The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. september 1869
Fra: Dorothea Melchior, Moritz Gerson Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Vevey den 14de September 1869

Htel Senn

Min kjere Herr Commandeur! Dersom jeg ikke kjendte Dem saa nie, og Deres venlige Hjertelag for mig, saa maatte jeg nsten frygte for at de mange nye resbevisninger og Deres nye hie Titel havde gjort Dem stolt og at De ikke mere vilde kjendes ved Smaafolkene nede ved Genfersen. I mange Dage har jeg forgjeves ventet paa Brev fra Dem, og kan jeg forsikkre Dem at jeg aldrig saa meget har lnges efter at hre fra Dem, som netop nu; hre af Dem selv at De har vret glad over den store Anerkjendelse man fra alle Sider har ladet Dem blive tildeel i Anledning af Deres Jubileum, tilfreds med den Maade hvorpaa den har yttret sig, kort sagt De har nu engang forvnt mig med Deres hyppige kjere Breve, saa jeg sikkert havde ventet Svar paa mine to Epistler. - Jeg veed jo godt at De har vret meget optaget i denne Tid; jeg har alligevel den Tro at De har skrevet og at der et eller andet Sted ligger Brev fra Dem, som jeg ikke har faaet. Skjndt jeg forinden min Afreise havde forvisset mig om at Festens Ledelse vilde komme i gode Hnder og at jeg ligeledes kjendte Detaillerne i Forveien, saa har jeg dog endnu kun af Martin og takket vre Dagbladet, faaet Underretning om hvorledes Udfaldet har vret, og deraf seer jeg at det maa have vret glimrende. -

Endnu har jeg ikke opgivet Haabet om at Posten idag skal bringe mig en Skrivelse fra Dem. Min Svigersn skrev igaar at De havde vret paa Contoret og sendte Hilsen til os, hvorfor jeg takker Dem; jeg blev forundret over at De endnu den 9de var i Kjbenhavn, De havde dog bestemt at forlade Byen den 7de. - De vil muligen have hrt at vi bleve ndt til at forlade det deilige Ouchy, og det uforlignelig herlige Beau-Rivage, hvor vi havde bestemt at opholde os i 14 Dage og hvor vi alt havde vret saa heldige at faa Vrelser i Belle-Etage, skjndt Huset var over fyldt af Besgende fra hele Verden. Den kjere Anna havde desvrre faaet et slemt Tilbagefald, der rimeligviis hidrrte af Anstrengelse ved Jernbanekjrselen, og da vi ikke i Ouchy vilde sge en fremmed Lge, da vi i Vevey kjendte Professor Dor som en dygtig og anerkjendt Lge; det var nemlig ham, der kurerede mig, da jeg for to Aar siden var syg i Montreux, saa bestemte vi os til at tage hertil. Vi have nu vret her i 8 Dage og have vi al Grund til at vre tilfredse med den Fremgang der har vret i Annas Befindende, skjndt der endnu er meget tilbage at nske. Hun maatte holde Sengen flere Dage men er nu igjen oppe. Til Trods for den strste Forsigtighed vi altid iagttage med hende, saa kan man dog ikke forebygge Forkjlelser, som ere meget farlige for hende.

(Den 15de) - Lngere kom jeg ikke igaar, da vi fik Besg af Professoren og hans yndige Frue, som jeg tidligere har fortalt Dem om, hun er en skotsk Dame og har en Sster gift med en Prst Srensen fra Odense, som De mrkelig nok ikke veed noget om. De ere meget intime med Raaslfs, som omgik meget med dem, da de i lngere Tid opholdt sig i Bern. Fru Dor fortalte mig at hun altid havde nsket at gjre Deres Bekjendtskab og at Fru Raaslv havde lovet at indfre Dem hos hende. Uheldigvis havde Tilfldet frt Dem derhen, netop paa samme Dag, som Storken havde holdt sit Indtog og bragt en lille Sn og flgelig kunde hun ikke modtage Dem; hun havde senere engang seet Dem paa Gaden og gjenkjendte Dem efter Portraitet. Hun havde den strste Lyst til at tiltale Dem, men Modet svigtede. Dor havde med stor Fornielse lst "Dryaden" han sagde at han havde havt til Hensigt at skrive Dem til i Anledning af den feilagtige Anskuelse han fra flere Sider havde hrt udtale og endelig gjenfundet i Dryaden, nemlig at man i iet paa et Menneske, der er bleven drbt, kan gjenkjende Morderens Billede; han siger at det er en Umulighed. - - - Anna sidder ved Claveret og spiller de deilige Melodier af Thrymsqviden, som gjr mig saa adspredt at jeg neppe ved hvad jeg skriver, det er saa hjemligt at hre de mgtige Toner, som Hartmann, har beriget os med, og som jeg er stolt af at kunne lade Verden hre, derfor glder jeg mig over naar der rundt om fra Gjesterne i Haven bliver lyttet dertil. Det er det herligste Sommerveir idag, Anna har for frste Gang idag vret en Time i Haven. Min Mand med Louise og Harriet ere idag med Dampskibet seilet ned til Chillon, som jo er nyt for dem; da jeg kjender det saa godt, saa bliver jeg hos Anna, da jeg desuden selv er meget forkjlet. Igaar vare de ogsaa nede i Lausanne, hvor de havde en meget interessant Dag; der var stor Samling for Freds Congressen, som nok gaar paa Omgang i Schweitz, thi da vi for to Aar [siden] vare her, var Garibaldi i Genf. Iaar have de et andet Trkmiddel, man har formaaet Victor Hugo til at komme og han presiderede og talte flgelig ogsaa en Deel. Salen var overfyldt, som De kan tnke Dem. - Nu er det snart 3 Uger siden at vi forlode Hjemmet, jeg kan ikke fatte hvor Tiden bliver af; vi have i den Tid ikke foretaget meget andet end at reise fra et Sted til et Andet. Opholdet i Badenweiler var meget behageligt, sammen med min Svigerinde Emilie Melchior, med Tvillinge Datteren, samt hendes elskvrdige Sn og Kone. Herfra gjorde vi en smuk Bjergtour; herfra har jeg vret nede [i] Montreux og gjenfundet gamle Bekjendte, fra mit forrige Ophold der blandt Andre, Professor Papes fra Berlin, Kunstneren der forrede mig Chillon, de spurgte med megen Interesse til Dem; til nste Aar komme de til Kjbenhavn. - Jeg har lst en Bog, som har moret mig overordentlig, nemlig "Das Geheimniss der alten Mamsell" af Marlitt. Der er ypperlig gjennemfrte Characteertegninger og er den meget spndende; jeg skal nu begynde paa den sidste Udkomne af Wilkie Collins "the Moonstone" som har gjort megen Opsigt. - Jeg har vret meget heldig med at lgge en Krands af Blomster som jeg forrede til Fru Dor; den gjorde megen Lykke. Gid at nu alt maatte gaa saaledes, som vi havde tnkt os at Mentona maatte blive vort Vinter Ophold, isr at det maatte vre varmt nok til at vor lille Patient der kunde gjenvinde sit Helbred, hvor vilde det da ikke vre herligt at mdes der ved Juletid, vi skulde da forsge ved flleds Krfter at gjre os det saa hjemligt og hyggeligt, som muligt. Maatte vi vre saa heldige at faa saa god en Leilighed der, som den vi her have. Foruden 3 Sovevrelser have vi en stor velmeubleret Salon med Altan udenfor hvorfra man har den herligste Udsigt; man kan see ganske tydeligt Glion med Rhigi Vandois, La tour og de mgtige Savoyer-Bjerge. Det Syn jeg saae her i Sndags og Mandags skal jeg aldrig glemme; Genfersen, som man jo altid tnker sig som et speilklart Vand, var i det strkeste Oprr; store mgtige Blger bleve kastet med en umaadelig Voldsomhed ind imod Bolvrket, saa de brusede i Veiret som de hieste Fontainer, der spritede sine Straaler til alle Sider, atter faldt tilbage i sit Leie. Svanerne gyngede op og ned paa de hie Blger og kunde med den strste Anstrengelse ikke arbeide sig igjennem dem. De mange smaa Baade med de smukke rde Schweitzer Flag, der laa fortiede udenfor Landingsbroen, kom hvert ieblik saa dybt under Vandet at man troede at de med det Samme bleve borte. Bjergene laa til samme Tid saa tydelig og havde man Flelsen af at de stedse traadte nrmere og ligesom vilde styrte sig over os. Om Aftenen da Maanen kom op fik det en heel anden Caracteer, alt var bleven stille og roligt og nu saa man Svanerne bevge sig i de krusede Blger der ligesom vare blevne overtrukket med et glimrende Slvflor. - Jeg kunde ikke blive trt af dette Syn men jeg frygter for at De alt er bleven det af min mangelfulde Beskrivelse, men en Skjelm giver mere end han har, siger Ordsproget, og jeg giver kun hvad jeg efter ringe Evne har. - Jeg sender nu dette Brev Hjem til Contoret, der veed de vel hvor det skal trffe Dem. Idag venter jeg nu atter Postens Ankoms[t] med Begjerlighed, maatte den nu bringe Nyt fra Dem med Opgivelse af hvorhen jeg senere skal skrive Dem til, forinden hrer De ikke fra mig. De veed vist af Erfaring at Breve fra Venner, naar man er borte bringe det deiligste Solskin i Hjerterne. Anna beder mig hilse, hun maa ikke gjerne skrive ellers havde hun selv tilfiet lidt. Louise og Harriet hilse, jeg tnker at min Mand selv vil tilfie en Hilsen. Til Slutning min Lyknskning til Commandeur Korset; nu har De da ei heller Plads til flere, dog komme de, da skal jeg gjemme dem for Dem. Lev vel og glem ikke Deres altid hengivne Venind[e]

Dorothea Melch[ior]

E.S. Mit Haab har ikke svigtet mig! i dette ieblik bringes mig Deres kjere lnge savnede Brev, hvor hjerteligt kjert, og Dem saa ligt. Tusinde Tak derfor, det var en Steen fra mit Hjerte! Jeg veed at jeg ikke havde Ret til at vente saa snart Underretning fra Dem, men endnu engang maa jeg gjentage at jeg er bleven forvnt i den Retning. Hvor det dog maa have gjort Deres Hjerte godt at mde saa megen Deeltagelse baade af Hie og Lave; det maa vre med en taknemlig og stolt Flelse De denne Gang flyver ud i Verden. Naar De med Herrens Hjlp til Foraaret vender tilbage igjen da maa det vre med en betryggende Flelse De tyer til Deres Rede, hvor De veed at alle Vennerne paa ny vil frede om Dem. Vil De bringe den kjere Fru Scavenius min venligste Gjenhilsen og dersom De kommer til Glorup da glem ei heller at bringe mig i Erindring der. Jeg glder mig til atter at hre fra Dem. Lev nu vel og vr ikke vred paa Deres fordringsfulde

D.M.

Her har De mig igjen; Jeg kan ikke ngte mig selv den Tilfredsstillelse at sige Dem, at jeg blev forundret over at see at Hotellets Folk havde decoreret med Blomster; thi alt forinden jeg reiste hjemmefra havde jeg givet min Gartner Ordre til at pynte med Blomster og hnge Guirlander uden Deres Dr; jeg sagde at han maatte sprge i Hotellet om der var noget til Hinder derfor. Nu gad jeg vide om de have taget Ideen fra mig.

Hotel Senn

Vevey

d. 15 Sept 1869. Kjre Herr Etatsraad!

Med megen Glde har jeg lst Beretningerne hjemmefra om Deres smukke Fest i Anledning af Deres Jubilum, og var det mig overordentlig kjrt af Deres Brev at faa Bekrftelse paa, at rindet af Festen saa godt blev nevnt, idet ikke alene alle Deres mange talrige Venner og Velyndere have fundet sig tilfredsstillede med Udfaldet, men at De ogsaa selv er tilfreds dermed. Det er naturligt at saavel min Kone som jeg beklagede, at vi ikke kunde vre med, og var det kun en ringe Erstatning for os at tmme et Glas paa Deres Velgaaende. - Vi glder os til at trffe Dem i Vinter i Mentona. Det er srgeligt at Annas Befindende istedetfor at gaae fremad - er gaaet tilbage, men jeg haaber at det atter snart maa blive bedre. Hun har vret alvorligt angrebet, men gaaer nu atter fremad. Med de venligste Hilsener og bedste nsker for Dem forbliver jeg med Hiagtelse

Deres Dem hengivne

Moritz G Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad