The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. juni 1868
Fra: Dorothea Melchior, Louise Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 11te Juni 1868

Kjere Herr Etatsraad! Jeg modtog igaar Deres kjere Brev, senest dateret Ems og gldede mig ret over Udsigten til, nu meget snart at gjensee Dem; jeg antager at De vil vre her midt i nste Uge, dog herom faaer jeg nok Underretning fra Odense. Hvor det bliver yndigt at hre Dem fortlle om de nye oplevede Reiseindtryk, og dertil at opfriske Erindringen om de samme Steder, som jeg selv ifjor har besgt. For Deres hjertelige Linier til mig i Louises Brev, siger jeg Dem ogsaa min inderligste Tak, jeg vil dog haabe at De, som altid pleier at vre saa bestemt med Brevene, ogsaa har srget for dennegang at lade dem blive sendt efter, thi jeg har vist udtmt Alt hvad jeg har vidst af Bynyt, i et tidligere Brev, saavel som mit Sidste, med Indlg fra Block, hvilket blev sendt "poste restante Bern", ellers ved De jo slet ikke at Deres Anelse var rigtig, at han virkelig holdt Bryllup den 31 Mai; da De muligen har faaet Brevet, saa vil jeg ikke komme med Gjentagelser, men vente med at fortlle Dem mundtlig herom. I Sndags vare vi inde for at gratulere dem; han var allerede igjen i Atellieret, saa jeg saae ham ikke, men derimod var hun hjemme og gjorde et magels fordelagtigt Indtryk paa mig; jeg fandt hende en Indbefatning at Ynde, Venlighed og Elskvrdighed, saa ladylike i hver en Bevgelse, ja hun kunde passe til at vre Dronning. Vor virkelige Dronning har sendt dem en lille Slvbakke med dito Thepotte Sukkerskaal og Fldekande. De have faaet mange smagfulde Forringer og er deres Hjem hyggeligt og nydeligt; nu siden jeg har talt med hende, siger jeg rigtignok at han har skudt Papagien. - I dette ieblik (den 12te Mai [Juni]) modtog jeg et meget nedbiet og bedrvet Brev fra Grev Moltke, hvori han melder mig at han har faaet Telegram fra Sverrig at hans to Snnebrn ligge farlig syge af Skarlagensfeber og at der ikke er meget Haab om Redning for dem; er det ikke skrkkeligt? jeg har jo vel i et tidligere Brev skrevet Dem, at de havde mistet en yndig lille Pige og skulde de nu ogsaa miste dem, som er de Eneste de have igjen, saa er det rigtignok en tung Prvelse, som man maa bede for at den Almgtige maa give dem Styrke og Hengivenhed til at bre. Skjndt jeg aldeles ikke kjender den unge Greve, saa har denne Efterretning dog berrt mig saa smertelig og fler jeg den inderligste Bedrvelse for vor kjere Ven, den gamle Greve, som det jo ogsaa er et tungt Slag for. - Sandsynligviis er Fru Serre ikke i dette ieblik paa Glorup, jeg ved ei heller om Grevinden er kommet hjem, dog har De maaske Lyst alligevel at tage derhen for at trste Exellencen; hvad De end maatte bestemme saa vil jeg blot sige Dem at Deres Vrelser staae parat til at optage Dem, hvilket ieblik De kommer og at vi Alle, uden Undtagelse, fra Herre til Tjener, baade Gamle og Unge, Store og Smaa, inderlig glde os til at gjensee Dem, jo fr, jo heller og lader De mig nok ved et Par Ord vide naar jeg kan vente Dem. Idag er min Mand hos Kongen for at overbringe en Petition fra Vestindien, han skal vre Ordfrer men han flger og med Night. - I Sndags havde vi en yndig munter Dag herude. Nystrm med Forlovede, Anna Kjellerup (som boer herude), Jhnkes, Tetens, Sophie Melchior med hendes Forldre, Lieutenant Mnter og nogle flere Unge. Paa Sndag komme Lunds med deres svenske Gjester, Frknerne Viinqvist; de vare her ogsaa igaar. Paa Torsdag flytte de ogsaa til Hellebk. Louise vil gjerne tilfie en Hilsen, og jeg vil nu forbeholde mig snart mundtlig at underholde mig med Dem. For idag Lev vel og vr hjertelig hilset af Deres altid hengivne

Dorothea Melchior

Kjre Etatsraad Andersen! Tusind Tak for Deres velkomne Brev, det var rigtig smukt af Dem at tnke paa mig, ja endog at skrive mig et srskildt Brev. Jeg morede mig meget med Deres Skrivelse, og vilde allerede fr have takket Dem derfor, naar jeg havde vidst Deres Adresse. Disse Linier treffe Dem i Odense, vi have Dem da atter i Nrheden af Hjemmet, og kan da glde os til meget snart at se Dem paa Rolighed. Indtil da Lev vel [fortsttes f.o, s. 1:] og vr hjertelig hilset af Deres Dem hengivne

Louise Melchior

(Brevet til Fru Lund blev strax besrget.)

Tekst fra: Niels Oxenvad