The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. august 1871
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 1ste August 1871

Kjere Etatsraad Andersen!

Imorges bad jeg min Mand om at tage et i Aftes paabegyndt Brev med til Byen for at fortstte det, da jeg ikke troede mig istand til selv at gjre det idag. Jeg har inat lidt af saa strke rheumatiske Smerter i Skulderbladet at jeg neppe kunde rre mig af Stedet. Idag er det lidt bedre, skjndt langt fra godt, og jeg forsger derfor at skrive, hvortil jeg har saa megen Lyst, da det allerede forekommer mig at vre en heel Evighed siden at De forlod os. Idag have vi da endelig en solbeskinnet Dag og det gjr godt ovenpaa den megen Regn. Jeg frygter for at Hsten vil lide derunder, naar der ikke snart indtrder mere Stadighed i Veirliget. - Dagstelegraphen meldte imorges om Deres Ophold i Gtheborg; jeg tnker at De har faaet en god Modtagelse af vore skandinaviske Brdre og at De fler Dem rigtig tilfreds dermed. Vi have lutter ungdommelige Feriegjester paa Rolighed for ieblikket; Louis, der paa Fredag skal med Kammeraterne til Men, Birgitte Auguste Poul og Charlotte. Et Par Dage boede Doctor Arndt med Frue herude og vi havde det rigtig rart med dem. Han er meget musikalsk, spiller smukt Claveer, hun er sd og livlig, men kalder hans Spil "ein unangenehmes Gerusch". Vi vare i Fredags Formiddag oppe i Blocks Atelier, hvor jeg blev glad overrasket ved at see hans store Billede saa mesterligt fuldendt; jeg har aldrig seet et saa ypperligt Perspektiv i et Maleri; naar man saae igjennem et lille Speil der hang paa Vggen fik man aldeles Indtrykket af at Christian den 2dens Figur levendegjort traadte ud af Rammen, og gik en imde. Hans yndige Kone sad hos ham, (ikke Christian den 2dens) sad i stum Beundring foran Maleriet, da vi kom ind, hun saae meget vemodig ud ved Tanken om Blocks Afreise, det var hans Bestemmelse at reise, som i Sndags, jeg antager at han er reist. "Maaskee kommer jeg hjem om 6 Uger" sagde han; lidt efter "muligen bliver jeg kun 4 Uger" og inden vi gik derfra mente han at det kunde vre meget muligt at han kom fr den Tid, dersom han kunde faae seet i Holland, hvad han egentlig reiste for. - Om Fredag Aften gik vi 12 Personer i Selskab til Tivoli, hvor der var ganske yndigt. Lunds fulgte med os og var det virkligen en Fornielse at see Lund i et glimrende Humeur. De veed jo at han i et saadant Humeur kan vre magels morsom. Fru Lund var forniet over at faae saa god velse i at tale Italiensk, som hun fik opfrisket ved at conversere med den unge Marcus, som er etableret i Alexandrien, og der paa nogle Dage var her i Besg, et meget belevent dannet ungt Menneske, Sn af Doctor Marcus i Altona, der ved sin egen Flid og Dygtighed har banet sig en smuk Vei. Jeg hrte Wagners Tannhaser Ouverture udfrt af Gungls Orchester, som hstede et stormende Bifald, men da Lundby senere havde spillet sine Drmmebilleder, var der en stor Demonstration, idet de vedvarende aplauderede, og han kom flere Gange frem og tilsidst takkede og beroligede Gemytterne ved at sige at Gungl vilde spille Champagne Gallop. Det er ikke muligt at bedmme, efter kun at hre det engang hvilket Orchester der er bedst, isr da man hrte Musikken udenfor i Afstand, da der ikke var nogen Tanke om at kunne trnge sig ind i den propfulde Sal. Jeg har intetsteds, hverken i England, Frankrig Italien eller Tydskland seet noget Forlystelses Etablissement der kan sammenlignes med Tivoli. Vi saae et smukt Optog af hele Berider Selskabet, der i deres elegante Coustumer, med de mindre kjnne Damer og udmrket smukke Heste, rede igjennem Haven. De har maaskee aldrig vret i Tivoli, i saa Fald anseer jeg det for enhver god Patriots Pligt at gaa derud og maa De naar De kommer hjem endelig paa en varm Aften gaa derud. Deres unge Venner baade Poul og Hermann sprge ofte efter Dem. Den Frste morede jeg mig over forleden; jeg gav ham nemlig en lille Dask over Haanden fordi han ikke vilde staa stille da hans Amme (Viisdommens Gudinde, som Mille Melchior kalder hende) hjalp ham. Han satte et yndigt lille fornrmet Ansigt op og sagde "Naar Gunnild har knappet min Bluse, gaaer jeg hen til en Sporvogn og kjrer hjem til Elyseum". Den Befordring har Guderne ikke kunnet benytte sig af for at komme til det himmelske Rige. I Aften giver Fru Smyth Bido en Concert paa Klampenborg, hvortil jeg har taget 5 Billetter, men ingen af os herhjemme tage derud; jeg vil haabe for hendes Skyld at ikke alle andre bre sig saaledes ad, thi det maa vre uhyggeligt at spille for tomme Bnke. Jeg lnges nu efter at hre lidt om hvad De har foretaget Dem i Gtheborg og hvorledes De har truffet Hgg. Vil De bringe ham en hjertelig Hilsen, med Tak for hans rare Brev, som snart skal blive besvaret. Anna har det meget godt idag, hun takker for Deres venlige Hilsen og gode Raad, og beder om at gjengjelde dem. Emil kom i dette ieblik hjem fra Petershi hvor han har vret i lngere Tid. Paa Torsdag komme de tilligemed Thyra Nystrm herud. Hvad synes De om den refulde Ansttelse som Asgar Hamrich har modtaget [i] Amerika; han har et stort Talent til at poussere sig, der hrer megen Dristighed og Selvtillid til. Han har i Dagstelegraphen skrevet som Feulleton "En Konstner". Det er den danske Maler David Jacobsen, som De nok mindes fra Paris. Han er dd for nogen Tid siden, og jeg troer neppe at Verden mister noget Stort ved ham. Men at dmme efter hans Beskrivelse om ham, skulde man tro at han var et miskjendt Genie, det siger han, og tnker vistnok derved paa sig selv. thi han fler sig vist ikke anerkjendt nok herhjemme. - Jeg antager at De seer de danske Blade i Sverrig og da vil De have lst idag i Dagbladet en meget interessant Beretning om Raaslffs tidligere Virksomhed herhjemme. - Kudsken sidder nu paa Bukken og venter paa mit Brev som skal med til Byen, De vil vre overbrende med mit uinteressante Brev, som jeg er indbildsk nok til at tro at De heller vil modtage end slet intet. Lev vel, mor Dem godt og forhast Dem ikke, nyd og see hvad Mennesker og den deilige Natur byder og kom rigtig opfrisket og tilfreds tilbage hvor De altid er velkommen hos Vennerne paa Rolighed og ikke mindst af Deres hengivne

Dorothea Melchior.

Alle Store og Smaa hilse.

Tekst fra: Niels Oxenvad