The Hans Christian Andersen Center

Dato: 9. december 1869
Fra: Anna Melchior, Dorothea Melchior, Harriet Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Algier den 9de Dec. 1869.

Min kjere Etatsraad Andersen!

De kan ikke tnke Dem hvor glad jeg blev, da man i Forgaars bragte mig mine Breve og jeg da iblandt mange Andre, fandt et med Deres Udskrift. Jeg havde nemlig i de sidste Dage gaaet ligesom i Feber, ved Tanken om at De muligen havde faaet den Idee at gaae til Algier, naar De fandt det for koldt i Syd Frankrig, og Grunden til min Frygt var den at her i de sidste 8 Dage har raset en forfrdelig Storm med strk Torden og Lynild, saaledes at et af messageries imperiales Skibe, der skulde ankomme her i Torsdags, endnu idag, 8 Dage efter, ikke er ankommet, og har man frst igaar faaet Telegram over Tunis at "le danybe" med en ituslagen Maskine, var kommet ind til Sardinien. De vil kunde begribe at vi ere gaaet i en stor Angst for at Skibet var gaaet under, da der aldrig er udebleven nogen Post saa lnge, uden at man har faaet nogen Underretning om det. Det er jo saa magelst uheldigt at Telegraph Forbindelsen er hvet og vil det vist vare lnge forinden den kommer istand, da Middelhavet om Vinteren jo ikke er at spge med, men man siger at Traaden skal vre meget daarlig nedlagt fra Begyndelsen. Med dette Skib ere ogsaa de med saa megen Lngsel imdesete Breve, der skulde bringe os Underretning om at min kjere Mand var ankommet til Kjbenhavn; foruden dette Skib er der udebleven endnu et, som man endnu intet har hrt om og tnk blot, der er ikke mindre end 300 Soldater ombord. Gud forbyde at nogen Ulykke er hndet med det. Men jeg kommer helt bort fra det jeg oprindelig havde til Hensigt, og det var paa ingen Maade at nedstemme Deres Sind, nei tvertimod jeg vilde endog skjnde lidt paa Dem, fordi De tilsyneladende var ifrd med at lade Modet falde og lod det til af Deres senere Skrivelser at De i al for hi Grad havde ladet Deres medfdte Phantasie faae Herredmmet over Dem. Jeg maa tilstaae at det har truffet sig lidt uheldigt for Dem at Efteraaret skulde blive saa ualmindelig koldt, men det er en Skjebne, som alle andre Mennesker dele med Dem; jeg troer kun ikke at De egner Dem til at reise alene og er det stor Skade at De ikke har bestemt Dem til at tage et eller andet ungt Menneske med Dem; jeg ved godt at det undertiden er forbunden med nogen Gne, men der er dog langt behageligere at have Nogen, man kan meddele sig til; men nu er De jo ligesom kommet i Havn og nu finder De nok i Nizza Venner, om ikke andre, saa dog Venner af Deres Musa, som De vil have Glde af at omgaaes. Jeg maa ikke glemme at takke Dem for den morsomme Udklipning De sendte mig, som jeg haaber bliver efterfulgt af en anden i nste Brev, da denne alt er bortgivet; den laa nemlig paa Bordet, da Lgen Doctor Bruck kom; han lste Navnet paa den og blev saa glad overrasket, da han og hans Familie, der ere Tydskere, hre til Deres store Beundrerer, og fortalte han mig at hans Broder havde illustreret flere af Deres Eventyr. Han blev meget henrykt da jeg tilbd ham at beholde det lille Arbeide, der var Tegn paa et nyt Talent han lrte at kjende hos Dem. Idag have vi her det skjnneste Veir 18 i Skyggen og have vi isinde at kjre en smuk Tour ud til jardin d'essay, hvortil man kjrer langs med Havet, der idag har ifrt sig sin skjnneste blaa Dragt; man kommer forbi den arabiske Kirkegaard, hvor man altid seer en Mngde mauriske Kvinder gaa omkring og besge deres Familie-Grave; vi saae derude et Kapel hvori to Marabutter laa begravede; de vare balsamerede og laa i hie Sarkofager, der var prydet med Masser af smaa 4 kantede Trklder, og som Drapperier hngt omkring paa Vgen. Gravene ere betegnet ved ganske smaa Jordhie, med en lille flad Steen over. Jardin d'essay er en meget stor offentlig Have, som er udmrket smukt anlagt. En Allee med mest forskjelligartede Palmer, en Bambus Alle, en Platan og en Orange Alle. I en Afdeling er der indrettet store Indelukker for en Mngde deilige store Strudse, der toge sig yndig ud, med den langstrakte rde Hals, de store kloge ine, og endelig den gracieuse lette Gang, hvormed de bevge sig; jeg maatte tnke paa at Bournonville ikke kunde have lrt dem at stte Fdderne smukkere end de gjre det.

Den 10de. Her blev jeg afbrudt igaar, da Posten fra Europa ankom og havde vi en rig Hst af Breve. Min Mand forsmmer ingen Leilighed til at skrive til mig, han veed af Erfaring at det er den kjereste Fornielse at faa nie Underretning om hvad der foregaaer i Hjemmet; han nvner at han snart vil skrive til Dem. De veed vist at Johanne har vret i lngere Tid syg, ja temmelig strk angreben, og kan De tnke Dem at jeg har vret meget bekymret og nsket mig Vinger for blot et ieblik at komme hjem for blot at overbevise mig om at hun virkelig var i Bedring, som man melder mig at hun nu er. Hun er nu hver Dag oppe, men endnu meget svag. Hun havde taget sig de to Ddsfald i Familien meget nr, de stode hende ogsaa nrmere end os andre fra Brnenes Side. Hertil kom at hendes Mand var bortreist og at Jomfru Levin skulde tage bort, som jeg imidlertid ikke var bedrvet over. Min Svigerinde, Fru Emilie Melchior, (hende der fster Piger), hun har vret saa magels elskvrdig og tilbragt hele Dage i lngere Tid hos Johanne, der elsker hende og er henrykt over at have hende om sig. Men jeg kjender ei heller hendes Mage, som Sygevogterske; hun forstaaer at gjre det hyggeligt og godt og kan gjette Patientens nske, dertil har hun det magelse Lune, hvormed hun opmuntrer og adspreder. Hun skrev mig et Brev hvorved vi Alle fik vore Lunger ordentlig rystet fuldt af Vid og Lune. Hun fortalte blandt andet en Historie om en lille Pige paa 12 Aar, der i Skolen havde faaet opgivet at skrive en Stiil, hun havde valgt selv, "Taalmodighed overvinder Alt." Hun begyndte nu med at fortlle om et Par gtefolk der levede meget lykkelig sammen, men der var et Skaar i deres Lykke, de havde ingen Brn. Imidlertid maatte Manden, der var Smand, reise bort, og blev han 12 Aar borte. Da han efter den Tids Forlb kom tilbage, var hans Kone saa lykkelig at kunne gaa ham imde med 5 Brn hun havde skjnket ham i hans Fravrelse. Manden blev inderlig glad over denne nydelige Gave og levede det lykkeligste Familieliv senere; og nu endte den lille Skribentinde med at sige, nu kan man dog see at "Taalmodighed overvinder Alt." Finder De ikke at det er en magels Idee. Ligeledes fortalte hun noget, der var mindre morsomt, nemlig om den unge Pige, som Johanne havde fstet; hun var saa yndig at see til og lod til i alle Retninger at gjre Fyldest, hun siger "Hun lovede saa meget, men hun holdt endnu mere, thi en skjn Dag, opdagede de at hun stjal; foruden hendes andre Dyder maatte hun beundre hendes Fingerfrdighed". Det var virkelig srgeligt at et saa yndigt Ydre, som hun havde saaledes skulde bedrage. Men nu kjere Andersen, De seer at jeg for meget har taget Dem paa Ordet. De sagde at De vilde vide lidt Besked om Familie Begivenheder, men nu opvarter jeg Dem maaskee for meget dermed. - Jeg har endnu ikke fortalt Dem noget om Anna; hun har lidt lidt af den pludselige Forandring i Veiret og har desvrre i Lbet af 10 Dage befundet sig mindre godt end da hun kom hertil. Det er altid ngsteligt naar der indtrder smaa Tilbagefald, da hun jo ikke har for mange Krfter at undvre. Vi have havt Regn, dermed flger koldt Veir, endog er her faldet meget store Hagel og paa Atlasbjergene seer man Sneen ligge. Vi maatte endog nogle Dage tye til Ild i Kaminen, medens der samtidig over Kaminen stod Vaser med de skjnneste Roser, Violer, Myrther og Hiliotroper; derpaa fulgte i flere Dage en strk Cirokko, som frte hele Skyer af Sandstv ind i Gaderne og var Luften derved saa trykkende at man intet kunde foretage sig. Igaar og idag er der en stor Forandring indtraadt, let mild behagelig Luft 17 i Skyggen, ja fuldstndig Sommer, og have vi atter idag isinde at gjre en eller anden Udflugt. Jeg veed ikke om jeg har nvnet Lieutenant Sltoft for Dem, en net ung Mand, der i et Aar har vret i den franske Tjeneste, han er forlovet med en Broderdatter af Paludan Mller; han er magels tjenstagtig og opmrksom og har tilbudt os at vre vor Cicerone. Han har presenteret to svenske Officere, Lieutenant de Gyldenram og Lieutenant Kisner, der ofte besge os. Ja vi have ikke Mangel paa Visitter. De to svenske Officere ere kaldt tilbage over til Sverrig, men reise vist hjem over Nizza og har jeg bedet Gyldenram om at hilse paa Dem der. Den Sidste er en meget livlig og munter ung Mand, men for hans Moralitet vil jeg ikke indestaa, ja Consulen, Mr Roget de St Hermine, mener endogsaa at han ikke er nogen vrdig Representant for det svenske Militair. Dette nvner jeg kun for at De kan forstaa at jeg kun har et flygtigt Bekjendtskab til denne. Her boer i Hotellet en pudsig lille Englnder, som er opfyldt af at fortlle om en Svoger han har i Cannes, der har opholdt sig i lngere Tid i Danmark, og er saa henrykt over alt hvad der er Dansk, at han har bedet mig endelig at opsge ham naar jeg kom dertil, da han i det Mindste vilde str Roser for mine Fdder, naar han hrte at jeg var Dansk; han skal vre meget anseet og rig, og Alle kjender ham der. Jeg tnkte at det var muligt at De reiste derhen og da maa De endelig gaa op til ham; jeg skal lgge hans Adresse ind i Brevet. Svogeren her hedder Mr Marrable; da jeg spurgte ham om han troede at de kjendte noget til Dem og Deres Skrifter, svarede han, Oh dear, he is as well known in England as Scheackspeare. Jeg har ogsaa en venlig Hilsen til Dem fra Fru Marryat, hun og Manden er her med deres Sn, de have ogsaa vret her ifjor, og tilbragt Sommeren i Oran. - Fra Grev Moltke havde jeg et hjerteligt venligt Brev, han har vret nogen Tid i Kjbenhavn, men nu atter vendt tilbage til Glorup. Fra den 4de December holde Araberne deres Faste, Ramhadaen, der varer i 30 Dage. Hver Aften i denne Tid efter Solnedgang forkynder et Kanonskud at de maa begynde at nyde noget. Jeg var i Aftes ovre i Moskeen og saae deres Gudstjeneste, der kun bestaar i Oplsning af Coranen. Det er en uendelig stor Bygning bygget med Bueformige Arkader og var den oplyst med mange Lamper og belagt med Tpper og Maatter. Der hersker en meget hitidelig Stilhed, men det forhindrer de smaa Araberdrenge ikke i paa en lydls Maade at lbe med deres flagrende Burnus og lege Tagfat. Herfra gik vi op i Araberbyen, som jeg for frste Gang saae om Aftenen. Louise og jeg tilligemed en engelsk Dame, gik derop med Lieutenant Sltoft, der meget beundrede vort Mod, isr da han aldeles ingen Forsvarsmidler havde med, ei engang en Stok, og man kan aldrig vide hvad Araberne kunne hitte paa, naar man nrmer sig for meget deres Enemrker. Jeg kan umuligt beskrive Dem hvor interessant det var, lige fra de moderniserede Algierske Gader, at komme ind i en ganske ny Verden; de smalle snevre altid opadgaaende Gader, med arabiske Cafeer, hvorfra der ld den mest umelodiske Musik, hvilken Araberne lyttede til fra deres liggende Stilling paa de med Straa bedkkede Bnke langs Vggene, de mauriske Kvinder, med de store brune ine og den tatoverede Pande tittede ud igjennem de smaa Huller i Muren, de store Grupper af samtalende Negere og Negerinder der sadde omkring og nsten sperrede Passagen, de nysgjerrige Araberbrn, der med megen Forundring betragtede os, ja det Hele, var saa nyt saa pa[a]faldende, at jeg nsten glemte hvor jeg var. Jeg kunde fortlle Dem endnu meget, men jeg har vret meget vidtlftig og har endnu en stor Post at besrge. De sprger mig om et Brev, det var rigtig afsendt fra Genve men begyndt i Bern. Idag den 11te er det atter en yndig varm Dag, Brevet afgaar frst idag istedfor igaar som jeg troede. Idet jeg nu inderlig haaber at De maa fle Dem bedre tilpas og at Veiret ikke maa vre alfor koldt og forstyrrende siger jeg Dem Farvel for denne Gang idet jeg forsikkrer Dem at jeg ikke mindre end De er bleven meget skuffet over at vore Ophold blev saa forskjelligt denne Vinter, men glder jeg mig til Foraaret naar vi med GH. i Glde og Tilfredshed skulde mdes igjen. Skriv snart til Deres meget

hengivne

Dorothea Melchior.

Louise hilser venligst.

Algier den 11te December 1869

Kjre Etatsraad Andersen! Flere Gange naar Mama har afsendt Brev til Dem har jeg haft isinde, at sende Dem en venlig Hilsen, men er ej endnu, fr idag, kommen dertil. Frst maa jeg takke Dem saa mange Gange, kjre Hr. Etatsraad for alle de smukke og varme nsker for mig, som De hver Gang i Deres Breve saa godhedsfuldt har udtalt for mig, og beviser det ret, hvor megen Interesse De har for os, hvilket jeg intet jeblik har tvivlet om. Det gjorde mig ondt at hre af disse Breve, at De ej flte Dem rigtig tilfreds, men haaber jeg at De i Nizza maa faa rigtig godt Vejr, og vil [det] vist hjlpe meget til at gjre Dem Oph[old]et der, ligesaa behageligt som det af Hjertet [ns]kes Dem af Deres Dem hengivne

Anna Melchior.

Kjre Etatsraad Andersen!

De kan tro at vi altid more os magels naar Posten bringer os Brev fra Dem og takker jeg for de venlige Hilsner i Mamas Brev, det var meget kjedeligt at vi ikke komme til at mdes, og gjr det mig ikke mindre ondt end Dem, jeg havde gldet mig saadan til Julen vi skulde tilbringe sammen. Dog med Guds Hjlp sees vi til Foraaret paa Rolighed, alle glade og med godt Udbytte af Rejsen. I Haabet om at dette maa [gaa] i Opfyldelse [hul i papiret] som altid [hul i papiret]

[Har]riet Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad