The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. november 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Collin, g. Lind
Sprog: dansk.

Brev nr. 29

Fra H.C. Andersen til Louise Lind, f. Collin den 7. december 1840.

Til

Louise. skrevet i Mnchen paa

hendes Bryllupsdag den

25. Nov. 1840.

#

Nu sidder Du hjemme veemodig glad

I din Brudedragt.

En fremmed jeg er i den fremmede Stad,

Jeg skal see dens Pragt!

For Altret hans Haand i din er lagt,

Den lystige Kreds nu synger for Eder,

Der er Bgerklang,

Der er Brudesang,

Men jeg - for Eder jeg beder!

#

Mon Dem i Hjemmet, som jeg forlod,

Jeg meer skal see?

Du var mig en Sster, saa mild og god -

Guds Villie skee!

Imorgen jeg gaaer over Alpernes Snee,

Seer Roserne blomstre, jeg tnker paa Eder,

Paa hvert venligt Ord,

Hver en Drm i Nord,

Og da - for Eder jeg beder!

H.C. Andersen

Mantua den 7 December 184... [1840]

Hvad De ser paa den forgaaende Side, skrev jeg i Mnchen, den Dag jeg ansaae for Bryllupsdagen, Resten her vilde jeg ikke skrive fr jeg var i Italien; nu frst har jeg en Slags Ro til at skrive igjen; o hvor De daglig er i min Tanke! tak for de ssterlige Linier De skrev i Familiebrevet, a[l]ligevel var der noget bittert deri; mod Holst var Deres Flelse ublandet; mon De kjender ham, som De kjender mig?

De nsker mig Hjemvee! tnker jeg ret herover, saa kjender De nok dog ikke saa ganske til mig. Tak Deres Mand, - det er mig underligt at skrive dette Ord tak den kjre Lind for de vittige, muntre Linier han skrev til mig! tro, at ingen af Deres Brdre, eller af hans Sstre have tnkt paa Dem og bedet Gud varmere for Deres Lykke end jeg!

Af Gotliebs Brev, det vil sige, mit Brev til Gotlieb vil De see at jeg er reist alene til Italien, at jeg er gaaet den 5te over Brenner; det var den 5te jeg ogsaa forrige Gang kom over Alperne; nsten alle mine Stykker er givet den 5, jeg kom selv frste Gang til Kjbenhavn den 5 og er fdt 1805; det lader til, som Tallet 5 har Lykke for mig; jeg kunde tilfie, for at vre vittig: gid jeg altid maa beholde de fem. Ved Ala trder man fra Tyrol ind i Italien, jeg gldede mig som et Barn dertil: men to Stationer forud skulde spises til Aften, Conducteuren sov, vi kjrte forbi og kom sultne til Ala, hvor vi fik en Viin, som Blk, og bleve snydte, maatte hver betale 1 Mark [skrevet med tegn] for et lille Glas, saa jeg blev gnaven. Alt Klokken 4 imorges kom vi til Verona, men ved Porten affordrede de mit Pas, og i det jeg leverede det, kjrte Postellonen til, jeg fik intet Beviis for det, jeg skreg som besat, men maatte blive i Vognen; frst opad Dagen kom jeg til det ved at lbe paa Poletiet. I Hotellet jet tog ind, var uhyggeligt; iiskoldt og vaade Lagener, thi jeg gik strax til Sengs; en gammel stinkende Professor maatte jeg tillade at vre i mit Vrelse, da der ingen flere var og saaledes blev min frste Morgen i Italien. I Formiddags saae jeg Kirkerne og Amphiteatret og reiste saa Klokken 1 med en rverisk ond Venturin her til Mantua; hele Dagen havde jeg vret forknt, men ved Mantua saae jeg en stor S, den gjorte et velgjrende Indtryk paa mig, jeg tnkte paa Hjemmet, paa Dem og alle mine kjre; jeg fik Taarer i inene, holdte mig tilbage i Vognen, mens mit vrige Selskab talte om Krigen her snart vil bryde ls. Nu er jeg i et Hotel, hvor jeg har en stor Ild i Kaminen, Overfldighed af Spise paa Bordet, men frst maa jeg slutte dette Brev. Hils Lind

Deres broderlige H.C. Andersen.

Tekst fra: Ejnar Askgaard