The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. februar 1870
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Algier den 11te Feb; 1870

Min kjere Etatsraad Andersen!

Maatte det nu lykkes mig at faae skrevet til Dem idag, og ikke som alle de foregaaende Dage stde paa Forhindringer og idelige Forstyrrelser; men vi fre nu et meget bevget Liv thi vort Bekjendtskab og vor Omgang udvides i den Grad at Tiden svinder som et Nu for os. Det Vigtigste af Alt er at vor kjere Anna G v l har det en Deel bedre og ere vi saa meget, som muligt i det Frie og sge at fange enhver Solstraale og de ere heldigviis ikke faa og have allerede en magels Kraft; idag blser det imidlertid en meget strk Sirokko og rkenens Sand hvirvler som store Rgskyer og vil De kunde begribe at det ikke er noget Offer jeg bringer ved at udeblive fra et stort Vddelb for at have den Fornielse at underholde mig med Dem; vi have i dette ieblik Klokken er 1, ikke mindre end 18 R i Skyggen, hvad kan man forlange mere af den 11te Februar. Af min Mands Brev idag seer jeg at de hjemme have 2 a 4 Frost med stlig Vind, det er koldt at tnke paa, og maa jeg jo paaskjnne meget at Anna slipper for en saadan Kulde, der jo er hendes vrste Fjende. Af Aviserne hjemmefra seer jeg at Kronprindsen og hans Gemalinde ere i Sverrig for at overvre Carls Dagen og at de rask kjre i Kane i Stokholm; det er imidlertid ikke saa forunderligt, som at man i Afrika ikke kan komme frem for Snee; jeg havde nemlig Brev idag fra en dansk Officeer, Sltoft, som jeg tidligere har omtalt for Dem. Han reiste til Hest herfra til Laguat for at slutte sig til det franske Regiment; da han kom til Medea kunde han ikke komme videre for Snee og han var meget ulykkelig derover da han havde modtaget en Depeche hvori det hed at Regimentet skulde ud paa en Excursion, og det havde altid vret hans nske at komme med til sligt; han fik nu en hurtigere Befordring og naaede dem i rkenen, hvor de heldigviis havde gjort Holt og har han nu deeltaget i en meget interessant Udflugt. Forinden jeg fortller Dem noget herfra vil jeg frst takke Dem for Deres kjere som altid hjertelige Brev, der med megen Fornielse bliver flere Gange gjennemlst. Det var jo herligt at Herr Collins Forkjlelse saa snart gik over og haaber jeg at han, saavel som De selv ved Modtagelsen heraf maa befinde Dem vel baade paa Sjel og Legeme, saa at De ret denne Gang kan have Glde af Deres Ophold i Paris; det er en interessant Tid at vre der paa og flge med Begivenhedernes Gang; det lader jo til at der er kommet lidt koldt Vand i Blodet paa de exalterede Parisere, som ikke lnger syntes at kunne udholde det fredelige Liv, som de nu have vret hengivne til i saa mange Aar. Det er imod deres Natur ikke at gjre Revolution. Det var Skade at Fru Ernst ikke kom til Nizza medens De endnu var der, muligen kommer hun endnu til Paris. Det er yndigt at jeg faaer saa gode Efterretninger hjemmefra, Johanne skriver saa lykkelig og forniet over at vre sluppen ud af de 4 Mure, der desvrre have indesluttet hende i den strste Deel af Vinteren; hun deeltager nu i Selskaber og Theatret morer hun sig meget med. Bournonvilles Ballet er der nok delte Meninger om, men lader dog til at behage. Da De jo til enhver Tid er saa opmrksom imod mine Brn, vil jeg ikke undsee mig ved at gjre Dem opmrksom paa at det den 19de er lille Theas Fdselsdag, min Svigerindes Henriette den 12te, Johannes den 25 Februar, da De muligen i Lbet af den Tid skriver til en eller Anden og da vil det vist more Dem [dem] magelst at faae en Gratulation fra Dem. Thea var meget henrykt over at have faaet sendt Deres nye Historier ligeledes har jeg med Fornielse gjennemlst det Exemplar, som min Mand har sendt mig i Korsbaand. Louise har begyndt at overstte "hvad man kan hitte paa" paa Fransk, som Stiil til hendes Lrer, ligeledes har hun efter Hukommelsen fortalt paa Fransk "Fyrtiet" som forniede hendes Lrer meget og troer jeg at den er ganske godt fortalt. "Improvisatoren" er nsten kjendt af de Fleste Jeg har anbefalet saa Mange at lse "Mit Livs Eventyr". Er det oversat paa Engelsk eller i noget andet Sprog end Tydsk? -

Endnu vil jeg bemrke at det var min Svoger Moses Melchiors Fdselsdag den 28de Januar og muligen vil De benytte denne Leilighed til at skrive ham et Brev. Gratulationen vil da komme poste festum, men bedre sent end aldrig. Imorgen Aften skulde vi paa et stort Bal, som Mairen, Mr Sarlande giver og siger man at der er indbuden 2000 Personer og vil vi her faa Leilighed til at see de Indfdte i deres elegante Coustumer; cela va sans dire at Anna ikke gaaer med, ligesaa lidt som hun overhovedet deeltager i noget som helst uden i de deilige Kjretoure som vi nsten hver Dag i godt Veir foretage omkring i den deilige Omegn. Jeg omtalte, saa vidt jeg mindes i mit forrige Brev at vi skulde til et arabisk Bryllup; det var noget af det mest Eiendommelige man kan tnke sig og vil det vre meget vanskeligt med min svage Pen at give Dem en fyldestgjrende Beskrivelse, hvilket jeg imidlertid vil forsge paa og maa De tage Villien for Evnen. Omtrent 12 Personer herfra Hotellet gik samlede over til Hotel d'Orient hvor nsten alle Gjesterne vare forsamlede nede i den deilige Gaard, der er i samme Stiil, som Gaarden i Hotel de Louvre et la paix i Marseille. Klokken 9 gik vi omtrent 40 Personer, (Damer) med vor Dragoman, en Araber ved Navn Hammet op til Araberbyen, hvor man alt udenfor et maurisk Huus hrte Lyden af de uharmoniske arabiske Instrumenter. Det var med Nd og Neppe at vort store Selskab kunde faa Plads til at komme indenfor og her blev nu en Trngsel, som neppe tillod Husets Beboere at rre sig fra Pladsen. Huset var ikke stort, Gallerierne blev baaret af hvide Piller, lige som alle de mauriske Huse, nede i Gaardspladsen sade Negerinder og Maurerkvinder flat ned paa Steengulvet i en stor Kreds og behandlede deres Instrumenter med en utrttelig Udholdenhed. En hi svr Negerinde ganske kldt i hvidt, angav Tonen. Hun sang en uskjn Melodi, med en vibrerende snvlende Stemme, medens hun samtidig reiste sig og gav en saakaldt Dands tilbedste, der bestod i nogle vridende Bevgelser, der var alt andet end gracieuse. Midt paa Gulvet stod et meget stort Fyrfad med Glder paa og paa et lille lavt Bord stod et hit Voxlys, som en gammel Kvinde stadigen pudsede med en stor Sax og slngte hun da Tannen hedad Gulvet, ligeledes stod der en Skaal med en stor Bouquet Blomster. - I et langt smalt Vrelse paa hver Side af Gaarden laa gamle og unge Kvinder og sov paa Maatter, og lode sig ikke forstyrre af den skrkkelige Larm af Instrumenterne eller af at vi Europere gik ind og ud. Da vi nu havde faaet et Indtryk af hvad der foregik i de lavere Regioner, gik vi op af de umaadelig hie Trappetrin op til det frste Galleri, hvor det nsten ikke var muligt at trnge igjennem, da det var tt opfyldt af unge el[e]gant kldte Maurerinder og en Myldren af Brn af alle Aldere, der her oppe fra stode med Velbehag og betragtede Dandsen og lyttede til Trommernes og Jern Castanietternes Lyd, men det var intet imod hvad der mdte vort ie, da vi kom indenfor i de to tilsvarende Vrelse[r], som dem nede. Belysningen i hele Huset bestod af smaa arabiske Olielamper, der hang imellem Pillerne og oppe fra Loftet og afgav en alt andet end behagelig Os; i Stuerne var der et Halvmrke, hist og her var der et Talglys hensat midt paa Gulvet, saa det var et Vidunder at der ikke gik Ild i de idelig frem og tilbage vimsende og flagrende Burnusser. Langs med Vggen omkring i den ene Stue sade paa lave Skamler en tt Masse gamle Kvinder i de mest forunderlige Dragter, smaa Brn skrege i de vilde Skyer, medens en gammel Bedstemoder forsgte ved at tage dem paa Armen at faa dem beroliget. En lille sd Araber Dreng omtrent paa 3 Aar laa og hvilede sdt paa en lille Pude paa Gulvet; jeg spurgte den Gamle om hun forstod Fransk, som hun gav mig at forstaa at hun ikke gjorde, men derimod den lille Dreng der sov han kunde tale Fransk og tnk Dem saa at det gamle Menneske eller Umenneske paa eengang giver sig til at ruske i den lille Fyr og siger at han skal staa op og sige "Bon jour". Hun havde alt faaet ham sat overende, men jeg tog og lagde ham tilbage paa Puden igjen og han vedblev at sove, men da rusker hun atter i ham og det ulykkelige lille Offer reiste sig nu med halv aabne ine og sagde sit "Bon jour" og tumlede da om uden for paa Galleriet, hvor han nsten blev traadt under Fdder af Massen, men han vilde benytte sin Opstandelse til at hre denne guddommelige Musik. Medens alt dette foregik, sad den unge Brud midt ovenpaa Puderne i en bred hi Himmelseng omgiven maaskee af 16 unge Piger og Brn, der sade og stode i alle mulige Stillinger omkring hos hende i Sengen. Saaledes sad hun hele Aftenen indtil omtrent Klokken 11 indtil hendes Pyntekone, eller hvad et saadant Vsen hedder, en gammel Maurerinde kom og satte sig i Sengen lige overfor den stakkels Brud, der nu skulde ifres sin egentlige Brudedragt. Hun havde endnu aldrig seet sin Tilkommende ligesaa lidet, som han havde nogen Idee om hendes Person. Det var nu et Syn, som jeg nskede at have kunnet photographere. Gardinet for Sengen blev holdt tilside af en gammel Negerinde medens hun holdt et Lys lige hen til Ansigtet af den unge Pige, der sad saa ubevgelig som en Statue, medens Pyntekonen sad Ansigt til Ansigt med hende og med en lille Pincet fastgjorde en Mngde Guldpallietter frst i Panden, dernst i Form af et Hjerte paa Kinder og Hage, dernst blev Juvel Skrinet bragt ind, hvorudaf hun frst tog Farve og Sminke, som hun med en lille Pensel, som hun vdede frst i Munden tatoverede hende med. - Den gamle Kones Hovedti saa omtrent saaledes ud; den frste Deel over Panden var sort, dernst et rdt Trklde og den lange Sukkertop var hvid [hr er indsat en tegning af det beskrevne hovedtj]. Det var en hist forunderlig Figur. Denne Tortur varede i det Mindste en Time og nu ombyttede hun det rde guldbroderede Liv, med et endnu Kostbarere af hvidt Brokade, gav hende et hvidt med Guld indvirket blaat Tyll Liv, de hvide Matmelukker, de guldbroderede Tfler over de med sorte Figurer tatoverede Fdder hvorover hun bar de skjnneste svre Guldringe og overste hende med Brillanter og Perler og en Brillant Krone paa Haaret; naar hun syntes at der manglede noget, tog hun ganske ugenert Perler og Smykker af de phantastisk kldte unge deilige Koner med det halv afklippede Haar og de deilige brune ine. Imedens alt dette foregik kom Brudgommen en ung smuk Araber, med sin Turban, hvide Burnus, og bare Been med Sko over op i det lige overfor liggende Vrelse, hvor