The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. januar 1870
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Algier den 11te Januar 1870.

Min kjere Andersen!

Tusinde Tak for Deres tvende kjere Breve, det Frste, som skulde have vret besvaret for flere Dage siden, men som af mange forskjellige Grunde er bleven forhindret. For en halv Time siden bragte Postbudet mig en heel Bunke Breve, hvoriblandt et med Deres kjere Udskrift, og vil jeg derfor i al Hast forsge paa at underholde mig lidt med Dem skjndt det ikke kan blive lnge, da Posten gaaer om en halv Time. Frst og fremmest endnu engang mine inderligste bedste nsker for Dem til Aarskiftet, jeg haaber at De har ladet alle de mrke Tanker om Sygdom og Dd, som har beskjftiget Dem alt for meget paa denne Reise, forsvinde med det gamle Aar, og at De gaaer det Nye forniet imde og takker den Almgtige for Deres sunde Legeme, Deres sunde Tanker og Deres evig ungdommelige elskvrdige Sindelag, en Gave der ikke er bleven mange Ddelige i den Grad, som hos Dem, tildeel. Undskyld denne Udtalelse, men De veed at den kommer af et oprigtigt Hjerte, som altid gldes ved at vide Dem i godt Humeur. De vil vist snart faa Besg af to svenske Officere, som vil fortlle Dem lidt om os. Lieutenant Gyldenram og Lieutenant Kistner, hvilken Sidste, jeg isr synes godt om; jeg maa ogsaa bede Dem bringe ham min Tak, for hans smukke Brev, som jeg med det allerfrste skal besvare, tilligemed at sende ham en Anbefaling til Milano. Og nu lidt om os her i Algier. Det gaar nu atter fremad med vor kjere Anna; hun er ligesom et Barometer, man kan tydelig bedmme Veiret efter hendes Befindende, det er en mrkelig Vexelvirkning. I den senere Tid have vi havt det skjnneste Sommerveir og have vi gjort mange deilige Toure, som har bekommet hende meget godt. Jeg selv har desvrre vret syg; jeg antager at det maa have vret fremkaldt ved Forkjlelse; jeg har nemlig havt nogle slemme Smerter i mit Bryst, som en Tid gjorde mig saa overordentlig nerveus, at jeg kom i en saadan Angst at jeg var svag nok til at skrive til min Mand og fortlle ham Alt, hvorved jeg vistnok har indjaget ham en stor Skrk; men da jeg aldrig har fortiet noget for ham, kunde jeg ei heller lade ham blive uvidende om mit Befindende, som dog nu idag og igaar har vret bedre, i det Mindste er jeg ved bedre Mod, og haaber at det ikke skal vre saa galt, som jeg ieblikkelig troede. Jeg havde samtidig med at jeg skrev hjem, bedet Doctoren ogsaa om at skrive sin Mening om mig til Professor Melchior. Jeg har saa uendelig meget jeg skulde fortlle Dem at jeg neppe ved hvormed jeg skal begynde i den korte Tid idag. For det Frste lgger jeg inde i Brevet en Anmeldelse af Deres Bog, udklippet af Dagbladet. Alle tale meget rosende og glade over de tre Historier. Det har ligget i 8 Dage i min Mappe og ventet paa sin Reisedragt, mit Brev, for at flyve ned til Dem til Nizza. - Jeg har i denne Tid en Gjest hos os, en yndig ung Kone, en engelsk Dame, Mrs Smyth, som har havt den Ulykke at miste sin Mand; de boede her i Hotellet og da jeg altid har syntes saa godt om hende og hun slet ingen Bekjendte havde her, tog jeg mig af hende og var hende til stor Trst under Mandens Sygdom, ja jeg var endogsaa hos ham da han dde. Hun kunde ikke tale Fransk og da hun havde en fransk Lge, saa maatte jeg tjene som Tolk imellem dem, ja den Syge sendte en Morgenstund Bud efter mig for at jeg kunde vre tilstede naar han talte med Doctoren; han vilde nemlig sprge ham om det var hans Mening at han skulde d, hvilket hans Kone troede og han selv ikke, jeg skulde overstte for Konen hvad Lgen svarede. Det var en srgelig Scene; thi Konen vidste at han ikke havde mange Dage at leve i. - Som Curiositet maa jeg fortlle Dem at ved Mandens Ddsleie var der tilstede, frst Prsten, som knlende foran Lnestolen hvori den Syge sad holdt en smuk Bn, han er en dbt russisk Jde, Mr Ginsburg, dernst Nonnen, en chatolsk soeur de charit og endelig jeg; det var et magelst hitideligt ieblik. Jeg tog den stakkels Kone ind med mig og lod hende ligge i Harriets Seng hos Louise, hvor hun endnu er indtil hun paa Lverdag reiser hjem med hendes Svigerfader, som er kommet for at hente hende. Jeg faar saa uendelig mange Taksigelser og ere alle de engelske Familier opfyldt af Taknemmelighed imod mig, saa jeg begynder at blive skamfuld derover. - Det er hovedsagelig Grunden til at jeg ikke har naaet at skrive til Dem, da hun nsten hele Dagen er inde hos os, naar vi ikke ere ude. - Brnene have allerede vret paa to Baller hos Marryats ovre i Hotel de l'Orient. Fru Marryat er magels elskvrdig og opmrksom imod os og saa ere alle Mennesker, skjndt vi umulig kunde naae at gjre Gjengjeld, saaledes er vort Bekjendtskab voxet. Jeg besgte i forrige Uge, med den preusiske Consuls Kone, Fru Honzs, som er en indfdt Algierinde, en maurisk Familie. Det var magels interessant. Vi blev modtaget nede i Gaardspladsen af en Mngde unge Maurerinder i deres phantastiske Dragter. Her var en stor Forsamling af Cousiner og andre Slgtninge i Anledning af Festen, der begynder after Ramhadaen og blive de sammen i flere Dage og Ntter. Vi bleve opvartet med Kaffe og bleve vi mnstrede fra Top til Taa, isr havde [de] megen Interesse af af vide hvormeget vore Smykker kostede, da de vilde have deres Mnd til at forre sig lignende. Jeg seer at Tiden er udlben, jeg skammer mig nsten at afsende dette afjaskede Brev, men det er dog bedre end intet, isr da jeg veed at De lnges efter at hre fra os. Jeg har idag skrevet Brev til Moltke, Bertha Wegmann, min Mand, mine Brn og dette er afjasket i en halv Time, De vil derfor tage til takke for denne Gang, snart mere og udfrligere fra Deres inderlig hengivne Veninde

Dorothea Melchior

Alle Brnene, isr Louise hilser og takker for Brevet.

Tekst fra: Niels Oxenvad