The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. december 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: August Bournonville
Sprog: dansk.

Nizza den 8 December 1869.

Kjre, beundrede Ven!

Ja denne Overskrift ville vist mange hjemme finde opstyltet og sgt, men den falder mig fra Hjertet lige i Pennen; hvor jeg tumler mig i Verden, Tydskland, Italien, Frankerige, Engeland, overalt hvor jeg seer din Kunst, fler jeg og maa sige, som jeg har skrevet til Venner i Hjemmet, "overalt ude maa jeg i Ballet-Digtning beundre Bournonville hjemme". Hos dig er en Sandhed og Skjnhed, Poesi, som jeg kunde unde alle Aandsbegavede i fremmede Lande kjendte. Jeg kom til Wien, saae i det sybaritisk udstyrede Opera Theater: Sardanapal, jeg flte mig derved som en Kaspar Hauser, har kun Erindringer om brogede Farver, vexlende Belysninger ngne Dandserinde Been og lidt meer, et Kaleidoskop der blnded men slukkedes som et Fyrvrkeri.

Jeg saae Flick og Flock der var lidt meer Tanke deri, men ikke beaandet som Du forstaaer det. Julius Price udfrte den ene Hovedrolle og var fuld af Liv og Lune. Jeg maa ogsaa fortlle hvor smukt det var af ham at han en Dag aflagde mig et Besg og ved dette bragte mig en stor deilig Bouquet af Roser og Violer. Jeg fortalte det ved Middagsbordet for Opera-Intendanten Dingelstedt, hvis Frue er den en Gang bermte Sangerinde Jenny Lutzer, hun var ganske glad ved min Landsmands smukke Opmrksomhed og fortalte den til alle Gjsterne. Det var imidlertid et dyrt Ophold i Wien, tnk, jeg maatte for et Vrelse inde i Byen, i Hotel Mller "am Graben", et Skrumpelskid af Huus, hvori alle Gange hele Dagen var tndt Gas, saa mrkt var her, betale 5 Gulden, altsaa hen ved 4 Rdlr dansk, det rgrede mig og saa var Veiret slet, Sneen faldt, Vinden blste, som vor stvind, dog venlige Mennesker saae jeg, varme Gjester for mig og mine Digtninger fandt jeg, frst vor Gesandt Falbe, dernst min engelsk Ven Lytton, Sn af Bulver og srligt den svensk-norske Minister Due og hans hist elskvrdige Hustrue. Jeg lrte dem at kjende i Rom 1833; sidste Gang mdtes vi i Stockholm, men det er nu 20 Aar siden. Sneen faldt saaledes i Steyermark at jeg opgav at gaa over Venedig til Nizza og lagde Veien over Salzburg til Mnchen; her blev jeg i otte Dag under stadigt Regnveir men levede meget med Kaulbach og hans Familie; han erindrede dig saa godt, talte med megen Varme om dig og det Indtryk af Dannelse og Begavelse Du havde givet; jeg fortalte om dine Balletter, den hele Ballet-Cirkel, hvor hver Radius er en Digtning, og han var oplivet ved at hre derom. Hans Billede til mit Eventyr "Engelen" er blevet verdensbermt; han fortalte mig at den Kunsthandler i Berlin, han gav det til var ved det ene Billede blevet en rig Mand. Kaulbach har stadigt Bestilling paa det, jeg saae tre Gjengivelser hos ham. Nu lser han mine Eventyr igjen for at finde et nyt Motiv. Fra Mnchen kom jeg ind i Schweitz, Sneen faldt, den kolde Vind fra Jurabjergene gjorde Opholdet i Genf hist ubehageligt, inde i Frankerige var mildere, men Regnveir, altid Regnveir, jeg sad i Lyon hele Dagen inde og da jeg i dyb Snee naaede gjennem Vienne og Valenee til Avignon, hvor Roserne blomstrede, begyndte den voldsomme Nordvind, le mistral at blse saa at jeg ikke kunde gaae ud, en Orkan, som jeg ikke har kjendt den fr foer i et Dgn hen over Byen; i Marseille regnede det, i Toulon var iskold Blst, frst her i Nizza hvor jeg kom for otte Dage siden er Somrnerveir, dansk Sommer med graa Himmel og Regnveir; Alt er Graat i Graat, men Orangetrerne staae med guul Frugt, Roserne blomstre og Havet er blaagrnt som Schweizer Serne ved Sommertide. Jeg har desvrre ikke min gamle Reise-Lyst, jeg fler et Savn, en Lngsel efter Vennerne i Hjemmet, de milde ine som lyste ind i mig min sjette Septembers Fest siger mig, hvor godt der er der hjemme. Flere Gange, paa Reise her til, var jeg til sinds at vende om igjen, men jeg har i min altid frygtsomme Natur, hvor Phantasien, den jeg dog egenligt lever af, tidt piner og plager mig, altid een lykkelig, fast Villie, hvad jeg bestemmer, skal fres igjennem, og derfor vendte jeg ikke om og bliver her i Nizza ind i det nye Aar, gaaer da til Menton, ikke lnger sydligt, og tnker at vre i Paris frst i Marts, derfra er kun et Par Dage hjem og jeg tnker med Glde derpaa. Hvad Udbyttet af denne Reise synes at blive, jeg vil fle mig mere glad hjemme og har lrt at; paa denne Reise isr, at jeg er kjendt af alle Natjoner meer end nogen Digter i Norden. Jeg tnker derved saa inderligt, hvorfor forunder Vorherre just mig den megen Naadegave og Lykke. Her i Hotellet hvor jeg boer ere nu omtrent 80 i Pension. Alle kjende mine Skrifter, den Ene efter den Anden kommer og takker mig for den Glde jeg har forundt dem. Een har lst mig i Texas, Een i Jerusalem, men i deres hjemlige Byer, de ere Alle saa opmrksomme mod mig og min Vert og Vertinde vise mig srlig Opmrksomhed; jeg troer nsten at jeg boer billigere end de Andre. Pension suisse i Nizza maae ogsaa vel omtales; her har Meyerbeer komponeret en Deel af sin "Afrikanerinden".

Hils din Frue! ja havde jeg en saadan Kvinde [ndret til Kone] var det en Fornielse at reise. Det Navn jeg i franske Aviser hjemme fra oftest see er Din Sns Svigerfader. Ved Navnet kommer en Luftning hjemme fra, beed Edmund hilse ham, og en gldelig Juul og Nytaar

din trofaste Ven

H. C. Andersen

[Efterskrift i venstre margen p fjerde side:]

Hils alle mine Venner paa Dandseskolen hvor jeg engang var Barn i Huset.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Nizza den 8 December 1869.

Kjre, beundrede Ven!

Ja denne Overskrift ville vist mange hjemme finde opstyltet og sgt, men den falder mig fra Hjertet lige i Pennen; hvor jeg tumler mig i Verden, Tydskland, Italien, Frankerige, Engeland, overalt hvor jeg seer din Kunst, fler jeg og maa sige, som jeg har skrevet til Venner i Hjemmet, "overalt ude maa jeg i Ballet-Digtning beundre Bournonville hjemme". Hos dig er en Sandhed og Skjnhed, Poesi, som jeg kunde unde alle Aandsbegavede i fremmede Lande kjendte. Jeg kom til Wien, som i det sybaritisk udstyrede Opera Theater: Sardanapal, jeg flte mig derved som en Kaspar Hauser, har kun Erindringer om brogede Farver, vexlende Belysninger ngne Dandserinde Been og lidt meer, et Kaleidoskop der blnded men slukkedes som et Fyrvrkeri.

Jeg saae Flick og Flock der var lidt meer Tanke deri, men ikke beaandet som Du forstaaer det. Julius Price / udfrte den ene Hovedrolle og var fuld af Liv og Lune. Jeg maa ogsaa fortlle hvor smukt det var af ham at han en Dag aflagde mig et Besg og ved dette bragte mig en stor deilig Bouquet af Roser og Violer. Jeg fortalte det ved Middagsbordet for Opera-Intendanten Dingelstedt, hans Frue er den en Gang bermte Sangerinde Jenny Lutzer, hun var ganske glad ved min Landsmands smukke Opmrksomhed og fortalte den til alle Gjsterne. Det var imidlertid et dyrt Ophold i Wien, tnk, jeg maatte for et Vrelse inde i Byen, i Hotel Mller "am Graben", et Skrumpelskud af Huus, hvori alle Gange hele Dagen var tndt Gas, saa mrkt var her, betale 5 Gulden, altsaa hen ved 4 Rdlr dansk, det rgrede mig og saa var Veiret slet, Sneen faldt, Vinden blste, som vor stvind, dog venlige Mennesker saae jeg, varme Gjester for mig og mine Digtninger fandt jeg, frst vor Gesandt Falbe, dernst min engelske Ven Lytton, Sn af Bulver og srligt den svensk-norske Minister / Due og hans hist elskvrdige Hustrue. Jeg lrte dem at kjende i Rom 1833; sidste Gang mdtes vi i Stockholm, men det er nu 20 Aar siden. Sneen faldt saaledes i Steyermark at jeg opgav at gaa over Venedig til Nizza og lagde Veien over Salzburg til Mnchen; her blev jeg i otte Dag under stadigt Regnveir men levede meget med Kaulbach og hans Familie; han erindrede dig saa godt, talte med megen Varme om dig og det Indtryk af Dannelse og Begavelse Du havde [overstr: gjort] givet; jeg fortalte om dine Balletter, den hele Ballet-Cirkel, hvor hver Radius er en Digtning, og han var oplivet ved at hre derom. Hans Billede til mit Eventyr "Engelen" er blevet verdensbermt; han fortalte mig at den Kunsthandler i Berlin, han gav det til var ved det ene Billede blevet en rig Mand. Kaulbach har stadigt Bestilling paa det, jeg saae tre Gjengivelser hos ham. / Nu lser han mine Eventyr igjen for at finde et nyt Motiv. Fra Mnchen kom jeg ind i Schweitz, Sneen faldt, den kolde Vind fra Jurabjergene gjorde Opholdet i Genf hist ubehageligt, inde i Frankerige var mildere, men Regnveir, altid Regnveir, jeg sad i Lyon hele Dagen inde og da jeg i dyb Snee naaede gjennem Vienne og Valenee til Avignon, hvor Roserne blomstrede, begyndte den voldsomme Nordvind, le mistral at blse saa at jeg ikke kunde gaae ud, en Orkan, som jeg ikke har kjendt den fr foer i et Dgn hen over Byen; i Marseille regnede det, i Toulon var iskold Blst, frst her i Nizza hvor jeg kom for otte Dage siden er Somrnerveir, dansk Sommer med graa Himmel og Regnveir; Alt er Graat i Graat, men Orangetrerne staae med guul Frugt, Roserne blomstre og Havet er blaagrnt som Schweizer Serne ved Sommertide. / Jeg har desvrre ikke min gamle Reise-Lyst, jeg fler et Savn, en Lngsel efter Vennerne i Hjemmet, de milde ine som lyste ind i mig min sjette Septembers Fest siger mig, hvor godt der er der hjemme. Flere Gange, paa Reise her til, var jeg til sinds at vende om igjen, men jeg har i min altid frygtsomme Natur, hvor Phantasien, den jeg dog egenligt lever af, tidt piner og plager mig, altid een lykkelig, fast Villie, hvad jeg bestemmer, skal fres igjennem, og derfor vendte jeg ikke om og bliver her i Nizza ind i det nye Aar, gaaer da til Mentone, ikke lnger sydligt, og tnker at vre i Paris frst i Marts, derfra er kun et Par Dage hjem og jeg tnker med Glde derpaa. Hoved Udbyttet af denne Reise synes at blive, jeg vil fle mig mere glad hjemme og har lrt at; paa denne Reise isr, at jeg er kjendt af alle Natjoner meer end nogen Digter / i Norden. Jeg tnker derved saa inderligt, hvorfor forunder Vorherre just mig den megen Naadegave og Lykke. Her i Hotellet hvor jeg boer ere nu omtrent 80 i Pension. Alle kjende mine Skrifter, den Ene efter den Anden kommer og takker mig for den Glde jeg har forundt dem. Een har lst mig i Texas, Een i Jerusalem, men i deres hjemlige Byer, de ere Alle saa opmrksomme mod mig og min Vert og Vertinde vise mig srlig Opmrksomhed; jeg troer nsten at jeg boer billigere end de Andre. Pension suisse i Nizza maae ogsaa vel omtales; her har Meyerbeer komponeret en Deel af sin "Afrikanerinden". Hils din Frue! ja havde jeg en saadan Kvinde [ndret til Kone] var det en Fornielse at reise. Det Navn jeg i franske Aviser hjemme fra oftest see er Din Sns Svigerfader. Ved Navnet kommer en Luftning hjemme fra, beed Edmund hilse ham, og nu gldelig Juul og Nytaar

din trofaste Ven

H. C. Andersen

[Efterskrift i venstre margen p fjerde side:]

Hils alle mine Venner paa Dandseskolen hvor jeg engang var Barn i Huset.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 56, 50-51)