han tog Plads paa en med gult Atlas betrukken Divan. Da det blev muligt at gjre lidt Plads og faae os ubudne Gjester til at trnge os noget mere sammen tilbage i Stuen, kom frst de musiserende Kvinder op, og toge Plads paa Gulvet, dernst frtes Bruden ind, med et rdt Flor Slr for Ansigtet; hun satte sig ved Siden af ham og da Musikken et ieblik ophrte lste de Slret af hende, og nu skulde man jo tro at han med nysgjerrige Blikke havde betragtet hende, men tvertimod, han forblev meget phlegmathisk siddende og saa ned for sig. Hele Ceremonien der foretoges, var, at man af en lille Kande heldte Vand i hans Haand, som han lod hende drikke af. Og nu kyssede de gamle Kvinder hinanden indbyrdes og snakkede en Mngde Arabisk, som imidlertid intet havde at gjre med Vielsen, om man kan kalde den saaledes. Imidlertid var Klokken bleven 1 og vi syntes at det var paa Tiden at komme hjem. Husets Eierinde skulde have beklaget sig over at hun ikke kunde byde os Kaffe men vi vare for talrige og deres Kopper slog nok ikke til. Det var et mrkvrdig forunderligt Skue at see den utallige Mngde forskjellige Coustumer og hre denne Larm af blandet Arabisk, Engelsk, Fransk, Dansk, den monotone arabiske Musik, Brneskrig og hele denne brogede Forvirring. Da vi gik ned af Trappen maatte man see sig godt for at man ikke skulde falde over de hist og her henkastede Figurer af halvvoxne Araberdrenge, der laa henstrakte i maleriske Stillinger i smaa Hvlvinger i Muren, hvor Svn og Trthed havde overfaldet dem. - Den nste Dag gik vi hen for at hilse paa de unge Folk, Bruden sad omringet af en heel Mngde unge Piger i deres pragtfulde Dragter fra den foregaaende Aften, hverken de eller Bruden havde skiftet Kldedragt og saa de meget trtte ud. Festen skulde vare ved i 3 Dage. Vi sgte paa bedste Maade at gjre os forstaaelige for hinanden ved Mimik, kun en lille Maurerpige der var bleven opdragen i det tidligere af mig omtalte Institut, kunde forstaa lidt Fransk. Det var hist interessant at see paa hvilken Maade deres Middagsmad blev serveret. En Negerinde kom ind med en stor Jern Trefod, som hun satte paa Gulvet, derpaa en stor rund Messing Bakke. Nu bragte hun en Kurv med Brd og Trskeer og satte en lille Terrin med Suppe derpaa. Omtrent 16 Personer satte sig rundt om Bakken paa Gulvet og begyndte nu Alle at sbe af Terrinen. En lille Tallerken med smaa Kager, hvoraf der hist var en til hver, var hele deres Maaltid. Det er utroligt hvor faa Forndenheder Araberne have. Et ieblik efter styrtede alle de unge Piger ud af Stuen, jeg vidste ikke hvad det betd, men det var Brudgommen der kom og de maa jo ikke lade sig see for ham; nu blev der trukket et Tppe for Dren og et ieblik efter kom de alle ind med deres hvide Dragt med Yakmaen (?) for Ansigtet og blev der da anrettet et Maaltid paa samme Maade for Manden, som indtog sin Din med meget Velbehag sammen med nogle smaa Drenge. Bruden sad igjen lige som om Aftenen ubevgelig paa sin Plads og lod det ikke til at de indbyrdes havde seet paa hinanden. - Jeg har fuldendt dette lange maaske noget trttende Brev i Aften Klokken 11 og beder Dem undskylde baade Stiil og Skrift; det er altid vanskeligt at beskrive den samme Ting to Gange og jeg har alt engang skrevet hjem om Brylluppet, anden Gang undlader man noget, men det er vist heldigt for Dem. Med de bedste Hilsener til Deres [fortsttes i

marginen:] Ven og de allerbedste til Dem selv forbliver jeg Deres Dem altid hengivne Veninde

Dorothea Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad