The Hans Christian Andersen Center

Dato: 31. august 1869
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Frankfurth d. 31te August 1869.

Kjere Etatsraad Andersen! Jeg antager at De enten af vor Depeche eller af mit Brev til Johanne vil have hrt lidt om vor heldige Ankomst til Lybeck; jeg vil nu dog imidlertid selv fortlle Dem lidt om hvad der senere er hndt os og om de forelbige Bestemmelser vi have taget med Hensyn til vore Opholdssteder. Frst vil jeg sige Dem, kjere Andersen hjertelig Tak fordi De med en saa magels Udholdenhed forblev paa Toldboden indtil vi var et saa langt Stykke bortfjernet; jeg kunde see Dem svinge Deres Hat til Afsked og jeg kunde ine Dem frem for alle de Andre, som svingede de hvide Trklder, men de naaede ikke tilveirs som Deres hie Skikkelse. Tak for al Deres Venlighed, som De til enhver Tid har vist mig og bevar altid i Fremtiden det Venskab for mig og Mine, som vi Alle stte saa megen Priis paa at besidde. At det var med tungt Sind at jeg denne Gang forlod Hjemmet, Vennerne og de elskede Brn behver jeg neppe at sige Dem; jeg flte mig tillige saa overanstrengt af de sidste 8 Dages afvexlende Begivenheder, at jeg flte at jeg ndvendigvis maatte bestemme Afreisen, naar jeg ikke skulde blive syg forinden. Jeg glder mig nu at kunne sige Dem at jeg befinder mig udmrket godt og fler mig let og fri, som Fuglen i Luften, saa jeg af Hjertets Grund nyder Reisens Behageligheder i Selskab med min kjere Mand og Brn. De frste Dage var Heden nsten utaalelig, men igaar var Luften atter saa paafaldende afkjlet og Veiret lige saa ustadigt, som vort danske Clima. I Sndags Morges forlode vi Hannover og gik saa langt, som til Giesen, hvor vi overnattede og toge atter Mandag Morgen derfra og over Frankfurth naaede vi Soden hvor vi vilde consulere en Doctor Khler, som i Vinter var i Kjbenhavn og der saae Anna, da hun var meget angrebet. Han blev magels overrasket over den store Forandring der var foregaaet til det Bedre med hende og gav os det bedste Haab om hendes fuldkomne Helbredelse, han fandt naturligviis ikke at hun var rask, men ved meget niagtig Undersgelse af hendes Bryst fandt han aldeles intet foruroligende, og raadede til, den bedste Cour, nemlig frisk Luft og saa meget, som muligt under aaben Himmel, og stor Forsiktighed. Han var ogsaa meget imod Madeira, nsten lige saa meget, som De, kjere Etatsraad og raadede til at gaa successive fremad imod Syden, saa at sige at aclimatisere sig ved frst at opholde sig lidt i Schweitz, forinden vi gaa til Mentona, som han, lige som den engelske Lge anbefalede som bedst. Vi have nu forelbig bestemt os til at gaae nogle Dage til Badenweiler, vi tage herfra om en halv Time Klokken 10 1/2. Vi kom igaar Eftermiddag tilbage hertil, fra Soden. Dersom det behager os i Badenweiler, blive vi der forelbig og rimeligviis derfra til Interlaken, derfra til Montreux og frst midt i October til Mentona. Jeg vil ikke opgive Dem noget Sted at sende Breve til, da De forelbig saa lnge De er i Kjbenhavn paa Contoret kan faae at vide hvor Brevene skulde adresseres, dersom De vil glde mig med Beretninger hjemmefra. Nu nrmer sig jo den 6te September med raske Skridt, den De har imdeseet med saa ngstelige og bevgede Flelser, gid De nu maa blive rigtig tilfredsstillet, hvilket jeg nu aldeles ikke tvivler om, da det ikke var andet muligt end at De maa glde Dem ved Overbevisningen om hvor uendelig mange Venner, De ved Deres elskvrdige Personlighed og ved Deres Guds Gave, Deres eiendommelige Genie, i Aarenes Lb, har erhvrvet Dem. Tro mig at jeg er bedrvet over ei at kunne vre tilstede og bevidne Dem hvor megen Deel jeg tager i Deres Lykke. - Jeg benytter denne Morgenstund medens min Mand og Brnene ere gaaet lidt omkring i Byen, til at passiare lidt med Dem, men jeg veed neppe selv hvad jeg skriver, thi jeg er aldeles adspredt ved at hre paa den herligste Musik, der bliver udfrt uden for mit Vindue af Militaire. - Med hjertelig Hilsen fra min Mand og Brn, der nu komme hjem og ikke vil tillade mig at skrive mere maa jeg slutte og bede Dem bringe Hilsen til Nord og Syd til alle kjere Venner, Collins, Lunds, Billes, og hvem De troer en Hilsen fra mig kan interessere. Deres Brev, som De vist afsendte Mandag fra Kjbenhavn modtager jeg i Badenweiler, hvor vi have beordret det hen. Lev vel og vr hilset af Deres Veninde

Dorothea [Melchior]

Tekst fra: Niels Oxenvad