The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. august 1868
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 13 August 1868

Kjere Herr Etatsraad! Jeg vil forsge om det er muligt at finde saa meget, som 5 Minutters Ro til at hilse paa Dem og til at sige Dem min inderlige Tak for Deres kjere Brev, som jeg med megen Glde modtog igaar Morges. Jeg haaber at De ved Modtagelsen heraf ikke lnger har nogen sygelig Fornemmelse i Deres Been og at De ret i Fornielse maa kunde nyde det korte Ophold hos de elskvrdige Mennesker paa Holstenborg.-

Jeg kan ikke beskrive Dem hvor forunderlig tomt det forekom mig efter at De havde forladt os, jeg savnede Dem overalt; ja Alle, vare vi enige om at vi havde mistet en kjer, elskvrdig og hist behagelig Gjest. - De har en hi Stjerne hos Fru Emilie og hendes nydelige Tvillinger; den "Nye" var bedrvet over at hun kun saa kort Tid havde vret sammen med Dem og sagde hun "mein Gott, wie ist er doch fabelhaft liebenswrdig" hvilket strax, som et Echo blev gjentaget af den "Gamle". For ieblikket ere de at trffe paa Crocket-Plainen, hvor Alt, tiltrods for den tidlige Morgenstund er i fuld Activitet og hrer jeg afvexlende deres klokkerene ungdommelige Latter og Kllernes monotone Slag mod Kuglerne.

Da jeg i Mandags havde fulgt Dem til Stationen kjrte jeg de unge Piger til Byen, aflagde et kort Besg hos min ldste Sster og tog derfra hjem. Om Tirsdag Morgen fik jeg Besg af de unge Forlovede fra Teglgaarden, som bleve og spiste Frokost med os i Haven. Den unge Herr Oppenheim, gjorde et ganske godt Indtryk paa mig, han har en net Figur, snarere hi end lille, er meget blond, dog er han ikke fri for at vre temmelig styg, men det seer man ikke saa grant, naar man har en stor Formue at skjule det med. Idag reiser Familien hjem til Altona. Om Tirsdag Eftermiddag faldt her en meget strk Regn ledsaget af en vedvarende Tordenveir. Alle mine Gjester og mine unge Piger vare paa Teglgaarden og gldede jeg mig ikke lidet over at vre blevet hjemme, da jeg ligesom trngte til at vre lidt alene. Det var mig en Tilfredsstillelse at kunne vre om mine smaa Patienter, nemlig lille William, som jeg har tilsagt Husly, for at han kan nyde den friske Luft herude; og lille Thea, som har Gulsoet i hi Grad; hun fler sig meget mat, men vil Lgen dog gjerne have at hun skal vre i Luften. - Igaar vare vi alle i Byen for at gratulere den gamle Oldemoder, der blev 78 Aar. Da jeg kom hjem havde Fru Block vret her for at bringe en Kurv tilbage, som jeg havde sendt hende med Artichoques Frugt og Blomster. Til Middag venter jeg hende og hendes Mand, og kommer her to hollandske Herrer, som have Anbefaling fra Professor van Herwerden, en Professor Oosterman med sin Sn fra Utrecht, envidere komme Johanne og hendes Mand, Professor Melchiors Snner og "Amor" med sin Kone. - Det vilde vre yndigt om De kom, som De har lovet, i Sommerfugle Skikkelse, thi da var jeg jo vis paa at vi fik Solskin, som der for ieblikket kun er lidt Haab, da det begynder at regne. - Ja min kjere Herr Etatsraad, nu er det forbi med Freden, jeg kan umuligen samle mine Tanker, man synger, man spiller, og her er Ordrer at uddele, til Hire og Venstre. Baade Unge og Gamle Store og Smaa bede mig at overbringe Hilsener, Carl og Emil ei at glemme, de komme allerede fra Byen hvor de have havt Ridetimer. Min Mand sagde mig at han havde skrevet nogle Linier til Dem igaar, dem har De vel faaet og ligeledes Grev Moltkes Brev. Undskyld mit uinteressante Brev, men jeg vilde ikke undlade at sende Dem en Hilsen; De vil imidlertid vel ikke tage det saa nie med mine Epistler, som jeg i denne Tid jeg har saa mange Gjester, kun daarlig ret faar Tid til at skrive, men vil jeg til enhver Tid inderlig glde mig, over at hre hvorledes det gaaer Dem.

Med Hiagtelse og Venskab

D. Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad