The Hans Christian Andersen Center

Dato: 28. september 1869
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Vevey den 28de Septem. 1869.

Kjere Etatsraad Andersen! I denne Morgenstund er min Mand med Louise og Harriet taget ned til Gorge de Trient, Anna er endnu ikke opstaaet og saaledes benytter jeg et lille roligt ieblik til at underholde mig med Dem, fortlle Dem lidt om vor Frden og frst og fremmest takke Dem for Deres kjere Brev fra Holsteinborg, som jeg modtog for nogle Dage siden og hvoraf det gldede mig at see at De befandt Dem vel og tillige at De havde bestemt Afreisen til Sndag Morgen og kan jeg saaledes nske Dem Velkommen til Hamborg, hvor jeg antager at De netop er ankommet, nu da jeg skriver disse Linier. Brevet fra den norske Skribentinde, Dame vil jeg ikke kalde hende, var mildest talt uforskammet, det tydede ikke paa noget Hisind, og skulde man bedmme hendes Talent efter hendes Opfrsel, da har Verden vist ikke tabt stort ved at De ikke har hjulpet hende til at bringe hendes Vrk for Dagens Lys. Kun Skade at hun har opnaaet sin Hensigt at bedrve Dem, den Triumph skulde hun ikke have havt. - - Jeg kan ikke begribe at H.P. Holst kunde falde paa at indlevere, og endnu mindre at Theater Directionen kunde modtage et Arbeide, som saa aldeles ikke passede til den festlige Leilighed. Selve Tittelen var stdende. Det maa vre en flou Flelse at blive skrinlagt efter en saa kort Levetid. - - - - Og nu maa jeg da fortlle Dem lidt herfra. Jeg troede at De allerede fra Kjbenhavn havde hrt om Annas Sygdom; det har vret meget tungt for os, da det altid er meget farligt naar der stder uforudseete Ting til. Hun har det nu meget bedre, men er dog langt fra saa rask, som da vi forlode Rolighed. Nu er Veiret i disse Dage saa herligt at hun kan tilbringe hele Dagen i Haven og have vi ogsaa foretaget smaa Kjretoure med hende; en Dag til Montreux, den nste til Chillon, som hun fik et meget smukt Indtryk af; vi bleve holdende i Vognen udenfor den gamle saa tt bevoxede Borg; jeg frygtede for at det vilde vre for koldt og for anstrengende for hende at gaae derind. - Her blev jeg afbrudt af Professor Dors Besg; han har havt den store Sorg at miste det yngste af sine 4 deilige Brn, et Barn paa 5 Maaneder; han havde en Bn til mig fra sin Kone om jeg vilde komme derhen og vlge Blomster ud af Krandsen for at presse dem og arrangere dem for hende. - - - Vi talte meget frem og tilbage om vort Vinter Ophold; Dor havde hidindtil vret meget for Mentona, men nu har han faaet Betnkeligheder, da han troer at det nu er vigtigere end tidligere at Anna kommer til et varmere Clima; han har anfrt Barcelona som srdeles passende. Veed De noget om denne By? han siger at mange Lger anbefaler den; Gid at vi maatte vlge det Rigtige, selvom det var paa Bekostning af Tabet af den store Fornielse at mdes med Dem i Mentona; det begynder nu at blive noget tvivlsomt. Vi kunde ikke bestemme vor Afreise herfra forinden hun er kommet noget mere til Krfter, saa at et Brev fra Dem endnu vil trffe os her. - - - - Fra Hjemmet have vi stadigen gode Efterretninger; de danske Blade handle i denne Tid ikke om andet end om Valgene til Rigsdagen, og seer jeg at Quatrefage har vret tilstede i Billes Distrikt. Billes, der ere kommet ind fra Landet, havde Middags Selskab i forrige Uge for ham. De har vel ogsaa i Bladene seet Rygtet om at Prindsesse Thyra skulde forloves med Fyrsten af Rumnien, men det er vist kun tydsk Opspind. - Her har vret allerede en 8 Dages Tid en Udstilling af Havevxter, som har vret meget net og har bragt et overordentligt Liv i Byen. Til re for Udstillerne var man bleven enig om at arrangere en fte venitienne, som er noget af det Skjnneste jeg nogensinde har seet. Alle Hoteller, Caffeer og Huse langs med Quaien vare illuminerede med couleurte Lamper, ligeledes i Trerne vare de anbragte. Et stort Skib med hie Latinerseil, der i den magiske Belysning saae ud som Vingerne af en Kjmpefugl, var tt behngt med brogede Lamper i Form af runde Baloner og bevgede sig ganske langsomt frem og tilbage paa Sen, med deilig Musik ombord. Tusinder af Gondoler krydsede hinanden og var der et formeligt Bombardement med Raketter, der enten fra Baadene bleve kastet ind mod Land eller omvendt. Gjenskinnet af Lygterne i de mange smaa Fartier saae aldeles ud som lange Striber af Silkebaand der hang ned i Vandet. Man vidste ikke hvor man frst skulde vende iet hen. Vi saae det hele Skue fra Sen; hvert ieblik stode Husene og Skibene som i et Flammehav idet de oplystes af bengalsk Flamme. Man kom til at tnke paa at Bjergene havde aabnet sine Klippevgge og at der var stor Fest for Ildaanderne. Gid at De havde seet det, jeg tnkte meget paa Dem og hvor meget Stof der havde vret for Dem at behandle. - Vi vare ogsaa i Sndags tilstede ved en meget folkelig Bankuet, der afholdtes i "la salle du theatre", hvor det gik meget gemytligt og ugenert til. Jeg saae der en Mand, som man udpegede for os, som le pte Oyez-Delafontaine fra Montreux. Kjender De ham? - - -

Jeg vil ikke opholde Dem lnger i Dag, da jeg egentlig slet ikke er oplagt til at skrive, og jeg hverken kan faa Pen eller Tanke til at lystre, naar jeg ikke vidste at De altid er overbrende med mig, saa rev jeg det Skrevne itu, men det vil jeg nu overlade Dem at gjre, helst strax efter Gjennemlsningen. Jeg vilde dog saa gjerne at De i Leipzig skulde forefinde et Par Ord og en kjerlig Hilsen fra Deres stedse hengivneVeninde

Dorothea Melchior

Min Mand og Dttre hilse paa det Venligste og den Frste takker for Deres kjere Linier.

Tekst fra: Niels Oxenvad