The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. december 1867
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn d. 8de Dec. 1867.

Min kjere Herr Etatsraad! Min frste Gjerning idag, efter atter at vre kommet paa Benene, da jeg i fire Dage har holdt Sengen for at blive af med en kjedelig Forkjlese, skal vre at bringe Dem min varmeste Lyknskning i Anledning af de nye Laurbr De atter har hstet. Vr overbevist om at Ingen mere hjertelig kan tage Deel i Deres Skjbne og mere glde sig over enhver Hder, der bliver Dem tildeel end jeg. Jeg har saa levende fulgt Dem paa hele Deres Triumphtog; jeg har fulgt Dem lige fra Jernbane Stationen, hvor jeg desvrre var Vidne til den ubarmhjertige Vind, der trngte igjennem de uttte Ruder og foraarsagede Dem Smerter i Tnderne; jeg var i Tankerne Vidne til de Taknemligheds Flelser De var opfyldt af ved at see hele Byen festlig smykket og i Bevgelse for at glde Dem. Jeg har fulgt Dem Time for Time, og da jeg saavel af Deres kjere Brev, hvorfor jeg takker Dem, som og af Fest Programmet, jeg lste samme Dag i Berlin[g]ske, vidste hvorledes Festen gik for sig, saa kunde jeg saa meget lettere flge Dem. Jeg haaber og nsker at De i denne Gldes Ruus ganske maa have glemt at der er noget til i Verden, som kaldes Tnder og at De maa have generet Dem mindre end De havde frygtet det. - Tak for Avisen De sendte, dog fik vi intet Nyt deraf at vide, vi havde allerede lst hele Beskrivelsen, Aftenen iforveien i Berlingske og ret gldet os derover. De vil vel ogsaa have seet at Fdrelandet har havt en Anmeldelse derom. - Jeg har endnu ikke havt Leilighed til at sige Dem min hjertelige Tak for det smukke Venskabs Beviis De har givet mig, ved at tilegne mig Deres "kjendte og glemte Digte". At jeg stter stor Priis derpaa og at fler mig smigret derved, cela va sans dire, men skjndt jeg tillige fler min ringe Adkomst til denne re, da jeg i ingen Henseende har gjort mig vrdig dertil, med mindre man kan kalde det en Berettigelse at jeg har forstaaet at skatte og elske Dem, som Digter og stte Dem hit, som Menneske, saa er jeg Dem ikke mindre taknemmelig derfor, da jeg veed at De har gjort det af et kjerligt godt Hjerte og med Deres sdvanlige Elskvrdighed, for at glde mig.-

Jeg har i disse Dage havt god Tid til at lse og har jeg moret mig med mange af de smukke Digtninge, som give mig et klart Indblik i Deres Fortid. - Carl Andersen har ogsaa sendt mig sine "Genrebilleder", hvoraf nogle ere skrevne med megen Flelse. Jeg har lst en Deel af Hjorts Breve, som jeg maa tilstaa har interesseret mig, naar jeg undtager de skandalse, bekjendte Meddelelser, som han, dersom han var yngre burde have en corporlig Revselse for. Jeg kan kun finde ud at de ere skrevne tildels af, eller frst og fremmest af pecuniere Interesse, dernst af Forfngelighed og hi Grad af Hensynslshed. Fdrelandet har en ypperlig Critik hvori han meget sandt bemrker at Hjort har benyttet Navnene af saa mange bermte store Mnd, som forgyldt Ramme om sin egen ubetydelige Person. - Block har siddet hele Formiddagen og arbeidet paa min Broders Portrait, han gjr ingen Forskjel paa Sn(-) og Hverdage i bar Iver for sin Kunst. - Da jeg snart venter mundtlig at underholde mig med Dem, saa vil jeg ikke opholde Dem lnger idag, men endnu bringe Dem mange venlige Hilsener fra alle Brnene, min Svoger Moses Melchior og min kjere Mand og idet jeg oprigtig haaber at De ved Modtagelsen heraf ganske maa vre befriet for baade Gigt og Tandsmerter, forbliver jeg med kjerlig Hilsen, som altid

Deres hengivne hitagtende

Dorothea Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad