The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. oktober 1869
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Hyres d. 25de Octob 1869

Hotel du parc.

Kjere Etatsraad Andersen! De vil for et Par Dage siden have modtaget min Skrivelse og deraf seet at vi vare i den strste Usikkerhed, med Hensyn til Bedmmelsen af hvilket Sted vi burde vlge til vort Vinter Ophold, vi kunde ikke selv fatte nogen Beslutning, og tog min Mand i den Anledning igaar til Marseille for at lade Doctor Gerard afgjre vor Skjebne. I dette ieblik modtog jeg en Depeche fra min kjere Mand saalydende "Bered Dem paa at gaa til Marseille imorgen for at reise til Algier!""Altsaa er Loddet kastet, og skjndt det har bragt mig den store Skuffelse at vi ikke skulde mdes denne Vinter, som jeg dog hele Tiden havde haabet uden at udtale det for Dem, saa er det vigtigste Sprgsmaal dog endnu ubesvaret, have vi ogsaa trukket et heldigt Nummer, skal det ogsaa bringe os den Gevindst, som vi betaler ved saa store Opofrelser? er det Stedet hvor vort kjere Barn skal genvinde sit Helbre[d], dog det maa vi lgge i den Almgtiges Haand, for hvem intet er umuligt og han vil i sin Naade give os hende rask tilbage. Gid ogsaa at De kjere Ven maa blive tilfreds med Deres Reise, jeg fik Indtrykket af at Deres Sind var lidt betynget da jeg gjennemlste Deres kjere Brev, som jeg ellers med stor Glde modtog forleden Dag, da jeg kom tilbage fra Cannes, og herved siger Dem min bedste Tak for. Det er med tungt Hjerte at jeg tnker paa den lange Sreise og paa at fjerne mig saa langt fra alle mine Kjere, isr er Tanken om Adskillelsen fra min Mand det, der piner mig mest; dog det kan nu engang ikke vre anderledes og maa jeg med Taalmodighed finde mig i det Uundgaaelige. For Dem vil det vre en let Sag at trffe behageligt Selskab enten i Cannes som er en meget smuk beliggende By eller i Nizza eller Monako, hvor saa uendelig mange ty hen for at tilbringe en fornielig Vinter, det er ei alene Syge, som gaa derhen. Vi tog ind i Grand Hotel i Cannes, der ligger tt ud til Sen og var det interessant at hre den evindelige buldrende Lyd; den vil sikkert fortlle Dem mangt et Eventyr fra Havbunden; jeg hrte det, men kunde ikke forstaa det og venter jeg paa Deres Forklaring deraf. Hele frste Sal i Hotellet var optaget af Kronprindsessen af Preusen samt hendes Sster Prindsessen af Augustenborg, med deres Brn og Flge; jeg saae den lille tilkommende Konge af Preusen og hans Sster, der morede sig med at lege med en Abe i Haven. Paa Jernbanen hertil kjrte vi sammen med et Par meget nette Folk og som sdvanlig efter at hre at vi vare Danske kom Talen paa Dem og den unge Kone udtalte sin Begeistring over den yndige Maade De fortller paa; hun bad mig om at skaffe hende Deres Haandskrift som jeg lovede hende, det vidste jeg at jeg turde gjre og nu vil jeg bede Dem at skrive Deres Navn paa nogle af de Udklipninger, som jeg lgger ind i Brevet. Jeg seer af Bladene at Jomfru Smidths Debut i "Portraitet" skal have vret ret lovende, de skrive at Publicum var i Humeur til at more sig, saa de applauderede alle Skuespillerne og ei mindst hende; det nste Stykke hun skal spille i er Kvindens Vaaben. Her er saa yndigt idag, Luften let og klar og de varme Solstraaler kastes langt ind i Stuen, det er ligesom Synet af dem gjorde mig Afreisen herfra endnu tungere. Mange nette Bekjendtskaber have vi alt stiftet her, alle Mennesker ere saa kjerlige og venlige imod os og vi efterlader Venner paa alle de Steder vi forlade. Jeg vilde gjerne endnu passiare lidt med Dem og endnu engang forsikkre Dem om at jeg ret inderlig beklager at der skal hengaa saa lang Tid forinden vi atter skulde samles; men min Tid er idag meget afmaalt, jeg har skrevet lange Breve til Hjemmet og jeg maa begynde paa at pakke. Bliv endelig ved at skrive saa jeg dog i det Mindste i Tankerne kan flge Dem og maa det nste Brev De vil forunde mig sendes poste resta[nte] Algier. Med venlig Hilsen fra os Alle men isr fra Deres altid hengivne Veninde

D. Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad