier i Aften silde efter at en Deel Gjester have forladt os, deriblandt Sophie Melchior og hendes Moder og Brdre, og efter at vore herboende Gjester er gaaet til sengs, men det er den eneste Tid at jeg er alene og derfor benytter jeg den til at underholde mig lidt med Dem, men isr for at gjre Dem opmrksom paa at der foruden det Brev, De forefandt fra mig i Innsbruck, endnu der maa vre tvende Andre, som jeg ligeledes har sendt dertil poste restante, da jeg ikke havde nogen anden Adresse. Jeg glder mig til snart at gjensee Dem og haaber at faa nrmere at hre fra Dem om jeg skal vente Dem den 4de eller naar De har Lyst at komme, De er velkommen naar De kommer. Jeg antager at De fra forskjellige Sider har faaet Underretning om at "De hvide Roser" ere bleven meget vel modtaget og fyldt Huset begge Aftener. Jeg synes at det er et meget nydeligt lille Arbeide, isr 2den Act og Slutnings Scenen imellem Karen og Doctoren, Indledningen i 1ste Act forekommer mig kunde have vret kortere. Det bliver spillet mesterligt, den hele mise en scne udmrket og det Hele gjr et hyggeligt ungdommeligt Indtryk, saa man seer det med megen Fornielse. Det havde moret Carl Block meget at De vare gaaet til Venedig for hans Broders Skyld, han fandt det saa smukt af Dem. -

Idag var jeg oppe og bragte lille Poul en Vogn han skulde have med til Hellebk, hans udtryksfulde ine og det velsignede Smiil der bredte sig over hele Ansigtet, var mere end Tak. Klokken 10 imorges ankom Kongen hertil i det skjnneste Solskin og var der en Mngde mennesker forsamlet paa Toldboden for at modtage ham. Dagbladet havde en smuk Velkomst til ham, der morede mig. Paa Tirsdag ventes de Andre hertil. Kongen havde bedet Capitain Meldal om at blive for at ledsage Dronningen. Jeg havde idag et langt Brev fra min Mand i Paris, han har consulert en Lge for sin Hrelse og det har taget 2 Dage, som vistnok have vret mindre behagelige. Han er nu med Herrens Hjlp i London, hvor lnge han bliver der veed jeg ikke. Johanne forlod os i Torsdags. Det gjorde mig meget ondt at miste hende, men hun lngtes efter at komme lidt hjem til Sally, da det nu var bleven bestemt at han skulde i Huset hos en Familie. De have vret meget heldige at faa ham til en Institutbestyrer Rasmussen, der boer paa Falconer Allen. Han kjrte derind idag med sin prgtige Pige, der skal blive hos ham. Mundtlig skal jeg fortlle Dem mere herom. Vil De bringe den kjere William Block min Tak for den behagelige Aften jeg har ham at takke for. Der var saa mange Ting jeg havde Lyst at passiare med Dem om, men Klok: er 12, mine ine ngte mig deres Tjeneste, jeg maa slutte med nsket om at Drmmenes Engle maatte omsvve Dem i dette ieblik og hviske til Dem om Vennerne i Norden der nedbede alt Godt over Dem, men at der ingen mener [fortsttes i marginen:] det bedre med Dem end Deres tro hengivne Veninde

D. Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad