Kjøbenhavn, den 20. December 1870
Kjære Fru Lund!
Tak for Deres venlige, indholdsrige Brev! Det var allerede en Maaned gammelt, da det naaede til mig, jeg forstaar ikke, hvor Skrivelsen har tumlet om i den lange Tid, og skal denne gaa ligesaa langsommelig, da naar den først Rom ind i det nye Aar. I Dag have vi det meget koldt, mine Vinduer ville ikke tøe op, inat frøs det 8 Grader og nu midt paa Dagen have vi fire. De gaaer imidlertid i Solskin og plukker Violer og Anemoner, kan jeg tænke, er rask og freidig, det kan jeg ikke sige om mig. Jeg har nu i to Maaneder været forkjølet, hiver og hoster, men jeg gjør heller ikke Noget for at jage Forkjølelsen bort, og den bliver, ja, den indlogerer sig tilsidst for bestandigt og nedskriver sig som gammel Mands Hoste. Fra Collins kan jeg hilse; Fruen bliver i denne Tid malet af Bloch, og det synes at blive et heldigt Portræt, det kommer i Mangeskifte for det Billede med Cooossium som Collins engang kjøbte af Bloch, men senere bleg kejde af. Hos Melchiors tale vi tidt om Dem, Torsdagene ere de gamle Festdage, men vi savne Dem og Deres Mand. De veed at /Fru Hänschel følger med Anna og Harriette. De tilbragte smukke Dage i Portugal, gik derfra til Madera, hvor Melchiors skib afhentede den til St Krviz [Kreuz], der maa de væreindtruffet i disse Dage. De sidste Efterretninge vare fra Madera og lød gunstige. Fru Jerichau er i Petersborg og har ført flere af sine Malerier med derhen. Jule-Literaturen er ret riigholdig; Carl Andersens nye Digte hører til det Bedste han har leveret. Læssøe har skrevet en større Fortælling: "Til Maalet", som Kritiken har været noget streng ved, der er imidlertid en heel Deel at rose i den Bog og til dette har endelig en Anmælder i "Fædrelandet" holdt sig. Jeg synes bedst om de Stæder i Bogen hvor Scenen er hjemme i Danmark. Chr. Lund har givet en Fortælling om Zitta, Domkirkens Datter, den er meget spændende, men man troer ikke paa hvad der bliver fortalt, jeg sagde stadigt til mig selv ved Læsningen "Det er Løv" [Lyv]; af stor Betydning er en Fortælling af Thomas Lange: "Aaen og Havet", den har stærke Lidenskaber, men man troer paa det Givne: Det er som et mægtigt Blodets Fyrværkeri, det slukkes, og man sidder som i Straffens Mørke; der er ypperlige Charakterer og Naturskildringer, det giver en Klang som fra noget Oplevet. Min sidste Bog "Lykke-Peer" / er bleven vel optaget og gaaer rivende af. Alle Blad-Anmældelser, paa to nær, det lille Blad Heimdal og det store ditto i Fædrelandet, have været særdeles for dette Arbeide; træffer jeg nogen Reisende der begiver sig til Rom, da skal jeg see at faae et Exemplar med til Dem. En nye [!] illustreret Udgave af mine senere Eventyr er ligeledes paa Julebordet med Billeder af Frøhlich, flere af disse ere fortræffelige, men Publicum synes at foretrække de tidligere af Pedersen. Bjørnstjærne Bjørnson har leveret en nordisk Digtning, der roses af hans Parti og medtages lidt af Modstanderne, det er skrevet paa fjeldnorsk sige Folk og ikke let at forstaae nede hos os. Jeg har endnu ikke læst samme, men er forvisset om at jeg vil finde Meget som løfter mig. Den lille Dandserinde Frøken Schnell, som De erindrer fra Balletten Valdemar, Valkyrien & har forladt Dandsen da hun der blev overanstrængt og hendes Bryst leed. Forleden traadte hun op som "Rose" i Molieres "Fruentimmer Skolen". Der var en glimrende Debut, jeg har ikke længe seet noget saa friskt og saa naturligt. Det var den skjønneste Virkelighed. Rollen ligger jo rigtignok aldeles for hende, men det Snille, hvormed den unge Pige siger hver Replik forvisser om at hun maa kunne give andre Fremstillinger beslægtede med denne. Alle ere i Henrykkelse over hende. / Bournonville komponerer til Fastelavn en ny Ballet, jeg troer den skal kaldes "Livjægerne paa Amager". Lige i det jeg nedskrev dette, bankede det paa min Dør, og ind traadte den kjære Fru Melchior, jeg sagde hende at det var Brev til Dem jeg skrev og hun paalagte [!] mig særdeles at hilse, dertil spørge om De havde modtaget hendes Brev. Jeg sender dette under Konsul Bravos Adresse, De vil venligt hilse min gamle Ven fra mig, ligesaa Ravnkilde, Kückler, Brandes og hver af Landsmand og Landsmandinde, der bryde sig om en Hilsen fra mig; særligt sender jeg en saadan til Deres Mand! Jeg vil haabe han er vel og i godt Humeur i det gamle evigtunge Roma. Hele Familien Suhr reise nok sidst i Januar ned til Rom, flere Danske nævner man komme; jeg selv bliver i [overstr: H] Kjøbenhavn, tager ikke engang ud paa Landet i denne Juul. Den forfærdelige, blodige Krig ligger som en tung Drøm i min Tanke! - Hvad mon det nye Aar ruller op for Landene og for os hver Enkelt? Mit Sind løftede sig altid ved Julen og jeg lagde da Rejseplaner til det nye Aar, denne Gang kan jeg ikke lege den Leeg, Tiderne staae mig saa mørke, saa tunge. Gud lade sit Solskin lyse om os og i os! De bedste Ønsker sender jeg Dem og Deres Mand, De vil venligt erindre Deres hengivne
H. C. Andersen.
