The Hans Christian Andersen Center

Dato: 29. august 1868
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 29de August 1868

Min kjere Herr Etatsraad! Jeg maa bryde alle Skranker, som i Sandhed ikke er saa let for mig, for endelig idag at passiare, om blot et lille ieblik med Dem. Jeg har i disse Dage havt saa uendelig meget at tnke paa, at jeg endnu i dette ieblik lider af strk Hovedpine, der dog ikke skal forhindre mig i at skrive lidt til Dem; frst for at takke Dem for Deres trofaste Udholdenhed med at give mig Underretning om Deres Frd og Virke, dernst for at sknde lidt paa Dem fordi De er nr ved at tabe Deres gode Humeur, som jo er en saa udmrket Skat De ellers altid besidder, at De endelig maa frede om den, maa ikke give efter for en unyttig Frygt, nemlig med Hensyn til Deres Been. Det kan ikke ngtes at det jo er trist at det gaaer saa langsomt fremad men det er jo en bekjent Sag at det er det vanskeligste Sted at hele, naar Skinnebenet er beskadiget, men jeg kjender det jo af Erfaring, thi min Mand har havt det samme Tilflde, og var ligesaa ngstelig som De, men nu har han aldeles ingen Mindelse meer deraf; naar De blot er taalmodig og ikke vover for meget derved, da skal De see at det med G. Hjlp snart bliver godt igjen. Jo oftere jeg tnker derover des meer uforstaaligt bliver det for mig at en Dame, som Fru Serre, der skal vre en dannet og elskvrdig Personlighed, tillige kan vre saa taktls, som det i Sandhed var af hende at gjre Dem ngstelig for et muligt Tilflde der kunde opstaa af et saadant Saar; jeg vilde i Deres Sted lee deraf, men jeg tror, naar jeg kjender min kjere Andersen rigtig, saa er De ikke fri for at tnke mere derover end det er gavnligt og det er det, jeg vil bede Dem om at undlade. Der er Skade, at jeg ikke har Dem herude paa Rolighed at jeg hver Dag kunde prdike lidt Moral for Dem, det gaaer skriftligt ikke saa godt. Med Hensyn til Frken Hallager, saa finder jeg det jo nok lidt kjedeligt, dersom De skulde blive ndsaget til at flytte og er det ei heller rigtigt af hende at hun ikke har sagt Dem det tidligere; fr til Foraaret kan der imidlertid vel ikke vre Tale om nogen Forandring. - - - Og nu i al Korthed maa jeg fortlle Dem noget, der vil overraske Dem. Tnk blot den yndige "gamle" Tvilling er for en Time siden blevet forlovet med en Advokat Heimann fra Altona; Jeg omtalte i mit forrige Brev at vi havde faaet Besg af Professor Hlft, med ham var ogsaa denne Herre, som kjendte Louise Melchior fra Hamborg, og nu var reist efter hende af Frygt for at hun skulde blive taget fra ham. Han skal vre et udmrket begavet og meget anseet Menneske, klog og vittig, men hans Ydre svarer ikke hertil. Han er meget lille og vel ved Magt har et godt Udtryk i sit Ansigt, men ikke kjn nok til at jeg ret kan forstaa at hun den unge yndige Pige kan vre forelsket i ham. Hun var bedrvet over at hun ikke skulde vre fri en Vinter endnu og havde nsket at han ikke havde friet til hende fr til nste Aar, men hun holdt dog for meget af ham til at hun vilde afslaa hans Frieri. For hendes Speilbillede, Thea var det ogsaa en blandet Flelse; hun skrev imorges til Dem, forinden de endnu vare forlovede. Imorgen bliver her altsaa en doppelt Fest, thi jeg havde for at overraske Tvillingerne inviteret et ungdommeligt Middags Selskab, 36 Personer, og skal der da dandses til Klokken 12 efter Dahls Musik. - - - I Torsdags bragte Fru Block mig friske Hilsener fra Dem; hun var rigtig rar og han ualmindelig munter; han lo saa hjertelig ved Bordet over at hre Tvillingerne tale Dansk og spillede han Billard efter Bordet med en magels Iver. Her vare flere af min Mands Sdskende, Sine Caroc med hendes Broder Billedhugger Saaby, som om Formiddagen kom herind for at bringe mig en Photographie af hans "Adam og Eva", der er meget smukt og som han vidste at jeg kjendte fra Rom. - - - Igaar Morges bragte Postbudet Deres kjere Brev med Gratulation til den lille William; hans Ansigt straalede af Glde da han hrte at der var Brev fra Dem; det blev lst og lst og endelig lagt i en Mappe, han havde faaet sendt af sin Bedstefader for at gjemmes til han bliver stor. Der var et festligt Bord dkket til ham med mange smaa Forringer, i Midten en stor Kage med 7 brndende Lys omkring. Han var salig og mere livlig end i den sidste Tid. Idag er han kommet til Byen, da det nu er temmelig koldt herude, og han langt fra er rask endnu. Hvor det var magels opmrksomt af den kjere Grev Moltke at sende mig et saa smukt Product fra Glorup; en Melon af en Kjmpe Strrelse, der veiede 27 Pund. Den stod og paraderede paa Bordet i Torsdags og opvakte almindelig Beundring. De maatte imidlertid lade sig nie med Roligheds Frembringelser, da jeg vilde opbevare den til Sndag. - Tnk hvor kjedeligt at min Mand vistnok reiser til London i Slutningen af nste Uge, han kan neppe opstte det lnger, da han vil vre hjemme igjen til den 1 October; mine Gjester tale om at reise om 14 Dage, dog er det endnu ikke bestemt. - Sophie Melchior har i disse Dage vret uendlig pudsig i Anledning af Forlovelsen, der var igjre; hun har tjent til Moro for alle de andre unge Piger. Jeg drillede hende med at der havde vret Bud fra Krone at han nskede en Dame til Opdagelses Politiet og dertil maatte hun passe. Hun opdagede hele Sammensvrgelsen frend den endnu var ganske igang og det gjr hun altid. - - - - - - Det lille Digt, De skrev var, som De siger meget egnet til at sttes i Musik og burde kaldes "Vemod" thi det flte man var udsprunget af en vemodig Stemning; det var yndigt og kun alt for sandt. Hvor elskvrdigt af Dem at sende mig de smukke Blade og Blomster, det sidste rde Blad, var isr velpresset og med en deilig Farve. Kjere Etatsraad, lee ikke af mig fordi jeg skriver at det skal blive "i al Korthed". Jeg er her omgivet af skrivende, talende og lattermilde Vsener og veed neppe hvad jeg stter paa Papiret. Jeg vover ei heller at lse det igjennem, thi da var jeg sikker paa at det ikke blev sendt til Dem. Vil De bringe min venligste Hilsen til Herr Greven og mod-[tag] De selv, som altid de oprig[tig]ste Hilsener og mine varmeste nsker om en snarlig Bedring, om et godt Humeur fra Deres rbdige og meget hengivne

Dorothea Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad