Geneve 25 Mai 1868.
Kjære Frøken Hallager!
De maa dog vide hvor i Verden jeg er; Overskriften her siger Dem det. At jeg i Odense læste til Indtægt for Frederik VII[&s] Asyl og de gamle Folk derinde fik Fordeel deraf, har De vist læst i Aviserne; siden tilbragte jeg ti smukke Dage i Amsterdam, hvor Venner forundte mig et fornøieligt Ophold. Over Gent kom jeg til Paris, men der var ikke saa interesant som ifjor under Udstillingstiden, jeg blev der kun en otte Dage og reiste over Dijon, i en dræbende Varme, til Schweitz. Det er en storartet, svimlende Vei Banetoget gaaer over og igjennem Jurabjergene, man seer ned i Dybet paa Huse og Kirketaarne, vidunderligt næsten, at man i den Hurtighed ikke styrter ned. I Onsdags Nat korn jeg til Neuchatel, paa Banegaarden havde jeg det Uheld at falde over en Steenhøining og forslog begge Knæ og min høiere Arm saa at jeg et Par Dage maatte blive [paa Ho]tellet for at bade de blodige Steder, men nu er det helet igjen, kun harjeg lidt ondt i Knæene; jeg er imidlertid reist til Genf hvor jeg paa Landet boer hos en Ven paa et smukt Lyststed, herfra gaaer jeg til Bern, men kan ikke videre endnu mælde om Hjemfarten; den skal De senere høre om. Hils Deres Hr Broder, ligesom ogsaa Fru Weidemann, heller ikke Pigen maa glemmes. Mine Blomster trives jo? Man skriver mig til at der seer venligt luftigt ud i mine Stuer.
Deres hengivne H.C. Andersen
[ Udskrift:]
Frøken Th: Hallager lille Kongensgade N° l. l
Kjøbenhavn
