The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. december 1869
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Algier den 21de Dec 1869

Min kjere Andersen!

Skjndt jeg ikke troer at disse Linier naa i rette Tid for at nske Dem en gldelig Juul, saa vil jeg dog ikke undlade at afsende dem at De dog maa vide at jeg i Tankerne er hos Dem i Nizza og at jeg af Hjertet nsker at De maa tilbringe den Festdag ret fornielig, i Sundhed og godt Humeur. Jeg har modtaget Deres kjere Skrivelse af 14de Brev og havde De dengang ikke erholdt mit Brev, men det kunde ikke have naaet Dem den Gang, jeg haaber imidlertid at De nu har erholdt det det var skreven den 11te Brev. Jeg troer alt dengang at jeg omtalte at den kjere Anna ikke havde det saa godt, det var det kolde Veir, vi for 14 Dage siden havde, der havde sat hende saa meget tilbage, jeg gik heller ikke fri og var nogle Dage ngstelig for at jeg skulde blive rigtig syg men nu er det G v l bedre. Efter den Tid have vi havt det skjnneste Sommerveir, have hver Dag kjrt de meest henrivende Toure i Omegnen og rigtig vret ude og drukket Solskin; men nu i Forgaars var den Herlighed forbi i det Mindste for nogen Tid; Regnen har atter indfundet sig, det er ingen Stvregn, men som om Himlen aabnede alle sine Sluser, der faldt endog igaar store Hagel, samtidig med at det tordnede og lynede og var Thermometret faldet fra 17 til 7 R, saa vi maatte tye til Ild i Kaminen. Vi have gjort mange nette Bekjendtskaber, isr med engelske Familier, som alle ere Deres gode Venner. Vi ere inviterede til Frokost paa Fredag hos Consulen, der foretrkker at see deres Venner om Formiddagen, da der er saa mange Patienter iblandt dem som ikke kunde gaa ud om Aftenen. Julen spiller slet ingen Rolle her i Algier, Butikkerne ere ikke engang lukkede og kjender man ikke til at give hinanden Forringer; hvorimod Nytaar bliver mere festligholdt. Vi have havt travlt med at brodere et Tppe til Consulen, da han har vret saa magels venlig imod os. Naar vi ikke ere ude at kjre eller at gaae, have vi saa mange Besg at Dagene svinde uden at vi faa noget udrettet; jeg har en saadan Masse Breve at besvare at jeg er i den strste Forlegenhed hvorledes jeg skal bre mig ad dermed. Jeg skrev forleden til min Mand at min Brevgjeld var voxet i den Grad at jeg maatte bede ham om at udsende en Circulre iblandt mine Bekjendte hvor han maatte melde dem at jeg erklrede mig Fallit, da jeg med min bedste Villie ikke saa mig istand til at betale, fr end det engang kunde skee mundtligt. Disse indholdslse Linier afsender jeg blot for at de kunde naae i rette Tid til at bringe Dem mine inderligste bedste nsker for Dem til det nye Aar, vi nu gaa imde. Gid at det ligesom det foregangne maatte vre rigt paa Glde og Tilfredshed (et godt Varsel for at det maa skee er at i det samme jeg nedskrev dette mit nske, at Solen med al sin Kraft trngte igjennem den taagede Luft og kastede sine venlige Straaler ind paa Papiret) gid at De maa nyde Sundhed i fuldt Maal, det bedste af alle Goder, og at vi naar vi med G H til Foraaret mdes kun maa have Gldeligt at meddele hinanden. Af Skrift og Stiil vil De kunde see at dette lille Brev er bleven til i mindre end ingen Tid, saasnart det er mig muligt skal jeg bestrbe mig for at sende Dem en Epistel herfra, som muligen kunde indholde et eller andet, der kan more Dem. Idag da Posten skal afgaa har jeg endnu Utallige at skrive til. De vil vist snart faa Besg af de to svenske Officere, som jeg har givet Kort med til Dem. Jeg haaber i Deres nste Brev at hre at De har modtaget mit fra den 11te og tillige hre at de kjedelige Gigtsmerter have forlade Dem, i Haab derom forbliver jeg med sdvanlig Hiagtelse og inderligt Venskab Deres oprigtig hengivne Veninde

Dorothea Melchior.

[Langs 1. side:]

Alle Brnene hilse.

Tekst fra: Niels Oxenvad