The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. november 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Ida Koch
Sprog: dansk.

Mnchen 12 Nov: 1869.

Kjre Fru Koch!

Imorges fik jeg et Brev fra Mathilde rsted og i det en Hilsen fra Dem og den venlige Mindelse snart at skrive Dem til. Jeg har i over 14 Dage gaaet i den Tanke at jeg havde sendt Dem en Skrivelse fra Maxen og haabet at hre fra Dem. Jeg tog strax mine Dag-Optegnelser frem hvori temmeligt niagtigt staae Dag og Dato jeg sender Brev og modtager Brev, men til min Overraskelse finder jeg ikke optegnet at De har faaet noget Brev fra mig siden jeg forlod Danmark! det er ganske utilgiveligt, men jeg har isandhed saalevende tnkt paa Dem og Deres at jeg levede ind i at De havde faaet Brev fra mig. Jeg tager derfor strax Pennen. Over Hamborg kom jeg til Leipzig, netop i Messetiden, saa det var vanskeligt at faae Logi og stort Rre ved al den Handel; i Dresden fandt jeg kun Ruinen af det smukke Theater; jeg blev her [overstr: kun] een Dag og sgte saa snarest ud til Fru Serre. Slot-Maxen ligger ved den bhmiske Grndse med Udsigt over hele det sachsiske Schweiz; her var endnu Solskin og mildt Veir. Fru Serre var meget ldet og svag, [maatte rettet til:] maa lade sig bre op og ned fra sine Vrelser; hun var strkt bevget ved nu, efter en halv Snees Aar, at gjensee mig, hun faldt mig om Halsen og brast i Graad, saa Meget var forandret siden vi / sidst mdtes. Jeg blev her en heel Uge, og det var den meest hjemlige jeg har kjendt til siden Afreisen. Jeg har denne Gang slet ikke flt mig glad ved at vre ude. Al Hjerteligheden hjemme, som srligt lyste ind i mig min sjette September drager mig denne Gang saa forunderlig strk til det kjre Danmark. Glad er jeg dog over at have indlst mit Lfte til Fru Serre, at komme til Maxen og dog engang endnu seet hende. Fra jeg reiste derfra, over Prag, Pardubitz og Brnn til Wien havde jeg daarligt Veir og det vrre og vrre. Nr havde jeg ved Ankomsten til Wien ikke fundet Plads i noget Hotel, jeg maatte kjre fra det ene til det andet, [endeligt rettet til:] endelig havnede jeg "am Graben", fik de [fir rettet til:] fem frste Dage et lille mrkt Vrelse ud til Gaarden for dyr Priis, jeg sad i Halvmrke og blev melankolsk, endelig blevet Vrelse ledigt til Gaden men tnkt [!] Dem, for det maatte jeg betale 5 Gylden dagligt, det er mere end man betaler i selve London. Det slette Veir, den forfrdelige Dyrhed rgrede mig, Sneen faldt, ja i den sidste Tid saa strkt i Steyermark at Jernbanen i to Dage laae ude af Virksomhed, den Vei var ikke indbydende og jeg bestemte mig til at gaae over Salzburg og Mnchen ind i Frankerige; en / anden og betydelig Sag som forstemte mig og har bidraget til at jeg endnu slet ikke har flt rigtig Glde ved denne Reise, er at Melchiors, efter Lgernes Raad, ere reiste til Algier og der tilbringe Vinteren. Jeg havde lagt min hele Reiseplan efter at vre December og Januar sammen med dem i Hyres, nu er den Glde fordunstet, vi mdes ikke, til Algier kommer jeg ikke. Det er meget trist. lvrigt frembd Wien ogsaa en Deel Behageligheder, som jeg ogsaa br fremhve. Theater Intendanten, Excellensen Munch Bellinghausen, som har skrevet Griseldis og "rkenens Sn" underrettede mig om at jeg under hele mit Ophold vilde finde en Plads for mig i Parquettet, saa vel i den nye store Opera, som i Burg Theater. Kammerherre Falbe var meget opmrksom og forekommende; Lytton, en Sn af Bulver, som jeg sidst mdtes med i Cintra aabnede mig sit smukke Hjem, dog hyggeligst og bedst fandt jeg det hos den svensk-norske Minister Due og hans elskvrdige Frue; vi havde ikke i tyve Aar seet hinanden og hos dem var jeg glad og gjerne. Opholdet i Wien blev saaledes 8 Dage og ikke en Maaned som min Bestemmelse havde vret. Jeg saae et Par Gange Theophilus Hansen, der har megen re af sine Bygninger; jeg tilbragte en smuk Aften med flere af de betydeligste Kunstnere fra Burgtheater; men var frst ret let om Hjertet da jeg med Toget foer til Salzburg; her saae jeg i Solskin de sneebedkkede Bjerge, her var jeg i den smukke Natur, og blev her hele tre Dage. I Mandags kom jeg til Mnchen; min gamle Ven Geheimerath Gietl og hele Familien vare hjertelige glade; i deres Loge i Theatret har jeg Plads hver Aften saalnge jeg bliver her. Kaulbach og Kone kom mig ligesaa hjertelige imde, deilige storartede Billeder saae jeg hos ham og ikke frre end tre Gange malet igjen af ham mit Eventyr "Engelen", det faaer han altid Bestillinger paa; Kobberstykket er nu kjendt over hele Europa og Amerika, han fortalte mig at den berliner Kunsthandler der havde afkjbt ham Forlags Retten var ved det ene Billede blevet en riig Mand. Igaar spiiste jeg hos Kaulbachs. Paa Mandag reiser jeg, om ikke Sneen forhindrer det, over Genf til Lyon og da snarest til Nizza, der haaber jeg at faae Brev fra Dem poste restante. Hils Deres Brn og Brnebrn hjerteligst! ligesaa Conferensraad Hauch.

Deres taknemlig tro

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 330, billed 6911-14)