The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Det +Kongelige +Bibliotek

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 31. december 1840
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense Nyaars Aften 1840.

De kan tro gode Andersen, det var ret en Overraskelse igaar at modtage Deres Brev. I Fredags 8 Dage gik Maurerpigen, og jeg havde tnkt mig: saa skriver Edouard Collin vist strax om Lrdagen til A fr Broderen veed hvad Held Stykket har havt, fr faaer du vist ikke Brev, og det kommer vist allertidligst Sndagen d: 3die Januar, saaledes havde jeg udregnet det. Af Thomsens Avis saae jeg frst at Maurerpigen var opfrt med Bifald , stort mere veed jeg heller ikke, men De har vistnok faaet en detailleret Beskrivelse over Spillet og det Hele fra Kjbenhavn, og dog nsker jeg at jeg ogsaa af den Grund havde vret tilstede ved dets Opfrelse, jeg skulde da have beskreven Dem Alt saa njagtigt som det havde staaet i min Magt633 . Maaskee Collin er en Undtagelse; men i Almindelighed tror jeg ikke at Mandfolk indlade sig i en saa vidtlftig Beskrivelse som vi Fruentimmer, dog maaskee hans Kone hjlper paa ham. Jeg lod strax Milo sende mig Maurerpigen; jeg har lst den med srdeles Interesse , og den overgaar saa langt det Billede den havde efterladt i min Hukommelse; men det maatte jo vre saaledes da De lste den for os var det mig umuligt at opfatte den,mit Sind var alt for smerteligt bevget. Der er, som De jo og selv siger i Fortalen, maaskee ikke saa mange lyriske Skjnheder som i Mulatten; men der er heller intet overfldigt Ord, Handlingen er saa rask, der er noget Kraftigt og Begeistrende i den som ret henrev mig, forleden Aften da jeg lste den. Forfatteren havde ikke behvet i Fortalen at nske sig strre Kraft end der udtaler sig i dette Arbeide634 . Nej kjre Andersen, Kraften er der; men den var undertrykt af Sorg og Krnkelser da De nedskrev hine Linier foran der altid vil lses med Bevgelse af Deres Venner, som have greben mig dybt, fordi de minde mig om det jeg stter hjest hos Broderen, det barnlige gudhengivne Sind; men som jeg ikke under Publicum fordi Pluraliteten af det mangler det i Flelsen som opfatter Sligt. Den hele Fortale er saa smukt skrevet, der er kun ren Yttring jeg efter min Flelse nskede udeladt, den, at De er bleven "haanet og spottet". Jeg har hrt Flere her i Byen omtale Maurerpigen, Alle have de omtalt den med Bermmelse. Det er her noksom bekjendt hvilke Chicaner De har maattet gjennemgaae og om Maurerpigen ikke skulde blive i den Grad Kassestykke som Mulatten, vil det efter hvad jeg har hrt, tildeels gjennem Adolph Recke sikkert mere blive tillagt de Spillende og andre Omstndigheder, end Forfatteren. Det Verste er om Indtgten ikke skulde blive saa stor som De har gjort Regning paa635 . Inden jeg slutter mit Brev vil jeg endnu engang lse Deres Tragedie og da sige Dem hvilke Steder der isr tiltale mig. Det var venligt af Dem at mindes os med Brev fra Udlandet, det fornjede mig inderligt, at De paa flere Steder under Deres Ophold der, har tnkt paa de fyenske Venner. Deres Reise har dog meget oplivende for Dem, den Paaskjnnelse De overalt nyder maae gjre Dem godt, og har Fdrenelandet og efterladt en graa Himmel i Deres Erindring, saa ere jo Skyer forbigaaende, efter dem falder der en mild Regn, og naar Andersen paany gjenseer Danmark, saa er her jo Sommer, grnne Trr og saa dog Livet har en lang Vinter, den er endnu lngere end Nordens; men denne Vinter kan jo dog endnu have Maaneskin, klar Luft og enkelte Stjerneskud, naar jeg tnker mig den Vinter som jeg hvert Aar mere og mere nrmer mig, saa nsker jeg mig en lille venlig Stue, en varm Kakkelovn, Moder i Nrheden af den, Ssternes Kjrlighed, det nske at Skjbnen maae gaae dem lidt med, og Andersens broderlige Venskab, og saa at jeg maae faae Kraft til at blive saa god at jeg i Hjemmet over Skyerne maa komme paa samme Trin som Fader, Gudskeelov, at jeg saa tydeligt kan see hans kjre Billede, at det staar saa klart for mig, o naar jeg dog vidste om han kan see herned til os, jeg kan slet ikke taale at tnke paa hans Grav, det er mig saa skrkkeligt at Storm og Regn stryger hen over den, den mrke Jord og den kolde Snee lgger sig over den Larve vi med saa megen Kjrlighed fredede om.

Deres Bekrivelse af hvad De har seet er saa levende saa det forekommer mig som om jeg selv var med. Hvad jeg helst vilde have gjort med var Reisen over Brenner, jeg gad ogsaa have rullet over Jernbanen, ja jeg kan tnke mig at denne Flugt ret har vret for Andersen, det udbrd Tante A ogsaa da hun hrte Deres Beskrivelse. I Verona maae der ret have vret uhyggeligt, Stue og Nattekulde er meget forknyttende, det var da godt at Deres je alt var i Bedring at De ikke havde den Plage til. De veed nok at jeg ikke er meget politisk men i den senere! Tid er jeg dog bleven det lidt mere end forhen, jeg lser alle Artikler fra Orienten og fra Italien. Nylig saae jeg at der hersker en saa stor Ddelighed i Rom at Brnekopperne rase der, at den har gjort den fyrstelige Familie Borghese barnls636. Er det da virkelig saa slemt, saa forlader De vel saa snart som muligt Rom; men komme midt ind i Krigsrdslerne det vilde dog vre skrkkeligt. Hvis Deres Indtgt for Maurerpigen ikke bliver saa stor at De kan udvide Deres Reise, saa kald Deres Tro paa Tilskikkelse frem, og tnk at den gode Gud ikke har villet udstte Dem for alle disse Farer, fordi De endnu skulde leve for Deres Fordling, for Deres Konst og for Deres Venner, ja med Guds Hjlp haaber jeg at vi endnu paa denne Jord gjensees. Vil De ikke nok leve? Nu begynder De sikkert snart paa et nyt Arbeide, nsker De ikke at see det fuldendt. Det forekommer mig saa underligt at hre Dem sige at Florents er Dem saa bekjendt som Odense, det er da godt at det kan tilfredsstille Dem anderledes end dette. Det maa vre herligt at see dets Kunstsager, og dog vilde disse neppe henrykke mig saaledes som Naturens Skjnheder med dem har jeg fra Barn af gjort mig fortrolig, o, hvor jeg kan lnges efter dem, de ere for mig som en smuk Musik, som jeg kan fle uden at begribe, for at jeg ret saaledes skulde lade mig henrive af Skulptur og Maleri, maatte jeg have et mere dannet je for begge end det er falden i min Lod at opnaae, dog tror jeg at jeg ogsaa vilde have ladet mig henrive af Angelo Bronzinos Maleri som De beskriver det, isr af Brnene.

Nyaarsdag . Jeg kan kun skrive nogle faae Ord i Dag; men jeg maa dog bringe Dem mine gode nsker for det nye Aar, indkld dem som De selv vil, jeg nsker Dem det Bedste De kan tnke Dem. Vil De hre lidt fra mit Hjem - Moder er nogenlunde rask, og nogenlunde tilfreds dog sukker hun tidt saa dybt, at det skjrer mig gjennem Sielen, hun grder let; men saa kan dog igjen en lille Anordning i Huset, et Besg eller Sligt igjen for en Tid adsprede hende; men glde hende mere, gjr egentlig Intet uden Brevene fra de fravrende Brn. Jeg skal hilse Dem saa hjerteligt fra hende. Jane er ret tilfreds i sin nye Stilling, Familien hun er hos er vakker d. v. s. Mand og Kone, Brnene ere mindre hldige Boplen srdeles smuk. Omgangen i Byen ret behagelig. Jane har alt en Verehrer i den lille By; men det have da alle Sstrene havt hvor de ere komne hen, til ingen Nytte. Hanckerne slge sig ikke for en Forsrgelse, dertil have de seet for megen sand Lykke i Hjemmet; men saa er der jo heller intet andet for end at informere til man ikke mere kan see gjennem Brillerne, og ikke hre et Verbum mere, hvor bekjendt Lyden end er. Thea er temmelig svag i Vinter, det er ret tungt, hun lnges efter Foraaret, og tnker dog med Smerte paa at forlade os, jeg haaber vist, hun vil blive lykkelig, jeg stter Haslunds Charakter meget hjt, og han brer hende paa Hnderne. Gusta lever nsten i Kjbh. som om hun var paa en Reise, i saa mange Selskaber bliver hun trukken med, vist ofte mod nske, i den udbredte Familie hvori hun er. Forleden havde hun vret paa Bal og dandset hver Dands. Juleaften tilbragte hun hos Fr. Lsse, fra hvem jeg kan hilse Dem, jeg tilskrev hende for et Par Dage siden, hun er rask, og har nok i denne Tid Snnerne samlede.

2den Januar. Louise er nsten lidt trt af sit omflakkende Liv, og af ideligt at bevge sig blandt fornemme Folk, Mennesker af sin egen Stand seer hun aldrig, nylig var de hos en gammel Excellence i flere Dage, der lb Tjenerne bag efter dem allevegne for at lukke Drene op, jeg fortller Dig det blot lille Mama skriver Louise, for at Du kan belave Dig paa hvad jeg er vant til, naar jeg kommer i Besg til Hjemmet. I et af sine Breve skriver hun i Anledning af Deres Reise: "Jeg sprger mig saa ofte selv i denne Tid da jeg lser Schuberts Reise til Orienten, om jeg vilde naar jeg kunde reise i godt Selskab, overvinde alle Besvrligheder og Farer for den Nydelse en saadan Reise kan byde; men jeg maae tilstaae at Svaret bliver: nej ; Schubert er et saa uhyre enthousiastiskt Menneske, som finder Alt saa deiligt, ogsaa lutter saadanne Ting som man bestemt veed ikke kunde vre saa henrykkende, see, det hos ham overvinder de tusende Besvrligheder; men hvem der ikke fler saa levende tror jeg kan ofte have Grund til at tabe Modet, og naar der nu bliver Krigsrdsler til ! Caroline lever jo i en deilig Egn; men om Vinteren er der ingen Omgang uden her fra Byen og den bliver sielden benyttet, Husets Frue637 er som et forkjlet uartigt Barn og saa syg hvert ieblik, men Caroline morer hende saa godt som hun kan, snart leger hun for hende og snart behrsker hun hende, saa det gaar desuagtet ret godt Caroline har Gudskeelov et godt Helbred og et ypperligt Humeur. Prstegaardens Lecture er la nouvelle Heloise638, dog tror jeg ikke Line gjr den megen Skade thi det er som hun skriver jo kun Tante Jacobeas: "La la la Kjrlighed". Naar det er alt for trist skriver hun ogsaa, jubler det i mig: "Til Julen til Julen, saa vil jeg Fanden pidske mig til Odense!" og nu have vi hende da ogsaa, at sige naar hun ikke er i Visiter og i Selskab. De veed nok at hun er en lille Selskabsfugl, nu denne Gang under jeg hende ret denne Opmuntring.

Nu skal De hre en sand Tildragelse fra Fdebyen. For nogle Dage siden var der stort Selskab hos Gruths639 . Over Sophaen i en af Stuerne hnger et Portrait af Byron og et af W. Scott; vores flles Veninde Fr. Knutzen stod foran det frste. "Hvem er den Mand" spurgte hun Fr. Gruth. "Det er Lord Byron," "en Biskop?" Fr. G, med et lidt forlegent Smiil paa de Omkringstaaende, "Nei en Digter." Fr. Kmed et vigtigt Kast med Hovedet og en Haandbevgelse: "Aa saa er det vel Andersen". Fr. K kjender kun een Gud og een Digter.

Det er sandt De skulde hre lidt om mig selv; med mig har det ikke vret godt, jeg har i 5 Uger vret inde. Frste Juledag hntede Schnheyder mig i sin lille Vogn ned til dem det var min frste Udflugt, dog har jeg vret saa heldig at Brnene kunde gaae til mig endskjndt det mange Gange kostede mig Anstrngelse nok at beskjftige dem, isr i den Tid fr Julen hvor saa mange Arbeider skulle gjres frdige. Doctoren kaldte min Svaghed en strk Nerverystelse, jeg flte den frste Gang den Dag da jeg saae Skibet seile til Kjbh. med Fader, siden indfandt den sig naar vi fik Breve derfra. Den frste Tid efter Faders Dd var det som om al Svaghed havde forladt mig, jeg flte mig saa forunderlig strk; men da de Ting som det stod i min Magt at udrette for Moder vare bestilte saa var ogsaa Exsaltationen forbi thi Kraft var det vel ikke. Nu kom Gustas Sygdom, som jeg i flere Dage skjulte for Moder og Sstrene da jeg ikke ret vidste hvor farligt det var, og ndig vilde forvolde dem en ngstelse jeg kunde skaane dem for. Jeg gik i en gruelig Spnding og da jeg endelig fik det frste Brev fra Jfr. Friis der mldte hvor slet det var, og jeg maatte forberede Moder derpaa, kom den voldsomme Rystelse igjen, indtil den endelig udartede til en fuldkommen Afkrftelse. Jeg har i 4 Uger ikke kunnet gaae opreist, mine Been vaklede under mig, saa jeg neppe formanede at slbe mig over Gulvet, jeg flte en frygtelig Nedstemthed fr det brd ud, i denne Stemning tilskrev jeg Dem mit sidste Brev til Kjbh., jeg har siden piinligt bebrejdet mig det; det var saa lidet oplivende for den der i Forveien havde nok i sin egen Sorg, men Gud vend den Gang kunde jeg ikke skrive det anderledes; da De fik mine sidste Linier var jeg alt syg, men det hjalp paa mit Humeur . Nu fortlle Alle mig at jeg seer saa rask ud, jeg er det og naar jeg sidder; men det koster mig endnu megen Anstrngelse at gaae, jeg bliver saa gruelig trt i Brystet, derfor frygter jeg lidt for mine Morgentoure til Brnene som begynde nu paa Torsdag i nste Uge. Schnheyder er Moders Laugvrge hvortil Alle lyknske os. Jeg veed ikke om jeg har skreven Dem at Christian Seborg er kommen paa hans Comtoir, han faar der 100 Daler om Aaret, det er jo godt for et saa blot ungt Menneske og gjr sig derved bekjendt med Forretninger, som det kan vre ham meget gavnligt som tilkommende Landmand at faar Lb i. Vi see aldrig Thomsens, jeg har derfor ikke selv kunnet bringe ham Deres Hilsener; men den frste fra Breitenburg fik han gjennem Flora og da Pigen igaar bragte ham et Avertissement ind sendte jeg ham den sidste. Maren640 kom da tilbage og skulde takke saameget for Hilsnen og tillige sige fra Herr Thomsen at han i 14 Dage havde holdt Sengen ellers vilde han have kommet herind, for at hre lidt fra Dem, men om jeg ikke tillod, at han maatte laane Brevet ind hvis det ingen Hemmeligheder indeholdt, om jeg i modsat Tilflde vilde extrahere af det hvad jeg syntes da han gjerne vilde anfre det i Avisen; jeg betnkte mig lidt; men saa sendte jeg ham det jeg forstaar mig ikke paa at extrahere, og det indeholdt jo ingen Hemmeligheder, ikke en eneste Personlighed eller Sligt; men bad om jeg maatte faae det igjen saa snart som mueligt, da jeg var ifrd med at besvare det, efter omtrnt en halv Time fik jeg det igjen tilligemed hvad Thomsen havde skreven, som han bad mig gjennemsee, om jeg syntes at det kunde vre saaledes. Det var en lille Udsigt over Deres tilbagelagte Reiseroute, om den Erkjendelse der mdte Dem ude, om Fortsttelsen af Deres Reise der beroede paa Maurerpigens Hld, der som han alt havde omtalt havde vunden Bifald om det end ikke tegnede til at blive noget srdeles Kassestykke, denne Yttring vilde jeg frst have overstrgen; men ved njere Eftertanke gjorde jeg det ikke, thi de kjbenhavnske Blade tilfjede gjerne slige Berigtigelser, og det duer ikke synes mig. Artiklen endte med Deres lille politiske Yttring fra Mantua. Det er sandt saa var det ogsaa omtalt at Holst var bleven tilbage i Mnchen. Jeg veed nu ikke om jeg har gjort rigtigt i at lade Thomsen lse mit Brev, jeg troede, at den lille Artikel i Avisen ikke vilde vre Dem imod, maaskee har jeg taget Feil. Gudveed det hrer ellers ikke til mine Skjdesynder at meddele andre Folk mine Breve det er mig hjertelig imod, det har ogsaa denne Gang kostet mig Overvindelse, skulde det nu ikke vre Dem med, vil det ret gjre mig ondt. Grunden til Thomsens Sygdom er vistnok rgrelse over en Feide han har havt med Carl Bagger i Anledning af Abrahamsens Udvlgelse til Stnderdeputeret641 . Th. har holdt paa Arbahamsen. Hvad Carl Bagger skrev var i Begyndelsen vittigt; men udartede til Plumphed og Eqivoquer, Thomsens var skreven i en langt humanere Tone, og bar mere Prg af Sandhed, dog tror jeg Pluraliteten holder med Bagger. Thomsens Svar har givet mig langt mere Agtelse for hans Charakteer end jeg fr har havt, dog maaskee det ikke er udelukkende det der har hvet ham i mine jne, vi Mennesker lader os jo saa let bestikke ved andre Ting, jeg veed at han har holdt en saa srdeles smuk Srgetale over Fader i Frimurerlogen, derfor skal jeg altid vre ham taknemmelig. Baade Thomsen og hans Kone kunne vist begge have blevne meget mere og bedre end de nu ere, naar de ikke havde vret saa uhldige at stde paa hinanden. Odense er ret i sin Opkomst, her bygges og forskjnnes ideligt, Sukkergaarden bliver nu en smuk Bolig642 , paa Slottet arbeides der643 og Slotshaven bliver ny omlagt. Klubben er nu frdig og tager sig srdeles godt ud. I det ny Theater er der alt givet 3 dramatiske Forestillinger, det skal vre overordentligt smukt, isr skal der vre to Sale en gothisk og en rommersk, og saa en Skovdecoration der skal vre ganske deilig, Fortppet skal vre som det deiligste Flil, og Oplysningen som den klareste Dag644 , Trols Lund som en Aften besgte os med Oldenborgs med hvem han er i Slgt sagde at han foretrak dette Theater baade for det kjbenhavnske og det i Christiania, det sidste finder Thea nu ikke, om det i Christiania gaae brede opvarmede Gange belagt med Tpper og decoreret med Speile, det er nu ikke Tilfldet her, Theatret bliver ikke opvarmet og der skal komme en strk Kulde hvergang Tppet gaar op, som de aabne Lufttpper foraarsage. Thea saae de dramatiske Forestillinger, der nok ikke gik synderligt i Ensemblet. Hovedpersonerne blandt de Spillende vare Thomsen og hans Kone, Hansen645 og Ida, Tante Gusta, renstrup646 , Fuldmgtig Lausen647 , Mad. Kaarup648 , Og et Par frygtelige Elskere Kammerjunker Juel649 , og Mgler Maar650 der selv havde tilbudne sig. Stykkerne vare uhldigt valgte gamle og forslidte: Det paadigtede Galskab651 , hvori Mad. Thomsen havde Hovedrollen, den var nok hendes Bravourrolle i Kjbh. I Den afbrudte Reise652var Tante G den forskruede Mad. Dercour, hun skal have spillet godt, Thomsen med Liv men outreret lidt, Ida Hansen ogsaa ret godt, de havde endnu et Par Smaastykker; havde jeg vret rask vilde det have moret mig at see. Tredie Aften indeholdt Musik og Declamations Nummere, den Aften skal Hansen have prostitueret sig ganske forfrdelig, saa Ida lb ud af Logen, han declamerede et Stykke af gamle Fr. Lindegaards653 Stambog der heed: "den Clairvoyante" men Ingen havde forstaaet det. Jeg fortller Dem Alt dette fordi jeg synes jeg skulde mlde Dem noget fra Fadebyen; men maaskee det ikke virker oplivende paa Dem at blive frt tilbage til Danmark. Juleaften fulgte jeg Dem i Improvisatoren. De siger i Deres Brev at [be]tale Postpenge for mit Skriveri fra Grkenland, det er det ikke vrd, saa faar jeg jo ikke engang at vide om De har faaet disse Linier, blot De ikke maae [ ]. Jeg veed jo ikke hvor meget De for Deres Part maae give i Postpenge, ikke hvor langt vi fra begge Sider kunne frankere; Deres Brev fra Florentz kostede en Daler paa nogle Skilling nr, kan det blive mere end omtrnt det dobbelte fra Grkenland? Sligt ere mine Udgifter og ikke Moders, og tror De da ikke, at Ssteren med den inderligste Glde give Slip paa et Stykke Stads? som hun stter saa lidt Priis paa, et Par Comedier eller Sligt, for at hre fra Broderen; men om det ikke kan skee, om der desuagtet falder formeget tilbage paa Dem som jeg nok kan indsee, maae spare dygtigt i et Land hvor Alt er saa dyrt, om De skal kunne komme ud af det paa Reisen; saa skriver De dog sikkert i alle Tilflde til Collins, indeslut da blot saadan en lille Seddel som medflgende fra Tante A og siig mig deri hvordan De har det, om De er frisk og nogenlunde fornjet, og om De har faaet mit Brev. Skal der ikke staae andet paa det end Caffe grco in Roma, dog det veed de maaskee paa Posthuset. Vi vare nr komne i Forlgenhed for Leilighed, da vi ere blevne narrede med et Par. Leien er forfrdelig opskruet i det Hele vil Alt snart blive lige saa dyrt her som i Kjbh. derfor tror jeg vist ogsaa at Moder vil lande der. Sstrene gjre Alt for at trkke hende derover, men hvordan skal jeg leve uden Brnene, uden den Kjrlighed de under min Sygdom alle have viist mig; Det er muligt at vi komme til at bo hos Stikmans654 lige overfor [Guldb]rands, og naar De til Sommer eller maaskee til Efteraaret kommer hjem fra Deres Udenlandsreise og om Dampskibet ikke gaar mere og De muligt kommer gjennem Odense, saa sidder Jette i Hjrnevinduet mod Vestergade og nikker til Dem, dog der er jo ogsaa Mulighed for at De ikke ruller gennem Byen, og at jeg ikke sidder der; men saa mdes vi jo i det himmelske Italien, der er det vist smukkere end i Odense. Med mit Skriveri gaar det som sdvanligt jammerligt, det er som om der bestandig satte sig Noget imod at denne Bog ikke skulde blive frdig det Ene udlser det Andet, jeg mangler nsten endnu det Halve af sidste Deel i: Blaastrmpens Datter - jeg har ingen Hjlpekilde, det generer mig at sprge Andre tilraads jeg forekommer mig selv som Fruentimmer saa latterlig ved dette Skriveri. Og naar min Bog engang er frdig hvem skal saa gjennemsee den som Fader engang gjorde, Kalkar har tilbuden det; men jeg veed ikke jeg kan ikke ret tage derimod. Den samme Aften jeg fik Deres sidste Brev fra Kjbh. fik jeg ogsaa et Maanedsskrift for Litteratur deri var en Nytaarsgave af Pseudonymet Ernst recenseret og nedreven. Recensionen var slet og skjdeslst skreven fuld af plumpe Udtryk Elskerinden bliver kaldt en affecteret Ts ; til Slutningen siger Recensenten: Forfatteren siger at hun opholder sig paa Grnland; men "det er Lgn" , vi skulle tage meget Feil om den ikke er af en qvindelig George Sand, der ved nogle Smaaeder vil indbilde os at hun er et Mandfolk, vi gjenkjende, ved Brugen af det norske Ord Hygge, og ved det tydskartede i Stilen Forf. til "Tante Anna". Rsten er Jacobs slutter han. Jeg vilde have fortalt Dem det da jeg sidst skrev, men det var jo til Afsked og saa glemte jeg det. Jeg kjender slet ikke Nyaarsgaven af Ernst, der kan jo vre mange Ting i som det kan vre aldeles upassende for et Fruentimmer at have skrevet, derfor havde jeg frst isinde at fralgge mig dette Forfatterskab i Bladene, naturligviis uden mit Navn; men da jeg frygtede for at udstte mig mere, tav jeg. Det Hele forekommer mig som Personlighed, thi min lille Bog er dog virkelig altfor ubetydelig, til at man for dens egen Skyld nu saa lnge efter at den er udkommen for tredie Gang skulde tage fat paa den655 . Moder troede at Recensionen var af Frits Knutzen hun syntes det lignede hans Stiil; men det vilde dog vre alt for latterligt og ondt til at jeg kan tiltro ham det, hvad skulde dog bevge ham dertil. Jeg tror snarere, ja nu maae De ikke blive vred paa en af Deres Veninders Vegne, at den er myntet paa Jette Wulff, hvem Flere har tillagt min Bog, hun har Mange imod sig, af hvad Grund veed jeg ikke, hvem kjender derimod mig i Hovedstaden. Nu vil jeg udmrke Dem de Steder der meest tiltaler mig i Maurerpigen, det er frst og fremst Fortllingen om Pesten. Fjerde Scene i 1 Akt mellem Niami og Raphaella. Tredie Scene i anden Act mellem Raph. og Kongen af Cordova. Hvor den er herlig kraftig og smuk og hvor det er sandt at: "Troen paa en Konges Styrke er den halve Kraft hos Folket !", Tredie Scene i 3die Act, Niamis Monolog, Pablos Sang i Begyndelsen af Femte Akt, jeg finder den saa fortrinlig, saa ejendommelig og gte lunefuld. Raphaellas lille Monolog i Siette Scene. Af Enkeltheder elsker jeg isr de fire Linier De skrev i Lines Album: Fra den africanske Strandbred o. s. v. Hele Tragedien er kraftig og livfuld. Pas paa den tydske Oversttelse vil gjre megen Lykke i Tydskland, Maurerpigen vil tabe langt mindre ved at oversttes end Mulatten, thi dens frste Skjnhed ligger i det raske Udkast. Haab paa det om dens Lykke herhjemme ikke fuldkommen skulde tilfredsstille Dem. Ja vr ret ved godt Mod kjre Andersen, Gud er jo saa god.

Paludan Mller har i "Fdrelandet" fralagt sig Forfatterskabet til Brochuren mod Holst som Nogen har vret saa uforskammet at tillgge ham657 ; man hrer ellers intet om eller fra ham siden hans Hjemkomst. "Gamle Minder" af Carl Bernhard i 2 Dele, Struenses og Caroline Mathildes Historie har gjort Lykke, den er fordeelagtig recenseret i Fdrelandet, den er godt skreven med Vittighed og Lune. Nytaar har forresten vret meget fattig paa stetisk Litteratur. Politik er Lsnet Vor Bolig er endnu ikke rigtig bestemt, Stikmanns er saa knebent. Alt bliver nsten optaget for Prindsens Cavalere, og vrige Folk, gid vi dog havde en lidt hyggelig Leilighed. Vi have her i Byen declamatoriske mucikalske Aftenunderholdninger hos 5 Familier: Biskoppens, Klaumanns, Hansens, Pontoppidans658og Schnheyders. De to frste Steder var jeg indbuden, der har vret 3 ialt, men jeg har ikke taalt at vre med. Adjunct Hansen er med der, det Menneske har dog en Ejendommelighed, det interesserer mig at tale med ham, jeg seer ham undertiden hos Schnheyders. Hans Bog over Phisonogmiken659synes jeg godt om, han synes godt om Maurerpigen. Hempel har overdraget sit Bougtrykkeri ganske til Snnen660 , hans Syn er meget svagt, han skal vre ganske blind paa det ene je. Modehandler Glassener661er dd. Avisen i Gaar Aftes indeholdt igjen et Udfald fra Bagger mod Thomsen det er saa drillende skreven? og han holder sig ikke til Sandheden. Th.s Svar var en mat Gjentagelse af hvad han alt har sagt662 . I jyske og fyenske Aviser er den Smukke Clara Falbes Vielse omtalt663 , der har vret en utrolig Tilstrmmen af Mennesker for at see den, man har staaet flere Timer udenfor Kirken og flere Damer ere besvimede, ved Hjemkomsten fandt Brudeparret en kongelig Forring. Baade her og i Hovedstaden er der bleven dygtig railleret over det Hele. Deres skandinaviske Sang bliver nok sungen til nste Aftenunderholdning, jeg har maattet laane min smukke Bog ud for at Stemmerne kunne blive afskrevne, blot de ikke jaske mig den. Tante A begynder nok et Institut, kommer det istand, lejer hun verste Etage i det lille graa Huus paa Overgade, os er den for dyr og vi kunne heller ikke udholde at blive her Moder og jeg naar Alle de Andre ere borte.

Jeg hrer i dette jeblik at Maurerpigen efter Kjbenhavnsposten skal have gjort megen Lykke . Briand664er bleven forlovet med en Cousine til Blom, Sophus Hein665med en Jfr. Andersen, en sd lille Pige, hendes Forldre have nsket denne Forbindelse saa meget da han igrunden er en herlig Characteer men han har noget forunderligt umandigt ved sig jeg veed fra hendes Sster at hun har svaret ham paa hans Frierbrev, at hun vel ikke kunde besvare hans Kjrlighed; men hvis han vilde vre tilfreds med hendes inderlige Hengivenhed saa han er imidlertid "berglcklich" hvor somme Mennesker dog er njsomme. Christian Steenbuch666har faaet en ulykkelig Lidenskab for den nogle og 40 aarige gamle Coquette Fru Tommerup667 . Han seer ud som et Sorgens Billede og aabner nsten ikke Munden.

Lev vel Lev vel: Gud velsigne og beskytte Dem. Moder og Sster hilse tusende Gange. Kirken i Mnchen er smuk; men den tager saa megen Plads op paa Papiret. Det fyger og stormer udenfor; men her i Stuen er jo luunt, og alle Mennesker ere i alle Henseender saa magels elskvrdige imod os . Det opliver og trster.

Igaar Aftes skulde jeg have vret til en lille Comedie hos Krgers , om jeg havde vret ganske vel jeg havde da maaskee hrt lidt om Collins Familie som jeg kunde have fortalt Dem, nu veed jeg intet, dog De hrer jo fra dem selv men Kjbenhavnernes Breve have det slemme Blte at passere, det have mine ikke, blot det ikke maa tillgge

Seer De nu har jeg skrevet et dygtigt langt Brev, er jeg nu ikke en god Sster? Det er jo rigtignok meest Ubetydeligheder det indeholde, men i min snvre Verden bevger der sig saa lidt. Jeg vilde gjrne have vret med i Cypresaleen vilde gjerne have aandet sydlig Luft, maaskee da baade Moder og jeg trak Vejret lettere end det nu er Tilfldet om vi vare der; men der kommer jeg aldrig, som yngre har jeg vel drmt derom; men i de unge Aar drmmer man saa meget. Ingen af mine Drmme ere gaaede i Opfyldelse, og nu er jeg saa lysvaagen som Livet kan gjre en.

Levvel, hils det deilige Italien, det Paradiis, som jeg aldrig skal see.

Sster Jette.

Sluttet og bortsendt Sndag Formiddag d. 3die Januar.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost