The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. december 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Axelline Lund
Sprog: dansk.

Kjbenhavn, den 20. December 1870

Kjre Fru Lund!

Tak for Deres venlige, indholdsrige Brev! Det var allerede en Maaned gammelt, da det naaede til mig, jeg forstaar ikke, hvor Skrivelsen har tumlet om i den lange Tid, og skal denne gaa ligesaa langsommelig, da naar den frst Rom ind i det nye Aar. I Dag havde vi det meget koldt, mine Vinduer ville ikke te op, inat frs det 8 Grader og nu midt paa Dagen have vi fire. De gaaer imidlertid i Solskin og plukker Violer og Anemoner, kan jeg tnke, er rask og frejdig, det kan jeg ikke sige om mig. Jeg har nu i to Maaneder hivet og hostet, men jeg gjr heller ikke Noget for at jage Forkjlelsen bort, og den bliver, ja, den indlogerer sig tilsidst for bestandig og nedskriver sig som gammel Mands Hoste. Hos Melchiors tale vi tidt om Dem, Torsdagene ere de gamle Festdage, men vi savne Dem og Deres Mand. Fru Jerichau er i Petersborg og har frt flere af sine Malerier med derhen. Jule-Literaturen er ret riigholdig. Carl Andersens nye Digte hrer til det Bedste, han har leveret. Lsse har skrevet en strre Fortlling: "Til Maalet", som Kritiken har vret noget streng ved, der er imidlertid en heel Deel at rose i den Bog. Chr. Lund har givet en Fortlling om "Zitta, Domkirkens Datter", den er meget spndende, men man troer ikke paa, hvad der bliver fortalt, jeg sagde stadigt til mig selv ved Lsningen "Det er Lyv!"

Af stor Betydning er en Fortlling af Thomas Lange "Aaen og Havet", den har strke Lidenskaber, men man troer paa det Givne; det er som et mgtigt Blodets Fyrvrkeri, det slukkes, og man sidder som i Straffens Mrke; der er ypperlige Charakterer og Naturskildringer, det giver en Klang som fra noget Oplevet. Min sidste Bog "Lykke-Peer" er blevet vel optaget og gaaer rivende af. Alle Blad-Anmeldelser, paa to nr, det lille Blad "Hejmdal" og det store ditto " Fdrelandet", have vret srdeles for dette Arbejde. En nye illustreret Udgave af mine senere Eventyr ere ligeledes paa Julebordet med Billeder af Frhlich, flere af disse ere fortrffelige, men Publicum synes at foretrkke de tidligere af Pedersen. Bjrnson har leveret en nordisk Digtning, der roses af hans Partie og medtages af Modstanderne. Jeg har endnu ikke lst den men er forvisset om, at jeg vil finde Meget, som lfter mig. Den lille Dandserinde Frken Schnell, som De erindrer fra "Valdemar" og " Valkyrien", har forladt Dandsen, da hun der blev overanstrengt og hendes Bryst leed. Forleden traadte hun op som Rose i "Fruentimmerskolen". Der var en glimrende Debut, jeg har ikke lnge seet noget saa friskt og saa naturligt. Det var den skjnneste Virkelighed. Rollen ligger jo rigtignok aldeles for hende, men det Snille, hvormed den unge Pige siger hver Replik, forvisser om, at hun maa kunne give andre Fremstillinger, beslgtede med denne. Alle ere i Henrykkelse over hende. Bournonville komponerer en ny Ballet, jeg troer den skal kaldes "Livjgerne paa Amager". Lige i det jeg nedskriver dette, bankede det paa min Dr, og ind traadte den kjre Fru Melchior, og hun paalagde mig srdeles at hilse. Fra mig vil De venligst hilse min gamle Ven Consul Bravo, ligesaa Ravnkilde, Kckler, Brandes og hver Landsmand og Landsmandinde, der bryder sig om en Hilsen fra mig. Srligt sender jeg en saadan til Deres Mand! Hele Familien Suhr rejser nok sidst i Januar til Rom, flere Danske nvner man komme. Jeg selv bliver i Kjbenhavn, tager ikke engang ud paa Landet i denne Juul. Den forfrdelige, blodige Krig ligger som en tung Drm i min Tanke! Hvad mon det nye Aar ruller op for Landene og for os hver Enkelt? Mit Sind lftede sig altid ved Julen, og jeg lagde da Rejseplaner til det nye Aar; denne Gang kan jeg ikke lege den Leeg, Tiderne staae mig saa mrke og tunge. Gud lade sit Solskin lyse om os og i os! De bedste nsker sender jeg Dem og Deres Mand, De vil Begge venligt erindre Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost

Kjbenhavn, den 20. December 1870

Kjre Fru Lund!

Tak for Deres venlige, indholdsrige Brev! Det var allerede en Maaned gammelt, da det naaede til mig, jeg forstaar ikke, hvor Skrivelsen har tumlet om i den lange Tid, og skal denne gaa ligesaa langsommelig, da naar den frst Rom ind i det nye Aar. I Dag have vi det meget koldt, mine Vinduer ville ikke te op, inat frs det 8 Grader og nu midt paa Dagen have vi fire. De gaaer imidlertid i Solskin og plukker Violer og Anemoner, kan jeg tnke, er rask og freidig, det kan jeg ikke sige om mig. Jeg har nu i to Maaneder vret forkjlet, hiver og hoster, men jeg gjr heller ikke Noget for at jage Forkjlelsen bort, og den bliver, ja, den indlogerer sig tilsidst for bestandigt og nedskriver sig som gammel Mands Hoste. Fra Collins kan jeg hilse; Fruen bliver i denne Tid malet af Bloch, og det synes at blive et heldigt Portrt, det kommer i Mangeskifte for det Billede med Cooossium som Collins engang kjbte af Bloch, men senere bleg kejde af. Hos Melchiors tale vi tidt om Dem, Torsdagene ere de gamle Festdage, men vi savne Dem og Deres Mand. De veed at /Fru Hnschel flger med Anna og Harriette. De tilbragte smukke Dage i Portugal, gik derfra til Madera, hvor Melchiors skib afhentede den til St Krviz [Kreuz], der maa de vreindtruffet i disse Dage. De sidste Efterretninge vare fra Madera og ld gunstige. Fru Jerichau er i Petersborg og har frt flere af sine Malerier med derhen. Jule-Literaturen er ret riigholdig; Carl Andersens nye Digte hrer til det Bedste han har leveret. Lsse har skrevet en strre Fortlling: "Til Maalet", som Kritiken har vret noget streng ved, der er imidlertid en heel Deel at rose i den Bog og til dette har endelig en Anmlder i "Fdrelandet" holdt sig. Jeg synes bedst om de Stder i Bogen hvor Scenen er hjemme i Danmark. Chr. Lund har givet en Fortlling om Zitta, Domkirkens Datter, den er meget spndende, men man troer ikke paa hvad der bliver fortalt, jeg sagde stadigt til mig selv ved Lsningen "Det er Lv" [Lyv]; af stor Betydning er en Fortlling af Thomas Lange: "Aaen og Havet", den har strke Lidenskaber, men man troer paa det Givne: Det er som et mgtigt Blodets Fyrvrkeri, det slukkes, og man sidder som i Straffens Mrke; der er ypperlige Charakterer og Naturskildringer, det giver en Klang som fra noget Oplevet. Min sidste Bog "Lykke-Peer" / er bleven vel optaget og gaaer rivende af. Alle Blad-Anmldelser, paa to nr, det lille Blad Heimdal og det store ditto i Fdrelandet, have vret srdeles for dette Arbeide; trffer jeg nogen Reisende der begiver sig til Rom, da skal jeg see at faae et Exemplar med til Dem. En nye [!] illustreret Udgave af mine senere Eventyr er ligeledes paa Julebordet med Billeder af Frhlich, flere af disse ere fortrffelige, men Publicum synes at foretrkke de tidligere af Pedersen. Bjrnstjrne Bjrnson har leveret en nordisk Digtning, der roses af hans Parti og medtages lidt af Modstanderne, det er skrevet paa fjeldnorsk sige Folk og ikke let at forstaae nede hos os. Jeg har endnu ikke lst samme, men er forvisset om at jeg vil finde Meget som lfter mig. Den lille Dandserinde Frken Schnell, som De erindrer fra Balletten Valdemar, Valkyrien & har forladt Dandsen da hun der blev overanstrngt og hendes Bryst leed. Forleden traadte hun op som "Rose" i Molieres "Fruentimmer Skolen". Der var en glimrende Debut, jeg har ikke lnge seet noget saa friskt og saa naturligt. Det var den skjnneste Virkelighed. Rollen ligger jo rigtignok aldeles for hende, men det Snille, hvormed den unge Pige siger hver Replik forvisser om at hun maa kunne give andre Fremstillinger beslgtede med denne. Alle ere i Henrykkelse over hende. / Bournonville komponerer til Fastelavn en ny Ballet, jeg troer den skal kaldes "Livjgerne paa Amager". Lige i det jeg nedskrev dette, bankede det paa min Dr, og ind traadte den kjre Fru Melchior, jeg sagde hende at det var Brev til Dem jeg skrev og hun paalagte [!] mig srdeles at hilse, dertil sprge om De havde modtaget hendes Brev. Jeg sender dette under Konsul Bravos Adresse, De vil venligt hilse min gamle Ven fra mig, ligesaa Ravnkilde, Kckler, Brandes og hver af Landsmand og Landsmandinde, der bryde sig om en Hilsen fra mig; srligt sender jeg en saadan til Deres Mand! Jeg vil haabe han er vel og i godt Humeur i det gamle evigtunge Roma. Hele Familien Suhr reise nok sidst i Januar ned til Rom, flere Danske nvner man komme; jeg selv bliver i [overstr: H] Kjbenhavn, tager ikke engang ud paa Landet i denne Juul. Den forfrdelige, blodige Krig ligger som en tung Drm i min Tanke! - Hvad mon det nye Aar ruller op for Landene og for os hver Enkelt? Mit Sind lftede sig altid ved Julen og jeg lagde da Rejseplaner til det nye Aar, denne Gang kan jeg ikke lege den Leeg, Tiderne staae mig saa mrke, saa tunge. Gud lade sit Solskin lyse om os og i os! De bedste nsker sender jeg Dem og Deres Mand, De vil venligt erindre Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 347, billed 6959-62)