The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 26. november 1869
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Algier d. 26de Nov 1869.

Min kjere Andersen!

Skjndt at De alt vil forefinde et Brev poste restante Nizza skrevet for lngere Tid siden, vil jeg dog ikke undlade at sende Dem endnu nogle Linier for at lade Dem vide at jeg rigtig har modtaget Deres to kjere Breve, det Ene fra Mnchen af 12te og det Andet fra Bern, hvorfor jeg hjertelig takker Dem; jeg vilde kun nske at jeg havde sendt mit frste Brev til Marseille, da havde De maaskee endnu bestemt Dem til at komme til Algier for at blive lidt opvarmet af det herlige Clima, thi det lader jo til at det skal blive en kold Vinter overalt i Europa; dog jeg vil vre rlig imod Dem og tilstaa at vi ogsaa kan have det koldt her, det vil da sige at vi fryse med 10 (her indsttes o) R, som Thermometret i disse Dage viser; det er altid i Regntiden at Kulden indfinder sig, men den afvexles hurtig med Sol og Varme. - Nu har da min kjere Mand forladt os og efter Bestemmelsen vil han vre i Kjbenhavn, som idag, da Rigsdagen skal aabnes. Jeg havde idag en deilig Mngde Breve, fra min Mand, der endnu var i London, fra Anna Kjellerup, Professor Brandes, der meddelte mig Resultatet af en Bazar, der var afholdt til Indtgt for vort lille Selskab "Brnepleieforeningen", fra Martin, der fortalte mig om et musikalsk Aftenselskab til re for Mr Henry Holmes, fra Bille og Konen, fra Professor Melchior der gav mig en niagtig Beskrivelse om min kjere Johannes Sygdom, som desvrre lader til at have vret temmelig alvorlig og som har forstemt mig meget; nu er hun G v l. bedre og er jeg glad over at min Mand kommer hjem og kan give mig Bekrftigelse herpaa. De vil muligen ogsaa af en eller Anden have erfaret at den gamle Oldemoder ikke mere er iblandt de Levendes Tal og at Professor van Deen fra Holland er dd. Skulde jeg have fortalt Dem det, da maa De endelig undskylde mig, men jeg skriver til saa mange Mennesker at jeg let kan glemme hvad jeg har omtalt; nu skriver jeg ei heller til Dem igjen frend jeg erfarer at De har modtaget mine to Skrivelser, for at der skal komme lidt mere Orden i Tingene. Jeg glder mig til, naar De frst kommer rigtig i Ro at hre jevnligen fra Dem og vil jeg af Hjertet nske at De maatte trffe rigtig behageligt Selskab og et mildt Clima i Nizza, saaledes at De ret maatte fle Dem oplagt til at skrive. Det bliver jo et kjnt lille Hefte der udkommer til Julen og vil der vist blive afsat mange Exemplarer. Siden De sidst hrte fra mig har jeg seet mange forunderlige Ting. Med en Araber en Slags Dragoman, der opholder sig ved Hotel d'Orient gik Louise og jeg forleden Morgen op i Araberbyen for at bivaane en religis Ceremoni, der gaaer forud for Rhamadaen, en Faste der varer i 30 Dage, hvor Araberne ikke maa nyde noget om Dagen frend efter Solnedgang. Vi maatte temmelig hit op i Byen forinden vi naaede Marabuttens mauriske Huus; vi kom igjennem en mrk Gang ind i den lille fiirkantede Gaard som er omgivet af Arkader baaret af hvide Siler, den almindelige Bygningsmaade. Alle disse Gange vare tt besat af unge og gamle tilhyllede Maurerkvinder, mange med smaa Brn paa Armen, ligeledes oppe i Gallerierne sadde Fruentimmer, men disse havde blottet Ansigtet og havde brogede Dragter, de vare alle indbudne til at overvre Ceremonien. Paa Steengulvet sadde en Kreds af Arabere hvoraf omtrent 12 Individer sang hellige Melodier ledsaget af den skrkkeligste Musik, de frembragte ved at slaa paa store Tamburiner i en ensformig Takt. Det er en Sekt som kaldes Aissoona; nu reiste sig to Mnd og begyndte at gebrde sig som gale Mennesker, ligeledes to Brn omtrent paa 12 Aar, de skulde indvies til Sekten. De gave sig til at dandse frem og tilbage idet de samtidig bevgede Hovedet saa voldsomt til begge Sider altid over et Fyrfad, der tilligemed et tykt brndende Voxlys stod paa et lille lavt Bord foran de Hellige; de vedbleve paa denne Maade, altid opmuntret ved Kvindernes Bifaldsraab, der ld som Hyl af vilde Dyr og naar de vare naaet til den hieste Grad af Extase, bleve de selv lige som forvandlede til Dyr, krb paa alle fire henimod Marabutten, der havde taget et stort med Torne besat Kaktusblad, hvorover han havt lst en Slags Trylleformular hvorved han havde gjort den uskadelig og nu gave de to Ulykkelige sig til at spise dette forfrdelige Maaltid. Derpaa bragtes en tyk Vge ind, som blev tndt ved Lyset og hermed brndte han frst begge Arme, tog det derpaa i Munden idet han forud anraabte Muhamed, tilsidst faldt han aldeles afkrftet om i Armene paa en Araber; da han var kommet lidt til sig selv vaklede han omkring og kyssede frst Marabutten og senere de andre der ved deres grusomme Musik havde opflammet hans Mod. Vi sade i en saadan nerveus Spnding at vi bestemte os til at lade det vre nok med det vi havde seet, skjndt vor Ledsager sagde os at nu kom det Vrste, han skulde endnu spise en Skorpion og flere Lkkerier, jeg fandt det saa grusomt og vil ikke see det for anden Gang, men vil heller ikke have undvret at see det dennegang. Jeg kunde endnu fortlle Dem meget, men min Tid tillader det ikke, jeg begriber ikke hvorledes jeg skal blive frdig med min Correspondance imorgen tidlig. Jeg skriver dette silde paa Aftenen, og jeg mrker desvrre at mine ine ere anstrengte, men det er min bedste Fornielse at skrive, nst efter at faa Brev. Idag er en af Deres Klipninger bleven forret til en engelsk Dame, der var meget charmeret i Dem, og havde lst meget af Dem. Vi skulde have vret idag med en god Ven vi have faaet her, Mr Schousboe, der er Interprte Principal, hen for at see Marchallens mauriske Pallads, men baade Harriet og Anna ere begge forkjlede saa vi maa opstte det til en anden Gang. I Haab at De lykkelig og i Perle Humeur er ankommet til Nizza, sender jeg Dem en kjerlig Hilsen, ligeledes fra Dttrene, som jeg af Hjertet vil nske maa trffe Dem ligesaa vel som den forlader

Deres altid hengivne

Dorothea Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad