The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. september 1869
Fra: Anna Melchior, Dorothea Melchior, Harriet Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Badenweiler d. 2den Septem. 1869.

Kjere Etatsraad Andersen! Naar De modtager disse Linier er De vel omringet af gode Venner, der bringe Dem deres Lyknskning, og da faaer De ikke Tid til at lse lange Breve; men det vil jeg ogsaa forskaane Dem for og vil jeg i faae Ord forsge at udtrykke mine inderligste nsker for Dem. Gid at Vor Herre maa lgge mange Aar til Deres Liv, at hvert Aar maa skjnke Dem lige saa megen Lykke og Velsignelse, ja Hder, som i de forgangne og endelig, det Bedste man kan besidde, Sundhed og Tilfredshed i fuldt Maal. Det maa vre en stolt Flelse for Dem, at De har bragt det saa vidt i Verden, naar De tnker tilbage paa den Tid, da De, som 14 Aars Dreng kom til Kjbenhavn ene og uden en eneste Ven til at byde Dem "Velkommen". Dog De havde Tillid til Vor Herre og de fromme gode Flelser Deres Forldre havde bibragt Dem, bar velsignede Frugter. Ja De holdt den svre Kamp ud og forsagede ikke under de mange store Skuffelser, som mdte Dem. Geniet banede sig sin Vei og De naaede det Maal De sigtede til og De er nu rigere end alle Konger og Fyrster, der ikke kunne rose sig af at vre i Besiddelse af saa mange oprigtige Venner, som til alle Tider men isr idag kappes om at bevidne Dem deres Deeltagelse. - Vi skulde ikke undlade at tmme tilbunds et Glas paa Deres Vel den 6te September og jeg smigrer mig med at De ogsaa vil skjnke Vennerne i Schweitz en lille Tanke. Hvor inderlig gjerne havde jeg ikke selv vret tilstede ved Deres Fest og gldet mig over al den Virak man bragte Dem; ja jeg maa tilstaa at det er med en vemodig Flelse at jeg tnker derpaa, men det skulde nu ikke vre og glder jeg mig nu til at vi dog skulde trffes i Vinter og at jeg da mundtlig kan takke Dem for de mange nydelsesrige Timer Deres store Digtervrker have forskaffet mig og kan jeg ei heller noksom sige Dem hvor megen Priis jeg stter paa at besidde Deres Venskab. - Jeg tnker mig at Fru Collin sidder ved Deres Side til Middag og maaskee Fru Drevsen paa den anden Side; vil De bringe dem min Hilsen. - - -

Jeg modtog imorges Deres kjere Brev hvorfor jeg takker Dem og haaber jeg at det ikke har noget at sige med Forkjlelsen fra Hellebk. Vi have igaar havt det meget koldt og imorges kun 5 Grader, saa vi have bestemt os til at reise herfra imorgen, dersom det er varmere i Interlaken, blive der; ellers gaa

til Ouchi og derfra til Montreux. Det er den deiligste lille Plet, Badenweiler,

man seer paa den ene Side Schwarzwalder Bjergene og paa den Side har man et lille Blik af Rhinen og de skjnne Vogeser Bjerge. Badenweiler seer ud, som om den laa i en Dal, men den er meget hit beliggende. Lige udenfor mit Vindue, vi bo i Rmische Bder, ligger en meget smuk Ruin, bevoxet med tykke Epheustammer, her en meget smuk Plantage, som hrer til Courhuset, med mange sjeldne Vxter, en meget smuk stor Coursal og er her en overordentlig Mngde Gjester, som ikke bruge andet en Luftbad og selmlk. Jeg glemmer nsten mit Lfte om et kort Besg, nu skal jeg strax forlade Dem, men forinden maa jeg bede Dem at bringe baade den kjere Grev Moltke, som jeg rigtignok selv skriftlig har sendt en Hilsen og Fru Scavenius min venlige Hilsen og takke hende for hendes Besg paa Rolighed, som jeg tager mig lidt til Indtgt, skjndt Visitten dog egentlig gjalt Dem. Lev nu vel til vi sees, gid De maa faa en behagelig og lykkelig Reise; idet jeg nsker Dem megen Tilfredsstillelse og Fornielse til Deres Jubileum slutter jeg med venlig Hilsen fra Deres hitagtende og hengivne Veninde

Dorothea Melchior.

Kjre Etatsraad Andersen! Klokken er rigtignok mange, men jeg vil dog ikke lade Brevet gaa af, uden at sende Dem en hjertelig Lykynskning i Anledning af Dagens Hjtidligheder. I det jeg takker Dem for deres venlige Efterepistel slutter jeg med de bedste Hilsener fra deres dem hengivne

Anna Melchior.

Jeg sender Dem herved min hjerteligste Lyknskning, og haaber, at De maa tilbringe Dagen rigtig behageligt, og at De i mange mange Aar maae vre omgiven af alle Deres Venner, saaledes som jeg er overbevist om at De er det paa denne Dag. Haabende snart at see Dem i vor Midte i Mentona forbliver jeg Deres Dem hengivne

Harriet Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad