Nizza den 23 December 1869.
Kjære Fru Koch!
Imorgen er det Juleaften, min Tanke vil være hos Dem og Deres, mit Brev faaer De først nogle Dage senere, men dog, haaber jeg, i det gamle Aar! inderlig Tak for Deres Venskab og Deeltagelse for mig i det og i Aaringer tilbage, det vil voxe og groe ind i Aaret og Aarene Gud endnu forunder os. Tak for Deres seneste hjertelige Brev, sidst hørte De fra mig da jeg endnu var hos den kjære Kaulbach i Munchen, hvor det altid regnede, senere blev Veiret mere og mere slet, i Schweiz laae Sneen høit om Banetoget og i Genf blev jeg gjennemblæst af den isnende Vind fra Jurabjergene. I Frankerige var det ikke stort bedre, Regnskyllet holdt mig inde i Lyon, en forfærdelig Mistral, Nordvind-Orkan, havde samme Magt, da jeg naaede Avignon, hvor dog Roserne blomstrede og Citronerne hang paa Træerne ved den aabne Landevei; i Marseille var Regnskyl og i Toullon, een til min Overraskelse lille, kjedelig By, blev jeg hilset paa af Nordenvinden saa at jeg troede at være i Helsingøer og ikke i een af Frankeriges Middelhavs / Byer. Endeligt i Nizza var Luften varm og mild, men Regntiden, der skulde være overstaaet, begyndte netop ved min Ankomst, Alt dette, og en Deel Besvær paa Reisen, ved at være alene, har trykket paa Humeuret, jeg har slet ikke følt mig reise glad, været forstemt, ja næsten fortrudt at jeg i Vinter var borte fra Hjemmet, der trives man dog bedst. Det er det gode Udbytte jeg endnu har af denne Reise og bliver senere vist mere glad ved at være hjemme hos de Kjjære, kjendte, trofaste Venner. Sikkert er det, at jeg aldrig reiser saa langt ud, dersom jeg ikke har Een eller Anden kjær Ven med hjemme fra. Det har været mig ganske bitterligt ikke at træffe sammen med Melchiors, det hele Reisen var anlagt efter. De have det imidlertid godt i Algier, uagtet Veiret der ogsaa har været stormende og ikke altid saa ganske varmt. lover en Uge kom intet Skib derhen fra Marseille, en voldsom Storm var Skyld der i, Fru Melchior og Døttrene havde været ængstelige for at jeg havde bestemt mig for at komme der og var med eet af disse Skibe, endeligt kom eet, Maskineriet var brudt itu paa den urolige Sø, havde maatte søge ind til Sardinien for at repareres. Efter 8 a 10 Dages Regnskyl her i Nizza fik vi næsten i to Uger / dejligt Sommerveir, jeg lagde Overtøiet, gik omkring ganske sommerklædt, men igaar strømmede igjen Regnen ned det stormede saa Brændingen, som en Røg løftede sig over hundrede Alen i Høiden, ja vist nok høiere. I Dag er det igjen aldeles Sommer, men alle Bjergene rundt om ere belagte med Snee. Jeg boer særdeles smukt, bliver protegeret af Vert og Vertinde der ere tydske Schweizere. Pension suisse ligger særdeles smukt op til den Klippe som skiller den nye Deel af Nizza fra den gamle By med Havnen. Jeg har paa første Sal et elegant stort Værelse, seer derfra ud over den store Promenade lige til Fyrtaarnet ved Antibes. Hele Havet ruller ud for mit Vindue. Jeg sender Dem her et godt Photographie-Billede af Hotellet og vil bag paa skrive et Par Ord der forklarer det. Fra femte Etage kommer man ud paa en Have-Terrasse op ad Klippen, her gaaer man i Aleer af Citroner og Apelsiner, ja der skulde Jøn, Mathilde, Inger og hele Børneflokken være, fortæl dem herom og viis dem saa Billedet med mange Hilsener fra "Ven, Andersen". Imorgen skulle vi have juleaften her i Hotellet, hver giver en lille Present til Lottori, mig har man bedet om flere Exemplarer af min Haandskrift. Her ere saa mange som ønske den; - her ere Folk af alle Nationer og jeg troer at ikke Een er her, der ikke har læst Eet eller Andet jeg har skrevet, Russere, Amerikanere, Franske og Tydske komme mig med et Par venlige Ord imøde med Tak for hvad de have læst, tidt hlaer jeg ogsaa ude fra Byen smukke Blomster sendte, det er altid fra amerikanske, russiske og tydske Damer. Der er noget forunderligt deri, hvorfor Vorherre just forunder mig saaledes at blive, i det mindste for Øieblikket, maaskee den meeste Igendte fra Danmark. - Glæd mig nu ret snart med et Brev, Nice pension suisse. Jeg bliver her ind iJanuar, tager saa til Mentone og Vind og Veir vil bestemme naar jeg lægger Veien hjem, det jeg længes efter. Min lille Bog er vel blevet sendt fra mig til Jøn. Thieles Bog har De vel læst og mit Brev deri. Hils Deres Børn og Børnebørn, Alle hos Deres Broder, ligesom ogsaa hver der bryder sig om en Hilsen fra mig. Forleden Nat sprang mit Vindue op, jeg sov for den aabne Halvluft og var meget bange for Feber, men slap, som det synes med en let Forkjølelse. Glædeligt, lykkeligt Nytaar.
Deres taknemlige
H.C. Andersen
[Tilføjelse i marginen s. 4:]
En særdeles Hilsen til Hr Conferensraad Hauch, Lykønskning til Sommerens Forlovelse.
