The Hans Christian Andersen Center

Dato: 9. juli 1869
Fra: August Bournonville   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Fredensborg den 9.de Juli 1869.

Histrede og kjre Ven!

Det er allerede en Maaned siden jeg kom hjem fra min "lille Udenlandsreise" og jeg burde allerede strax ved min Landstigning have skrevet Dig til for at takke Dig for Din venlige Anbefaling til den store Kunstner Kaulbach, men sandt at sige vidste jeg ikke hvor Du frdedes i denne Verden, der uagtet Danmark er stolt af at kalde Dig sin Sn, ikke eier et Land, hvor Du jo har hjemme, om ikke altid personlig, hvilket ofte skeer, saa dog med Dit Genie, dine Vrker og Dit Navn, der aldrig udtales uden at vkke blide Flelser og velbekjendte Minder, baade for Gamle og Unge. - Jeg fik imidlertid frst igaar at vide at Du for det Frste har slaaet Dig til Ro - paa Rolighed, hvor Du ved Venskabets Arne forbereder Dig til nye Udflugter i bekjendte og ukjendte Regioner, paa Fastlandet og paa Fantasiens hesperiske er! Nu veed jeg, hvor Du er at trffe og kan jeg end ikke i dette ieblik trykke Dig i min Favn - hvilket i Parenthes maa gjres med strste Forsigtighed for ikke at rre Dine kildne Sider - saa kan jeg sende Dig - frst og fremmest min forbindtligste Tak for det Bekjendtskab, som din Introduction forskaffede mig og Paulli og dernst den hjerteligste Hilsen fra den ligesaa elskvrdige, som bermte Mand, i hvis Atelier vi tilbragte en sand "Stunde der Weise"! Kaulbach's frste Ord da vi uanmeldte traadte ind og meldte os som danske var et yndigt og ligefremt "Velkommen" og da vi overrakte ham Dit Brev, som han lste med Begjerlighed udraabte han "-Wie schreibt der Mann schnes Tratsch!" - Den Compliment haaber jeg faldt i god Jord. - Nu afvexlede Artighed og Eftersprgsel med Forevisning af hans mesterlige Arbeider og da jeg fortalte ham at Dit "Digtertre" bestandig satte nye Blomster og Frugter, og at den yndigste Dryade var udsprungen lyslevende deraf, - gav han ikke Ro, frend han havde skaffet sig Underretning, om hvor Din Bog var at erholde dog nu veed jeg at Du allerede har sendt ham Den og kjender jeg ham ret, vil den skaffe ham Stof til en pragtfuld Illustration. Da jeg ansaae det for min Pligt, til bunds at kjende Kaulbachs Mestervrker inden jeg aflagde ham min Besg, blev dette frst i de allersidste Dage af vort Ophold, og jeg kunde derfor ikke nyde af hans huslige Gjstfrihed som han saa venlig aabnede for os, men Mnchen har behaget mig saa vel, at jeg absolut engang maa fre min Helene derhen og da skal hun med mig lre at kjende en Kunstner, som vistnok staaer verst blandt sine Samtidige og hvis fordringsfri Vsen indgyder ligesaamegen Hengivenhed som Beundring. Med disse Flelser slutter jeg dette Brev og beder Dig, elskede Ven, stedse at bevare mig og mine iblandt Dine gode Erindringer

Din hengivne gamle Ven

August Bournonville.

Hivelbaarne Herr Etatsraad, Ridder H. C. Andersen. Dansk Digter.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter