The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. juni 1868
Fra: Dorothea Melchior, Harriet Melchior, Louise Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 26de Juni 1868

Min kjere Herr Etatsraad! Jeg modtog igaar Deres kjere Brev, hvorfor min bedste Tak. Jeg kan saa godt forstaa at De til Trods fordi De har det rart og godt hos de prgtige gjestfrie Mennesker, som vistnok gjre sig en stor Glde af at huse Dem jo lnger jo bedre, at De dog nsker at komme afsted, men det er dog fornuftigt at flge Lgens Raad; jeg kan ikke antage at han vil opholde Dem lnger end han finder det hist forndent. Det er et uegennyttigt Raad af mig, thi jeg kan forsikkre Dem, at jeg ret inderlig lnges efter Dem og uendelig glder mig til at regne Dem med i vor Kreds, thi det flger jo af sig selv at De strax tager herud, thi nu er det jo ikke saa godt for Dem at flyve videre NU da Vingerne ere lidt stkkede, men kom kun snart paa Rolighed, saa vil de snart heles igjen og om ikke lnge vi De med Guds Hjlp vre istand til at bevge Dem saa frit, som det jo passer bedst for Deres Natur. Idag seer Veiret noget truende ud, og var det at nske at vi endelig maatte faa saa megen Regn at den ordentlig kunde trnge ned i Jorden og give nyt Liv til den halv hentrrede Sd. Luften er ogsaa betydelig afkjlet. Jeg skal gjre hvad der staaer i min Magt for at bestille Regnen itide at der kun bliver Solskin tilbage til Deres Ankomst, hvilken De jo under alle Forhold dog selv ved Deres Komme, bringer med Dem. Jeg er rigtig kjed af at De ikke har faaet Brevene fra Odense, thi jeg mindes aldeles ikke hvad de indeholde og naar De frst kommer hjem, har de jo aldeles ingen Vrd, skulde De derfor ikke have isinde at gaae til Odense, som det muligen for Deres Been var bedre for Dem ikke at gjre, da skulde De skrive om at faa dem sendt til Altona. Jeg antager at jeg har skrevet i disse Breve om den store Sorg der har ramt Grev Moltke idet hans Sn i Sverrig har mistet de to ldste Brn af Skarlagensfeber og den Tredie og Sidste endnu er meget angrebet. Han, den gamle Greve, har vret her et Par Dage. Han tilbragte Tirsdag og Onsdag herude. Den frste Dag var han meget nedbiet, da han har srget meget over Brnene, og saae meget medtaget ud. Den nste Dag var han langt bedre stemt, spillede Billard med mig og var meget charmeret over Anna Kjellerup, som han finder saa yndig. Vi spadserede ind igjennem Rosenvnget og viste ham Strandpromenaden, som han ikke kjendte. Det morede ham at De havde sendt ham en Gratulation til hans Fdselsdag og har han skrevet til Dem, formodentlig ogsaa til Odense. Grevinden er kommet til Glorup, men er syg og sengeliggende; han fortalte mig at nu havde hun igjen begyndt paa noget Nyt, idet hun raadspurgte i Paris, en claire-voyante. Jeg sagde til ham at jeg fandt det forbausende hvor det var muligt at fornuftige dannede Mennesker, kunde i Virkelighed tro paa sligt; men da lod det til at han selv ikke var fri for at fste Lid dertil, og sagde at der var intet i Naturen han ikke havde Tro til, og at han i Florentz havde vret Vidne til de mest utrolige Ting, som en claire voyante havde vidst Besked om, Ting, som kun han og Grevinden vidste noget om. - Jeg tror paa de store Krfter i Naturen, og er der vist uendelig meget, som vi endnu ikke kjende, Magnetismen, er vistnok en vidt omfattende Naturkraft, men der er vistnok ikke mange, som den, der kan misbruges, og skeer der ved den uendelig mange Misbrug og Bedragerier. Jeg troer at Verden vil bedrages.-- Jeg kan tnke mig at De med Tankerne var tilstede paa min Mands Fdselsdag. Det var en vellykket Fest, med kjere gode Venner, Taffelmusik, som vedvarende spillede hele Aftenen i Haven couleurte Lamper i Busketterne, Lysthuset og i den store Rdtjrn ligefor. Morsomme Skaaltaler ved Bordet, ja jeg frygter for Gjentagelser, thi jeg hrer at Martin har skrevet til Dem og da har han vel i det Mindste fortalt hvad han selv har sagt. Jeg bragte Billes Deres Hilsen, som de, paa det hjerteligste gjengjelde. - - I Tirsdags havde jeg Besg af Block og hans yndige Kone. Det havde vret Fru Almas Fdselsdag, den 22de og vare de vist gjerne kommet herind, dersom jeg havde inviteret dem men det vilde jeg ikke frend de havde gjort Visit; han sagde mig at her var det frste Sted de havde vret. Han spurgte til Dem, og var glad over at have gjort den store Heltegjerning at sende Dem et lille Brev. Han, ja begge saae glade og lykkelige ud. Hun gldede sig med de deilige Roser jeg skar af til hende og har hun vist mere Sands derfor end han. Hendes Onkel Viggan Falbe er her i Byen og vil hilse paa Familien forinden han reiser ud til Australien. I nste Uge, jeg tnker paa Onsdag, thi da er det Billes Fdselsdag, agter Adler at leie et lille Dampskib, og skulde da en Deel gode Venner tage ud til Hellebk, hvor Bille vil bevrte os paa Odins Hi. Det var yndigt om De kunde vre med, da kunde De jo samtidig hilse paa Collins, der vil De jo dog gjerne hen; vi hre vel snart, Deres Bestemmelse. Jeg tnker idag at faae Tid til at gaa ind og hilse Fru Drevsen fra Dem; Brnene vente paa mig for at gaae i Bad, derefter Toilette, Frokost, og saa ud til Klampenborg for at hilse paa Dehns fra Manchester. Til Middag spise de Unge hos Johanne, som har et lille Selskab. Hun og Brnene og Fru Bramsen var herude igaar og havde vi det meget gemytligt. Johanne og Sophie Melchior have ogsaa skrevet i mit Brev til Odense. Vil De nu venligst bringe Doctor og Fru Marcus min Hilsen, ligeledes min Broder, som jeg venter hertil; De skulde see at faae ham til at reise sammen med Dem. Herr og Fru Varborg [Warburg] min Compliment og for Dem selv de inderligste nsker om en snarlig god Bedring at vi maatte gjensee Dem tilfreds, ved godt Mod, ikke frygtsom for fornyede smaa Uheld, ledsaget af Deres Musa, som sikkert ikke har forladt Dem men forhaabentlig har aflagt Dem stadige Besg, saa at vi Andre Stakler kunne fornemme hendes Tilstedevrelse og Inspiration.

D Melchior.

Kjre Etatsraad. Da jeg ej veed om min Tak for Deres venlige Brev til mig har naaet Dem, thi den blev vist indesluttet i et af Mamas Breve, som bleve sendte til Odense, gjentager jeg den atter her, da jeg ndig vilde have at De skulde komme hjem, uden at jeg havde sagt Dem, at De, ved at skrive mig et specielt Brev, forskaffede mig megen Glde. Det har gjort os Alle meget ondt, at hre om Deres Uheld med Deres Been; det var kjedeligt, at Deres Rejse, som De jo ellers var saa tilfreds med, skulde fordunkles af denne lille Afbrydelse, men har De det, forhaabentlig, ved Modtagelsen heraf meget bedre, og vil snart atter kunde vre istand til fortstte Rejsen, og vi ville snart kunne glde os til at see Dem rask og fornjet her paa Rolighed. Mama har vret saa udfrlig, fortalt Dem om alt og Alle, saa jeg ej vil trtte Dem med Gjentagelser, og slutter derfor med mange hjertelige Hilsener, og nsket om god Bedring.

Deres Dem hengivne

Louise Melchior.

Jeg vil kun tilfje en hjertelig Hilsen i Mamas Brev. Det gjr os alle meget ondt at hre af Deres Breve, at Deres Ben vedbliver at vre sygt, dog jeg haaber, at det ikke vil vare lnge, saa at vi snart kunne see Dem fuldkommen rask paa Rolighed; hvor vi alle vente Dem med Lngsel. Idet jeg beder Dem hilse alle gode Venner i Hamborg forbliver jeg Deres Dem hengivne

Harriet Melchior

Hvis det ikke er altfor fordringsfuldt og paatrngende, kjre Hr. Etatsraad, saa vil jeg benytte Pladsen og Tilladelsen til at benytte samme, til at sende Dem mine kjrligste Hilsener og min Tak fordi De har vret saa venlig at sende mig en speciel Hilsen i et af Deres Breve, det er langt mere end hvad jeg havde turdet vente eller haabe at De saa langvejs borte skulde komme til at tnke paa mig ringe Vsen. Nu glder jeg mig til snart at kunne vre i Deres daglige Selskab da jeg i denne Tid ogsaa er Gjst paa det yndige Rolighed; der vil De nok fuldkommen blive heldbredet og atter for Alvor komme paa Benene.

Deres hengivne Anna Kiellerup

Tekst fra: Niels Oxenvad