The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. juni 1870
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Soden. Hotel Stolzenfels

d. 26-6-70.

Kjere Etatsraad Andersen!

Naar De modtager disse Linier er De vel i al Hyggelighed paa det skjnne Holsteinborg, og vil jeg blot nske at De maa vre begunstiget af et bedre Veir end vi have det her. Af Overskriften vil De see at vi have forandret Opholdsted og er Grunden dertil den at vi desvrre ikke saae nogen Fremgang i Annas Befindende, efter de 5 Ugers Ophold der, nei tvertimod, synes vi at hun er gaaet tilbage og ikke har kunnet taale Vandet, men rimeligviis ei heller Luften i Ems. Hun hoster meget og er oftere stakaandet end tidligere. Vi havde allerede arrangeret os med en hist elskvrdig Familie som vilde modtage de to unge Piger og hvor jeg i al Tryghed vilde lade dem blive tilbage men nu maatte vi jo pludselig opgive dette, og reiste min Mand og jeg herned i Fredags og talte med Doctor Khler som kjender Anna fra tidl[igere] og han raadede meget til at lade hende komme til Soden. Hans Sstre have to Huse hvor de have Pensionaire og her ere vi nu installerede og skulde de blive under Lgens Tilsyn. Med Ophold en halv Time i Hchst varer Reisen hertil 5 Timer. I al Hast fik vi igaar vore mange Sager pakkede og forlode vi alt i Formiddag Klokken 11 Ems. Etatsraad Suhr, der har vret hist elskvrdig var med sin Datter oppe for at sige Farvel til os, ligeledes fulgte Schram med Familie os paa Jernbanen, Vi havde det saa overordentlig gemytligt sammen med Fru Stenberg og Capitain Lders Kone, Hvidts Datter, der ogsaa vare meget bedrvede over at vi toge bort. Det er en lille Trst for mig naar jeg tager herfra, at vide Johanne og hendes Mand saa meget i deres Nrhed, Schwalbach er omtrent 3 a 4 Timer herfra. Den unge Grevinde Danneskjold er jo ogsaa reist dertil med Comtesse Holstein, hv[or] det gjorde mig ondt at jeg [ikke] fik Leilighed at sige Farvel til [dem]. Fru Grevinde Holstein vil muligen have sagt Dem at vi have staaet i en lille Correspondence sammen, og skulde det vre mig en stor Fornielse om jeg kunde udfre hendes lille Commission til hendes Tilfredshed. Hun maa i Sandhed vre en hist elskvrdig Dame, der lyste saa megen Aand Forstand og Hjertens Godhed ud af hendes Brev, der dog var skrevet til en hende aldeles fremmed Person og da er det ikke altid let at stte det i rigtig Stiil. - - Jeg haaber at vi skulde vre istand til at flge vor engang fastsatte Bestemmelse at vre i Kjbenhavn enten den 3die eller 4de da vi have isinde at reise herfra paa Tirsdag, dersom Anna ikke har det mindre godt; vi tilbringe da en Dag i Schwalbach, gaa i to Dage til Hamborg hvor vi blive et Par Dage og da med G. H. skal jeg gjensee vort kjere Danmark og glder jeg mig usigelig til at vi atter efter saa lang en Skilsmisse skulde samles og modtage Deres hjertelige Haandtryk. Med Hensyn til Rolighed gjr det mig inderlig ondt at jeg maa berve mig selv den Fornielse at modtage Dem strax som blivende Gjest; men jeg kan ikke indsee hvorledes det skulde kunde lade sig gjre, da jeg forud veed at der vil hvile uendelig meget paa mig naar jeg kommer hjem; jeg veed forud at jeg vil vre meget anstrengt, da jeg i den sidste Tid ikke har befundet mig synderlig vel, og da jeg nu i den frste Tid vil faa uendelig mange Besg, og endnu maa indrette hele Huset og aldeles ikke veed Besked med meget forinden jeg kommer hjem, saa veed jeg at De ikke vil misforstaa mig naar jeg er oprigtig imod Dem og siger Dem at dersom vi gjensidigen skulde have rigtig Nydelse af Deres Ophold paa Rolighed, saa maa det helst blive naar jeg er kommet mig lidt efter alle de mange nye Indtryk og da vil De jo ret ofte besge os forinden De den 20de slaar Deres Bo op hos os paa ret lang Tid ind i Sommer. Er De vel vred paa mig for min Oprigtighed? - Jeg har endnu ikke takket Dem for Deres Brev, som jeg for nogle Dage siden modtog. Dette bliver rimeligviis det Sidste De modtager fra mig paa denne Reise. Forinden De bestemmer Dem til at leie en Leilighed, vil De da ikke tnke paa om Anholms ikke vilde convenere Dem igjen; jeg hrte nemlig igaar af Fru Stenberg at begge Snnerne nu ere reiste og De muligen kunde faa Deres gamle Vrelser igjen. Det er jo rigtignok temmelig afsidigt efter at De nu i saa lang Tid er kommet ud af Vanen med at bo saa langt borte fra alle Venner; men jeg vilde dog ikke undlade at gjre Dem opmrksom derpaa. Min Mand og de kjere Dttre bede mig at hilse paa det Hjerteligste og vil De med Deres sdvanlige Overbrenhed undskylde mit indholdslse Brev. Brnene ere vrede over at jeg benytter den korte Tid vi endnu have at vre sammen til at skrive og slutter jeg derfor m[ed] en venlig rbdig Hilsen [til] Fru Grevinden og til Dem selv kjere Andersen fra

Deres oprigtig hengivne Veninde

Dorothea Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad