The Hans Christian Andersen Center

Dato: 28. maj 1871
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 28de Mai 1871

Kjere Etatsraad! Det frste ledige ieblik, siden jeg i Torsdags Aftes Klokken 10 kom herud, benytter jeg til at sende Dem, kjere Ven, nogle Linier, hvor jeg indeslutter min varmeste Tak for Deres elskvrdige og saa overordentlig interessante Brev, som jeg med megen Glde gjennemlste og som jeg ogsaa forniede Andre med at lse. Der maa jo vre deiligt paa Basns og skulde det vre morsomt engang naar Veien faldt derforbi, eller om man kom i Nrheden, at efterkomme Fru Scavenius's venlige Indbydelse at aflgge en lille Visit der. Hvilken pludselig Forandring fra Kulde til Varme, jeg frygter nsten for at det ikke bliver af stor Varighed. Havde man kunne ane at det skulde blive varmt saa tidligt, da havde man sikkert raadet Anna til at komme hjem. Gud maa vide hvilken Bestemmelse de have taget, muligen ere de igaar gaaet ombord, eller maaskee allerede for 14 Dage siden; Brevene som kunde ventes om et Par Dage, maa endelig bringe Underretning, om hvad de have bestemt sig til. - Dersom det er Dem saaledes tilpas, saa vilde jeg foreslaa Dem at komme herud den 6te Juni, altsaa Dagen efter Grundlovsdagen; skulde De derimod have mere Lyst til at vre her den 5te for at tage Deel i Festen paa Eremitagen, da vil De ogsaa vre velkommen om Mandagen, men naar jeg kjender H.C.Andersen ret, saa har en slig Udflugt ingen Tillokkelse for ham; lad mig blot ved et Par Ord vide naar jeg tr glde mig til at gjensee Dem. Jeg skal bestrbe mig for at indrette Deres nye to Vrelser saa hyggelig, som mulig for at De ikke for meget skal fle Savnet af de vante Stuer; men De vil jo forstaa at jeg maa vlge dem, som vi ansee for mest passende for den zarte Plante, der har levet i Drivhuusvarmen i Troperne saa lang Tid. Forhaabentlig vil hun have Gavn af Luftforandringen og tillige kan Glden over Gjensynet have en velgjrende Indflydelse paa hendes Befindende. Det ligger Alt i Vor Herres Haand, han alene veed hvad der baader hende. Det har vret en travl Tid i denne Uge; vi begyndte frst om Tirsdagen paa Indpakningen; man skulde ikke tro at der var saa meget at flytte, skjndt vi have mange Meubler herude. Hgg har jeg aldeles ikke seet, siden i Torsdags Morges; De veed jo at min Svoger Moses Melchior vilde have ham ud til sig nogen Tid, og da fandt jeg at det var bedst om han tog derud, i den Tid vi vare mest beskjftiget; han bliver der vel en 8 Dage, saa jeg omtrent kan vente ham her samtidig med Dem. Hvilken Glde at faa mine to ldste Snner [+ henviser til marginen: som Mille Melchior kalde Dem], og maaskee Dttrene hjem paa engang. Idag havde jeg et langt Brev fra Fru Lund. De have endnu ei bestemt naar de komme hjem; alt er bleven saa forfrdelig dyrt i Rom. Den 4de Juni feirer Italien sin Befrielsesdag og den 18de skal Paven feire sit 25 aarige Jubilum. Hun skriver at han giver stadigen den "Usynlige paa Sproge og stoler paa Korstoget der skal komme og befrie ham fra Rvernes Kler." - - De sidste Begivenheder i Frankrig have rystet mig, som vistnok ogsaa hele Verden er rystet deraf. En saadan Vandalisme, skulde man ikke tro mulig i vort rige Aarhundrede, hvor man syntes at Civilisationen maatte vre gaaet frem med Kjmpeskridt. Hvilke raa Laster og Lidenskaber der her have staaet ved Roret, det er som om man havde aabnet Dren for et Galehuus eller som vilde Dyr, der vare slupne ude af deres Buur; der har jo intet vret helligt for dem uden deres egen kjere Jeg. Naar skal Alt dette kunde oprettes igjen? der skal mere end en Menneskealder til, om det nogensinde kan hve sig igjen. - Louise, der har meget travlt med at brodere, vil gjerne have at jeg skal lse hit for hende, men det naar jeg ikke for det Frste, da jeg endnu skal skrive idag til Brnene og til fru Lund. Her er en velsignet Ro, og Alt seer saa festligt ud, ret som det skal vre paa Pintsedag; Jeg havde Lyst til at passiare endnu lnge med Dem, men nu kan det jo snart skee mundtligt og da skal De faa at vide Alt hvad der interesserer Dem at hre om Deres Venner og om Deres hengivne

Dorothea Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad