The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. marts 1870
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Algier den 20de Martz 1870

Min kjere Etatsraad Andersen!

Skjndt jeg endnu ingen Svar har erholdt paa mit sidste lange Brev jeg afsendte til Dem, adresseret til Etatsraad Collin, Kjbenhavn, saa vil jeg alligevel idag tilskrive Dem for at vre fuldkommen sikker paa at min Lyknskning til Deres Fdselsdag maa naae Dem i rette Tid. Maatte vi have den Lykke at beholde Dem i mange mange Aar, med et uforandret glad og ungdommeligt Sind, med usvkket Lyst og Evne til at berige Verden med de skjnne Gaver De har til Deres Raadighed. Jeg beklager at jeg ikke kan have den Glde mundtlig at byde Dem et "hjerteligt Velkommen" til mit kjere Hjem paa Hibroplads, hvor jeg hrer at De nu for en Tid har opslaaet Deres Bo, men jeg maa lade Pennen vre min Tolk og herved sige Dem hvor glad jeg blev over at erfare at min Mand havde forekommet mit nske ved at tilbyde Dem et interimistisk Logie. Jeg udtalte nogle Dage iforveien til Dttrene at jeg havde Lyst til at foreslaa Dem at bo nogen Tid hjemme, men sagde tillige at jeg var overbevist om at dersom det kunde lade sig gjre, havde min Mand nok selv gjort det, da jeg vidste hvor symphathetiske vore Flelser ere lige over for Dem. Maatte De nu altsaa fle Dem rigtig hyggelig og hjemlig og paa den 2den April modtage rigtig mange Gjester, dog maa De ikke gaa for tidligt bort den Dag, saa at alle de stakkels Gratulanter maa gaa slukrede bort uden at have vret istand til at faae et Glimt af Dem. Undskyld kjere Andersen, mine Formaninger men jeg vilde dog gjerne have at De skulde vre en rigtig pn Vrt at Deres Venner skulde vide at de var velkommne i mit Huus. - - - De vil kunde forstaa hvor henrykt jeg er ved Tanken om Gjensynet med min kjere Mand, som jeg med G.H. venter hertil imorgen. Han skrev fra Paris at han vilde afgaa fra Marseille om Lverdagen og kommer Skibet i Reglen om Mandag Formiddag, naar Veiret er godt. Det har Gvl. ikke vret Blst endnu og forhaabentlig naar han hertil, forinden de sdvanlige Equinose Vinde begynde. Inat har det regnet meget strkt og imorges hrte man nogle enkelte Tordenbrag, men nu har Veiret klaret sig og viser Termometeret om Formiddagen 18 R. Jeg er meget nysgjerrig at vide hvorledes min Mand vil synes om Annas Udseende; hendes Befindende er jeg selv ikke rigtig tilfreds med, men alle Mennesker trste mig med at den gode Virkning af det varme Clima frst vil vise sig paa et senere Stadium, gid det var saa vel. Jeg gjr mig altid Umage for ikke at tnke for langt ud i Tiden, thi jeg synes at det er en altfor srgelig Tanke at jeg muligen til nste Aar igjen maa bryde op atter i et halvt Aar, og mere, vre adskildt fra de Fleste af mine Kjereste. Jeg har imidlertid nydt mit Ophold her med megen Fornielse, thi foruden at vi have gjort mange hist elskvrdige Bekjendtskaber, saa finder jeg Algier et meget interessant Opholdsted. Det var stor Skade at De ikke bestemte Dem til at komme hertil, Reisens Ubehageligheder ere snart forvundne og det store Udbytte De sikkert vilde have havt her, vilde have vret det Overveiende. Endnu igaar Aftes talte vi om Dem og blev det beklaget at De ikke var kommet. En ung elskvrdig Dame, Miss Rennett, Selskabsdame hos Lord Harris yndige Datter, der begge tilbragte Aftenen inde i vor hyggelige lille Stue, talte med megen Henrykkelse om Dem og blev hun srdeles glad over at jeg skar en af Deres Underskrifter ud af et Brev til hende. Jeg lovede at lgge et godt Ord ind for hende og bede Dem om at sende hende et af Deres Portraiter med et Par Linier skrevet af Dem selv. Naar De ligeledes i en ledig Time vilde klippe et Paar Smaating og skrive Deres Navn paa og sende mig, da vilde jeg kunde gjre Flere lykkelige dermed. - Der lyder i dette ieblik nogle velbekjendte Toner ind til mig fra Salonen, hvor Anna og Louise spille Ouverturen af den Stumme fiirhndig; vi have ofte spillet og sunget danske Folkemelodier, som gjre megen Lykke. Vi have forresten hrt meget lidt god Musik, og bliver man ikke forvnt ved at hre den arabiske Musik, der er saa umelodieus og monoton, som man ingen Beskrivelse kan give af. - Ligesom i Ramadhaen have Negerne i forrige Uge feiret en Mindefest for Abrahams Offer med at trkke igjennem Gaderne med Dands Sang og Spil, den ubarmhjertige Tromme som man blev ganske nerveus af at hre, en enkelt lille Flite af Bambusrr og Jern Kastanietter. Dandsen bestaaer i forunderlige Dreininger og Svingninger paa et Been. Hele Gruppen standsede udenfor Hotellet og gave smaa Forestillinger og tog det sig morsomt ud at see disse kulsorte Mennesker i blndende hvide Skjorter rdt Skjrf om Livet og dito Fetz paa Hovedet. De viiste deres skinnende hvide Tnder og bevgede den rde Tunge ud af Munden for dermed at gribe de Pengestykker vi kastede ud till dem fra Verandaen. - - - Klokken er nu henimod 12 om Natten og jeg vilde gjerne fuldende dette Brev i Aften, da jeg veed at jeg vil vre alt for optaget imorgen, naar min Mand kommer saa jeg ikke vil vre istand til at skrive. Her er et Liv og en Tummel om Natten paa Gaderne, som om det var midt paa Dagen. Her gives i dette ieblik en Serenade udenfor af Spaniere, der ledsage deres eiendommelige Sang med Acompagnement af Guitar og Kastanietter. Jeg troer ikke at den gjelder mig, lige saa lidt som nogen Anden, men jeg troer at disse venlige Concerter ere til deres indbyrdes Fornielse, thi jeg seer flere unge Mennesker dandse til Musikken. En anden Gruppe af hirstede Matroser, der uheldigviis have faaet Lov til at gaae i Land, have faaet betydelig over Trsten, og sge nu gjensidigen at lede hverandre dinglende ned til Fartiet, hvor de neppe faa nogen god Modtagelse. - I forrige Uge vare vi med vor Consul og flere engelske Familier, ombord paa en svensk Fregat "Vanadis" der var kommet tilbage fra Suez, hvorhen den havde frt Prinds August af Sverrige. Vi bleve hentet over til Skibet i flere Baade og bleve vi srdeles gjestfrit modtagen af Chefen der viste os hele Indretningen af det smukke Farti og bleve vi senere bevrtet med Viin og Kage. Det var en heel Fornielse engang at kunne fre en Conversation i sit eget Sprog. Jeg vil dog medens jeg mindes det sprge Dem om De aldrig modtog det Brev, hvor jeg havde indsluttet en lille Epistel til den svenske Officeer Kisner. Vil De engang besvare dette Sprgsmaal? Jeg veed ikke ret hvad jeg har fortalt Dem senest, om jeg har omtalt Marchallens storartede Bal, det arabisk jdiske Bryllup, Negernes Offer, Carnevallet, alle de mange Vddelb vi have bivaanet, og mange andre mrkvrdige Ting jeg har oplevet. I hvert Tilflde vil det i Aften blive for vidtlftigt at begynde paa. Jeg maa fortlle Dem om en lille Hunde Historie der foregik her forleden. Miss Harris havde en yndig lille hvid Hund, der blev syg og pleiet i 8 Dage af hendes Gouvernante; den dde imidlertid og nu kom der Indbydelse til alle Garonerne og Tjenestefolkene i Hotellet om de vilde ledsage den, og tnk saa gaa de hen og begrave den paa den mauriske Kirkegaard, jeg synes at det var en Skam. Miss Norris Hund fulgte ogsaa med, med sort Baand om Halsen. Jeg synes nok at det var storartet. - Igaar fulgte vi flere gode Venner ombord, der skulde reise til Tunis; der er noget Srgeligt i den Tanke maaskee aldrig mere i Livet at faa de Mennesker at see, med hvem man i Lbet af 4 Maaneder daglig er kommen sammen med og har staaet paa en venskabelig og intim Fod med; men det er dog vist bedst saaledes, thi ellers vilde man sikkert faa et strre Antal Venner end man kunde overkomme at vedligeholde Venskab med. - Vi have i den senere Tid hver Dag taget vor Frokost ud med i det Frie og fortret den nede ved Sen og have vi ret kunnet fryde os over det skjnne Syn at see de [overstreget: skjnne] hvide Skumblger komme hastende ind imod Stranden. Det er ubeskrivelig deiligt og saa den Fryd at see det yppige Blomsterflor i det tidlige Foraar. De skjnneste vilde Blomster myldre frem af Jorden, jeg kan umulig modstaa dem og nu kjende Kudskene mig, saa de standse gjerne hvor der er flest af dem og hjlpe de mig da isr naar det er op af de steile Klipper man skal hente dem. De deiligste Gyldenlakker og blaa Levkier voxede ud af en steil Skrnt i St Eugne og gav jeg en Araber et Par Sou for paa sine bare Fdder at kravle op efter dem. Intet overgaar imidlertid de blomstrende Orangetrer, jeg skal lgge en lille Prve heraf ind i Brevet. Paa en Udflugt vi gjorde i Fredags den 18de paa Harriets Fdselsdag, i to Vogne, kjrte vi frst ud til den arabiske Kirkegaard, hvor jeg for anden Gang var i hieste Grad overrasket over det hist forunderlige Skue, der her frembd sig. Jeg har vistnok tidligere beskrevet Dem hvorledes de besge deres Afddes Grave; her sad en lille Familie bestaaende af en ung Moder med et halv ngen spdt Barn paa Armen, tre udmrket smukke unge Maurerinder i deilige Dragter, alle med smaa Cigaretter i Munden; om en anden Grav sad en Familie og drak deres medbragte Kaffe og

inde ved Siden af Marabuttens Capel sad der maaskee 50 unge og gamle Kvinder og Brn i den lille Gaard med Banantrer og Viinlv over Hovedet. Ligeoverfor Kirkegaarden besgte vi en gammel Negerinde, der boede i en Straahytte, og hvis hele Bohave var en lille Bnk. Hun saae nok saa lykkelig ud og viste os med Stolthed sit beskedne Hjem ja gav os til Afsked en stor Green med Orangeblomster af et Tr udenfor i hendes Have. Hun lod ikke til at fle noget Savn skjndt hendes Pjalter truede med at falde af Kroppen. Var der lavt indenfor i Hytten, saa havde hun udenfor den skjnneste blaa Himmel til Tag og det stolte Middelhav at skue paa. Jeg maa ikke glemme at fortlle Dem at Svalen alt er kommet hertil, det var saa hjemligt at see den. - Det bedrvede mig at erfare Hertz Dd, det var en stor Mand vi have mistet, et stort Tab i vor Litteratur. Jeg har gjort et lngere Besg end jeg agtede, Klokken er 1 mine ine ere trtte. God Nat og vr hilset af

Deres hengivne

D. Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad