Dato: 14. august 1871
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d.14de August 1871.

Kjere gode Etatsraad Andersen! Med sædvanlig Fornøielse modtog jeg for et Par Dage siden Deres kjere Brev af 4de og 8de August fra Christiania; jeg glædede mig over at jeg ikke havde taget Feil idet jeg antog at De vilde faa en hjertelig og net Modtagelse i Norge, som De jo ogsaa lader til at være tilfreds med; jeg tænker at de ikke slipper Dem saa let, nu have de engang fanget Guldfuglen nu lade de den ei flyve fra dem, men jeg haaber at de forstaa at stække Vingerne med kjerlig Varsomhed, ellers, kjender jeg den ret flyver den afsted ved første Leilighed. De vil forundres naar De hører at Block allerede er kommet hjem. Louise og Anna vare i Formiddag inde for at hente hans Kone og Poul lidt herud og da fortalte hun at han var kommet hjem, da det var bleven ham for varmt. I Aften have de lovet at komme og da hører jeg nærmere om hans Planer. Hvor det dog er yndigt at vi endelig for Alvor have faaet Sommer. Det forekommer mig at min lille syge Plante begynder at spire lidt frodigere, ja den kjere Anna seer glad og yndig ud idag i en hvid Kjole og med en zart rød Farve paa Kinderne. Jeg fortalte Dem forleden at hun skulde confirmeres; det er nu skeet igaar til hendes egen og vor Alles store Glæde og Tilfredshed. Det var i Sandhed en sjælden smuk høitidelig Dag. Doctor Levysohn, der i 14 Dage havde forberedet hende, mødte Klok: 11 iført sit Ornat og i Overværelse af alle hendes Søskende, Johanne og hendes Mand iberegnet, Tante Mille, min Søster Amalie, der boer herude, min Mand og jeg, udviklede han rigtig smukt Confirmationens og Religionens Betydning, examinerede hende og holdt derpaa en lille hjertelig Bøn hvorpå han udtalte Velsignelsen, der gjorde et smukt stemningsfuldt Indtryk paa os Alle. Det foregik nede i den lille Stue ved Siden af Havestuen, hvor vi havde bredet en hvid Dug og sat en stor Opsats med Blomster paa Bordet, hvilket beskinnet af den herlige Sol tog sig høitideligt og smukt ud. Anledningen til at det maatte skee hjemme var jo bedrøvelig, men jeg foretrækker denne Maade langt for Confirmation i Kirken, hvor der er saa mange og saa meget der adspreder Tankerne. - Disse Linier skriver jeg i al Hast, da jeg endnu har en Deel Forberedelser til imorgen, da jeg venter Doctor Marcus og Konen fra Altona, der have lovet at komme og bo paa Rolighed i kort Tid, for paa Onsdag at kunne være med til Melchiors Sølvbryllup, der feires paa Teglgaarden. Sølvbrudeparret, der lige, som vi, ere forviste fra Hjemmet Dagen iforveien, tilbringe Dagen herude, ligeledes venter jeg Consul Varborg med Konen, der er kommet hertil i Løverdags. Jeg haaber at De har modtaget mit Brev, jeg i forrige Uge sendte poste restante Christania. Det er interessant at læse om Anklageretten i Versaille. Hvilke grusomme Forbrydelser disse Mennesker dog anklages for. Hvor jeg havde ondt af Maleren Courbets Anger, den han sikkert maa have følt, efter Beskrivelsen af hans Udseende da han traadte for Skranken. - Dog for at tale om andre Ting maa jeg fortælle Dem at vor gamle skikkelige Bruno er bleven skudt, dens "Staldbroder" have vi endnu heldigviis, thi den ene af de nye Heste som vi i forrige Uge kjøbte blev strax syg og døde, var det ikke uheldigt, et Tab paa 350 Rbd. Jeg sender Dem, dette kjedelige Brev, snarere end at De skal blive uden Underretning fra mig i længere Tid, som det maaskee vil være. Deres Portraiter ere sendte i Krydsbaand, jeg haaber De har faaet dem. Hele Familien hilser, ingen hjerteligere end

Deres hengivne

D M.

Tekst fra: Niels Oxenvad