The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 26. januar 1870
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Algier den 26de Jan 1870

Kjere Etatsraad Andersen!

Jeg modtog igaar Deres Skrivelse af 20de Januar hvorfor jeg takker Dem og iler jeg med at besvare det, da det dog maaskee muligen endnu kunde trffe Dem i Nizza, skjndt jeg seer at De har isinde at reise derfra enten den 28de eller 30te; men det var jo muligt at De bestemte Dem til at blive noget lnger eller ogsaa haaber jeg at de i Hotellet kjender Deres Adresse og ville da sende det efter Dem, da jeg ikke vil lade Dem vente indtil De kommer til Paris at hre fra mig, isr da jeg seer at De ikke har erholdt et langt Brev, som jeg har tilskrevet Dem, med Indlg til Lieutenant Kisner. For at forklare Dem tydeligt hvorledes det forholder sig maa jeg gaa lngere tilbage i Tiden. Den 26 December erholdt jeg et af Deres elskvrdige Breve, med Blomsterne fra Rolighed, som jeg blev ganske rrt over, da det var en saa yndig Idee af Dem at glde mig paa denne Maade; jeg havde lige forinden skrevet til Dem for at nske Dem en gldelig Juul og da jeg den 6te atter fik nogle Linier fra Dem i Louises Brev, hvoraf jeg saae at De i de Dage forgjeves havde ventet at hre fra mig, skyndte jeg mig, skjndt at jeg med den Post havde en umaadelig stor Gjeld at betale, at skrive til Dem, men glemte at nvne Blomsterne, som jeg ved Modtagelsen havde gldet mig saa meget med. Samme Aften efter at jeg om Morgenen havde afsendt i det Mindste 30 Sider, begyndte jeg paa et nyt Brev til Dem, til stor Moro for Dttrene, der drillede mig med at de nok skulde fortlle deres Papa at jeg to Gange om Dagen sendte Brev til Dem; jeg troer at jeg fyldte 10 Sider og indlagde Brevet til Kistner; men i den Hurtighed hvormed det om Morgenen blev afsendt glemte jeg at skrive tydelig Adresse, der stod kun Deres Navn "Nice". Jeg blev som De vel kunde forstaa meget fortrydelig derover, da jeg af Deres Skrivelse saa at De ikke har faaet det og at De ei heller nvner det Tidligere. Vil De ikke forhre Dem paa Posthuset i Nizza, thi jeg tror sikkert at det maa vre kommet, thi der er ingen anden Nice. Jeg sendte Dem ogsaa en Udklipning af Dagbladet med Anmeldelsen af Deres Historier. Muligen har De nu erholdt det og vil De da have erfaret at jeg har vret meget strk angreben af Forkjlelse, at jeg en Tid var meget ngstelig for at blive rigtig syg, og skjndt det Onde jeg led af ikke er hvet, saa er jeg dog lykkelig over at kunne sige Dem at jeg befinder mig meget bedre og at den nerveuse ngstelighed ganske har tabt sig, saa at jeg i den sidste Tid atter har vret paa Farten, gjort meget smukke Udflugter og har jeg stiftet mange nye Bekjendtskaber. Anna har det ogsaa en Deel bedre, seer vel ud og er i et ypperligt Humeur. Her er kommet en meget vakker Familie hertil, Grev Lven med Grevinde og Datter. Vor Consul fulgte forrige Onsdag op med dem og os for at presentere os for Honoratiores her i Byen. Vor frste Visit var hos Madame la marechale Mac Mahon i hendes deilige mauriske Hjem. De modtage om Onsdagen og indfinder der sig en uendelig Mngde Mennesker; hun er en meget anseet Dame og bekjendt for hendes store Velgjrende; hun holder ikke af at blive tituleret Hertuginde; han er den bekjendte Hertug af Magenta; han er endnu i Paris og hun beklagede at hun ikke kunde bestemme Tiden for sit Bal, forinden han kom tilbage. - Dernst aflagde vi Besg hos Prefectens Kone, Madame Sarlande, hvis Ydre, uden at vre smukt dog tiltalte meget; hun var kldt i en ganske eiendommelig phantastisk Dragt og saae hun ud som et gammeldags Billede af en Dronning. Hun havde en meget elskvrdig Maade at modtage paa. Hun vilde vre den Frste til at give Bal, da det varede for lnge inden Marchallen kom. Vort tredie Besg galt Frste Presidentens Frue, Madame Pierrir. Hendes Huus og Salon var det Smagfuldeste af hvad jeg endnu har seet. Det er forunderligt at alle de fornmste Familier, der have de pragtfuldeste mauriske Huse, bo i snevre smaa Gyder, for ikke at sige Gader; man forbauses naar man trder indenfor Porten og seer den hele deilige Bygningsmaade. Loftet og Vggene i Madame Pierrirs Sal saae ud, som det fineste Kniplings- Arbeide, det var udarbeidet i blendende hvidt Gibs. Smaa Tempelformige Kabinetter i selve Salonen fik en mystisk blaaagtig Belysning igjennem farvede Glasruder i det hvlvede Loft. Om Fredagen kom Consulen og Grevens atter for at hente os til Undergouverneurens Madame Durieu, som modtager den Dag; hun havde et meget nobelt Ydre og sgte paa bedste Maade at henvende Conversationen til alle Gjester, hvilket paa ingen Maade er nogen let Opgave; da vi gik derfra sagde hun at hun hver Onsdag Aften havde Soire, hvortil hun haabede at vi vilde indfinde os. Jeg har nu slet ikke isinde at benytte mig meget at disse Selskaber, men det er jo altid interessant at have gjort Bekjendtskab med disse Mennesker og det vil jo ogsaa more Dttrene at bivaane nogle af Ballerne, der bliver givet i Lbet at Vinteren. Til i Aften havde vi gjort Aftale med Marryats, Lves, Lady Norris herfra Hotellet om at give Mde hos Durieu, men der bliver ingen Modtagelse i Aften, da Fruen er upasselig, og jeg vil rlig tilstaa at jeg er glad derover, da Veiret er saa uhyggeligt graat og regnfuldt, at jeg langt heller vil blive hjemme i min hyggelige lille Stue, hvor vi idag have vret ndt til at have en deilig Ild i Kaminen. Forleden Dag kjrte vi op til et smukt Punkt, til Notre Dame de l'Afrique, en deilig Bygning lige oppe paa Toppen af en frodig Klippe; noget derfra ligger der en stor Klosterbygning "le petit Seminair" som vi kjrte hen til. Paa Veien derhen saae vi hvidkldte Munke omkring i Haverne og de frodige Marker, selv foretage det grovere Arbeide, ja de pliede selv Markerne; de saae meget besynderlige ud i de hvide Kutter, med blaa Forklder for og store bredskyggede Straahatte paa Hovedet. I Haverne staae Mandeltrerne i fuld Blomst og tager Oranger, Cactus, Aloer og Oliventrerne sig glimrende ud i Solskinnet. Vi ringede paa i Klosteret og spurgte Portnersken om det var tilladt at komme indenfor; hun kunde ikke selv tillade det men sagde at vi kunde gaa ned til Bygningen og sprge efter Le superieur, hvilket jeg ikke var seen til at gjre, skjndt vi vare ene Damer. Superioren en ung deilig Mand, hvis lange sorte Skjg kldte ypperligt, til den hvide Dragt, modtog os meget venligt og sagde at det var ham en Fornielse at vise os omkring, skjndt der ikke var meget at see. Udenfor paa en stor Plads tumlede sig en Mngde halvvoxne Araberdrenge; det var forldrelse Brn, der blive opdragen i Klosteret; han viste os nu de forskjellige Lsestuer, et lille chatolsk Kapel med al mulig ien Blndvrk og som havde en bedvende Rgelses Duft og en dmrende magisk Belysning. Da han aabnede en lille Glasrude for at vise os den herlige Udsigt, da laa Guds deilige Natur i al sin Majestt og Pragt foran os, Havet, Bjergene, Solen, og her var intet Blndvrk, det var den velsignede Natur i sin hele Virkelighed. Hvilke indbildte Helgener kunde gjre slige Mirakler, som der da skee hver Dag, idet Vor Herre lader Solen staa op og gaa ned til bestemte Tider. Jeg maatte tnke paa hvor meget Usandt der er i den catholske Religion, dog jeg kommer helt bort fra hvad jeg egentlig vilde fortlle om. Efter at vi endnu havde seet den lange Sal, der var belagt med Straamaatter og med Uldtpper, det Eneste der tjente til Araberdrengenes Sengesteder, og efter at vi havde faaet nogle deilige Grene med Orangeblomster og Mandelblomster toge vi Afsked med den smukke Munk, der havde vret vor Ledsager. - - - I Morgen skulle vi op i Araberbyen og see et maurisk Bryllup, hvortil jeg meget glder mig, og skal jeg i mit nste Brev fortlle Dem derom. -

Og nu tilbage til Dem selv kjere Andersen, jeg var ikke rigtig tilfreds med Deres Epistel til mig igaar; det forekom mig ikke at De var rigtig i Humeur, De siger at De ikke har vret oplagt til at skrive, jeg haaber imidlertid at De har samlet mange Indtryk, som De senere vil kunne benytte. Det maa jo have vret en magels Overraskelse for Dem at Deres Ven Collin kom til Nizza; var det ganske uventet? Jeg antager at De gaaer til Cannes, thi der er De jo anmeldt til Le Chevalier Colco som De vil erindre at jeg sendte Dem Adressen til. Mange af Gjesterne beklage at De ikke har bestemt Dem til at komme til Algier, thi her er mange, som kjende og beundre Dem. Jeg er endnu ikke saa ganske sikker paa at De gaaer til Paris, det afhnger vel ogsaa meget af hvorledes Forholdene der stille sig. Det er et meget farligt ieblik og vil jeg ikke haabe at Victor Noirs Drab skulde skille Keiseren fra Tronen, som jeg hrte nogen yttre Frygt for. - Jeg venter at hre fra Dem forinden De kommer til Paris, da kunde De maaskee opgive mig en tidligere Adresse hvorhen jeg kan tilskrive Dem; jeg lnges efter at kjende Deres Planer med Hensyn til Hjemveien om De har isinde at lade nogen leie en Leilighed til Dem i Byen. Jeg haaber at vi skulde vre istand til at have den Glde at see Dem som Gjest paa Rolighed, hvortil jeg saa inderlig glder mig, vi ville da gjensidigen have saa meget at meddele hverandre om de modtagne Indtryk fra vore forskjellige Opholdsteder. Da Middagsklokken ringede os tilbords maatte jeg afbryde og vil jeg nu Klokken 11 forinden jeg begiver mig til Ro, slutte disse Linier. Vi have tilbragt en srdeles behagelig Aften idet vi fik Besg af Lady Norris med hendes Datter og Sn, Herr Lundstrm fra Stokholm og Professor Beiling, en meget net ung Mand, der er Gouverneur for Hertugen Mac Mahons Brn; han har tidligere vret Gouverneur for den unge Hertug af Genua, hvem han netop nu har truffet sammen med i Paris, og hvem han har maattet love, naar han engang skulde bestemme sig til at gaa til Spanien, at ville flge med ham. Vi sgte at holde Conversationen gaaende paa Fransk, skjndt vi baade vare Engelske, Svenske og Danske sammen, vi havde det meget gemytligt. De kan tro at jeg ofte lnges efter en rigtig gemytlig Passiar med Dem, det er nu lnge siden at vi have talt sammen, og jeg troer at fornemme at De undertiden kunde trnge til at faa lidt Opmuntring og maaske lidt - Sknd naar De uden Grund er i daarligt Humeur. Tnk paa hvor mange De i Udlandet glder med Deres Nrvrelse men isr med hvor megen Hjertelighed De vil blive hilset naar De vender tilbage til vort kjere Danmark, hvor De jo har en saa talrig Venneskare, der er Dem af Hjertet hengiven og jeg troer at til dem der tr regne sig til Deres bedste Venner og Beundrere hrer Deres Dem saa inderlig hengivne

Dorothea Melchior.

Min bedste Hilsen til Herr Jonas Collin. Alle Dttrene forener sig i Hilsen til Dem og til Herr Collin. [i

marginen,

s. 5:] En vild Reseda fra Mustapha

Tekst fra: Niels Oxenvad