The Hans Christian Andersen Center

Dato: 9. maj 1872
Fra: Dorothea Melchior, Moritz Gerson Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn d. 9de Mai 1872

Min kjere gode Andersen!

Hjertelig Tak for Deres kjere Brev fra Linz og Salzburg, hvilket jeg modtog imorges, lidt efter at have faaet et livligt og rigtig rart Brev fra vor gode Hgg, som er aldeles begeistret over Deres Elskvrdighed; det har vret lutter Solskin for ham medens De var i Wien, hvor han formodentlig ellers ikke har flt sig meget tilpas. Forinden De skrev noget om hans Vrtinde, havde jeg et alt andet end godt Indtryk af hende; det er stor Skade, naar et saa let fngeligt Hjerte, kommer hovedkuls ud iblandt Mennesker, som med koldt Blod benytter sig af hans Uerfarenhed. Han maa sikkert give dyre Lrepenge; men heldigvis bliver han ikke lnge paa eet Sted, og da vil det forhaaabentlig ei heller have varige Flger. - -

Hvad De, kjere Ven, skriver om den bevidste Knappenaal haaber jeg kun at have vret en utidig ngstelse, thi man synker ikke et saadant "Vaaben" uden strax at fle voldsomme Pinsler, og det maa De dog vist erkjende at De ikke har flt. Hgg skrev mig ogsaa derom og glder han sig til engang at lse et Eventyr om Knappenaalen der spadserede fra Halsen ned i Maven. Jeg flger Dem i Tankerne ned i det henrivende Tyrol, hvor der er uforlignelig skjnt. Mon De ikke gaaer ind i Zillerthal? Det er den mest idylliske Plet jeg har seet. Folket der lever i den naive Tro at hele Verden er begrndset i denne lille kjedelformige Dal, som indelukkes af hie uoverskuelige og frodige Kjmpe-Bjerge. Jeg kan saa godt forstaa at De nyder alle disse Indtryk doppelt, da de deler Blocks Begeistring over saa meget Nyt og Storartet; thi om han endogsaa har lst eller af Andre har hrt begeistrede Reisebeskrivelser, saa er der Intet der kommer Virkeligheden nr, den indprger sig med uudslettelige Trk i Hukommelsen. - Jeg har levet i en meget travl og trttende Tid, jeg fler mig idag, som om jeg havde vret paa Bal hele Natten, thi vor Bazar har nu fundet Sted siden i Sndags. I Lverdags Klokken 12 Indfandt Damerne sig i Vincents Lokale for at modtage de mange kostbare Gaver som strmmede ind fra alle Kanter; vi bleve der indtil Klokken 4, men kom alle sammen igjen om Aftenen for at ordne og trkke Lod om hvilken Butik hver isr skulde have. Min Butik indeholdt "Forskjelligt" og da jeg ikke til mit Departement kunde raade over de mest gangbare Varer var jeg dog saa heldig alene fra min Handel at indbringe 600 Rbd. Ialt har Bazaren indbragt 6000 Rbd. Prindsesse Dagmar havde sendt et stort broderet Tppe og flere Smykker. Vi kjbte Tppet og min Broder Aron kjbte vor Kronprindsesses Pude, som var vurderet til 12 Rbd, til 100 Rbd, hvorover Fru Meldal, som solgte ham den jublede hit og raabte over til mig "han er en Engel". Grevinde Holstein med Bodil og hendes lille Sster, kom ogsaa derhen og kjbte flere Ting af mig; hun saa meget mager og anstrengt ud, men var sd og hjertelig som altid. Jeg var saa uheldig ikke at vre hjemme da hun for 8 Dage siden vilde besge mig, og nu seer jeg hende neppe her inde i Byen, thi vi flytte allerede med G. H. paa Lverdag og maa jeg nu rigtig tage fat paa Indpakningen. Vi havde meldt Kronprindsessen at Bazaren vilde blive aabnet om Sndagen fra 2 til 4 alene for de Kongelige og da vi ingen Svar fik, mdte naturligviis hele Commiteen paa Klokkeslet, men hvem der ikke kom var da Kronprindsessen og udeblev endog uden at sende Afbud, hvilket var alt andet end net. Vi maatte altsaa holde ud fra 2 til 9 om Aftenen, da kom der frst en Undskyldning at det havde vret umuligt for dem at komme. Det er bestemt en stor Feil at den unge Prindsesse ikke har en ldre fornuftig Dame om sig, der kunde veilede hende og give hende gode Raad. De vil jo erindre at jeg i mit forrige Brev fortalte Dem om det Opraab der havde staaet i "Sosialisten" og derfra var gaaet over i alle Bladene om at give Mde paa Flleden for at raadslaa om en Kamp imod Kapitalen. Det havde vakt megen Opsigt og alle Mennesker talte med ngstelse derom. Om Lverdag Aften var der opslaaet paa alle Hjrner et Forbud og en streng Advarsel imod at Mdet maatte finde Sted. Man advarede enhver isr ikke at komme der i Nrheden, thi den Uskyldige saavel som den Skyldige var udsat for de strengeste Forholdsregler, som Politiet vilde iagttage. Om Aftenen var der i et Mde i "Internationale" bleven fastsat at de dog vilde samles derude. Da de gik bort derfra fulgtes Geleff og Pio til deres Hjem af en stor Mngde "Sosialister" af Frygt for Politiet, men det hjalp dem ikke stort thi om Natten Klokken 2 bleve baade Pio, Geleff og Brix fngslede paa Grund af Opstsighed imod Loven. Sndag Morgen stod igjen et Forbud fra Mondberg til Haandvrkerne om ikke at stte sig op imod Loven og altsaa om ikke at samles paa Flleden, da der vilde blive skudt paa dem i Tilflde af Oplb. Man var nu meget spndt paa hvad der vilde skee; overalt i Byen var der beordret strk Vagt, Husarerne havde opsadlede Heste hele Lverdag og Sndag Nat, Banken var streng bevogtet, ligeledes Raadhuset og Tihuset. Rygter vare i Omlb om at der var opkjbt en Masse Revolvere og Petroleum og man var forberedt paa det Vrste. Det var magels uhyggeligt, da vi om Aftenen Klokken 9 kom hjem fra Bazaren, frst at mde en Masse fulde Mennesker og senere at mde ridende Vedetter op og ned af Torvet hvor der var paa flere Steder sort af Mennesker i forskjellige Klynger. De forholdt sig imidlertid rolig med Undtagelse af enkelte Gange at en Drenge Hob gav sig til at huje, men bleve de strax spredte. Paa sterbro havde de kastet Steen efter Sporvognene og ituslaaet alle Ruder paa Gaslygterne. Det var vist en stor Lykke at Politiet havde taget saa alvorligt paa Sagen, ellers veed man ikke hvad der kunde have skeet, nu vare de tmmede og efter 12 var alt G v l roligt. Gid at de nu blot maatte have graverende Beviser for Bedrag saa at de kunde beholde dette farlige Klverblad fngslede indtil Murerne atter have begyndt at arbeide. - Jeg glemmer aldeles mine svage ine, dernst at jeg skal skrive til Hgg og endelig alt det meget Andet jeg endnu idag har at udrette. - Folk er henrykt over Frken Pfeil i Figaro, jeg lod Fru Lund gaa i min Plads i Mandags for at see den. Mantzius giver Gjesteroller paa Casino i Mester og Lrling. Hjertelig Hilsen til Block og til Dem selv fra Deres altid hengivne Veninde

D. Melchior.

Kjbenhavn d. 9 Mai 1872

Kjre Etatsraad Andersen!

Tak for Deres venlige Hilsener til mig som jeg paa det Hjerteligste gjengjlder. Af Brevene til min Kone som jeg altid lser med megen Fornielse seer jeg at De har det vel, paa lidt Knappenaalepine nr, men dette har med G. H. ikke meget at betyde. Jeg traf netop en Lge idag, som mente at ifald noget sligt endelig skulde vre betnkeligt, saa maatte det vre ledsaget at stadige meget alvorlige Smerter, og dem har De G. v. l. vret fri for. Jeg haaber at De nu har glemt Knappenaalshistorien og at disse Linier maa trffe Dem saa vel, som jeg nsker det. Jeg agter at reise herfra om c. 8 Dage og venter at vre her tilbage med Dttrene i Begyndelsen af Juni. Carl skal forelbig blive i England. Billes reiste herfra d. 4de ds, de agtede at opholde dem nogle Dage i Berlin og derfra at gaae til Wien, deres videre Reiseplan kjender jeg ikke. - Udstillingsbygningen nrmer sig nu sin Fuldendelse, der hersker stor Virksomhed derude med Opstilling af Etagerer og Udstillingsborde, omtrent midt i nste Maaned vil den blive aabnet. De ser i denne Tid en anden Udstilling, De beundre Naturen, og den vil aldrig overtrffes hverken af Industri eller Kunst, at [fortsttes i marginen:] saavel De som Vennen Bloch rigtig nyder Reisen kan jeg godt forstaa. Hils Bloch mange Gange og vr selv hjerteligst hilset af Deres Dem hiagtende hengivne Ven

Moritz G Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad