The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. september 1867
Fra: Dorothea Melchior, Moritz Gerson Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Glion sur Montreux

Hotel Righi Vaudois

den 5te September 1867.

Min kjere Herr Etatsraad!

Her fra det vidunderlig deilige Montreux sender jeg Dem en venlig Hilsen og inderlig Tak for Deres kjere velkomne Brev, som jeg med megen Fornielse modtog i Mandags Morges, da vi i Selskab med flere Gjester herfra kom ned til Montreux for derfra med Jernbanen at gaa til St Maurice, for at see der i Nrheden, det skjnne Vandfald Pissevache eller med den nettere Benvnelse La chute de Sallenfe og derfra "La gorge de Trient". Har De selv seet dette Phenomen; da behver jeg ikke at beskrive Dem hvilket mgtigt Indtryk man modtager, naar man staar midt imellem disse Kjmpehider, hvor vi svage Mennesker ret fle vor Lidenhed, hvilken hitidelig Flelse, der ganske betager en, ved Synet af al den Skjnhed, de mgtige Klippevgge, som vistnok engang har vret en sammenhngende Masse, men som i Tidernes Lb er bleven udsplittet ved Floden Trients rivende Strm, der paa flere Steder styrter ned, som det skjnneste Vandfald. Her er jo den samme Natur, som ved Bad Pfffers, men Udstrkningen er strre, hvorimod Pfffers er hiere og maaske gjr et endnu hitidligere Indtryk derved at Klipperne foroven ere mere tillukket. - Jeg vil give Dem et lille Overblik over hvorledes vi have fortsat vor Reise, siden De af Brevet til Hjemmet hrte at vi var i Hannover, hvorfra vi gik til Frankfurt, hvor vi blev til den nste Morgen. Vi saae der, for anden Gang, Danneckers herlige "Ariadne paa Pantheren", spadserede igjennem det uhyggelige, forfaldne men interessante Jdekvarteer, saae den srgelige delggelse, som Branden havde anrettet paa Domkirken, "der Keiserdom". Dog jeg har glemt at vi frst blev en Nat i Cassel, en By der behagede mig meget, den gjorde et hyggeligt Indtryk, med sin smukke venlige Beliggenhed, man saae her mange Nationaldragter som altid morer mig at see, fra den lille Bjergby Ziegenhain var her mange, da her skulde vre Marked. Wilhelmshhe tager sig deilig ud, naar man paa Jernbanen kommer derforbi. Vi boede godt i Hotel Schirmer. Fra Frankfurt toge vi til Heidelberg, som jeg finder en yndig Plet af Jorden; vi kjrte op til Molkencour og derfra ned og saae den magels vel vedligeholdte Slots Ruin, hvilken Beliggenhed, og hvilken Udsigt har man ikke der. Her fik vi netop Tid til at indtage et fortrffeligt Maaltid i Hotel Schrieder, forinden vi atter dampede afsted til Freiburg, hvor vi overnattede im Phan og nu gik det videre om Morgenen til Basel, hvor vi blev et Par Timer for at gaa til Bern; fra en Station gaar der Tog, til Zurich, Basel, Luzern og til Bern, og her er et Virvar og en Bevgelse, der er magels. Vi kom Torsdag Eftermiddag til Bern, tog ind i Bernerhof, hvor vore Vrelser vendt[e] lige ud mod Berneralperne, som desvrre laa aldeles skjulte af Taagen, og bestemte vi os til at blive til Lverdag Morgen. Vi gjorde en meget smuk Udflugt om Formiddagen, til Enggarten, grosse und kleine Schanze og om Aftenen til Gurten, hvor vi havde den store Nydelse at see Skyerne fordele sig og Bjergene trde ganske tydelig frem af deres Skjul. Vi saae nu hele denne skjnne Rkke af sneebedkkede Bjerge, og saae Solen gaa ned og belyse dem, det var et herligt Syn og var Bille ganske betagen af al den Herlighed, han seer nemlig Schweitz for frste Gang. Fra Bern toge vi til Lausanne, hvor Heden var saa trykkende at man ikke kunde gaa ud, vi blev et Par Timer i Hotel Gibbon, og var jeg glad da vi fra Ouchy gik ombord paa et lille Dampskib der nu frte os ned af den gjennemsigtige blaa Genfers, hvorfra vi tydelig saae de deilige Jurabjerge i Savoyen, Rhonen, der blander sine Vande med Genfersen og endelig de yndige smaa Villaer, udenfor hvilke man saa en Mngde smaa badende Brn i Stranden, som jublede hvergang, der kom et Skib forbi. Her er overordentlig mange Gjester og har vi gjort meget nette Bekjendtskaber. En egyptisk Familie, som nu boer i Marseille, Mand og Kone, med to yndige Dttre og en Sn; om Aftenen mussiserer de og er meget muntre; en fransk Dame med en nydelig Niece, mange Englndere og Tydske, Her er en yndig ung Kone, Fru Wachsmuth, hendes Mand er Advocat og

boer i Leipzig. Vi sadde forleden Aften sammen herudenfor paa Terrassen medens de Andre vare gaaet ud paa Vandring; vi talte om Dem, hun kjendte Dem godt og bad mig at fortlle hende om Dem. Jeg lste og oversatte nu Sommerfuglen for hende, som hun var ganske henrykt over, jeg har nemlig taget det Bind med, hvor Iisjomfruen staar i og den har jeg ogsaa begyn[dt] at lse for hende. I Tidens Lb, fortalte hun mig at hun havde en Niece, der engang i en Jernbane Coup havde kjrt sammen med en Herre, med hvem hun var kommet i Samtale om Litteratur; hun havde sagt at hun holdt mest af at lse Eventyr og isr Andersens, da de skiltes ad havde han givet sit Kort og var det da Dem selv. Det morede mig magelst, thi De havde jo selv engang fortalt mig denne Historie. Hun hed dengang Louise Engelmann og er nu gift med en Professor Betzold i Wrzburg. Det er en sand Plage for mig at skrive jeg maa dyppe 4 Gange for at faa Pennen til at skrive og her er et sandt Babel omkring mig, jeg hrer paa en gang Engelsk, Fransk, Dansk og Tydsk og desuden sidder i dette ieblik en ung Amerikanerinde og spiller meget smukt Piano, det maa vre Undskyldning for mit daarlige Brev, det er altid godt at man har Nogen at skyde Skylden paa. Det er morsomt at gjre sine Bemrkninger og at iagttage de mange forskjellige Mennesker man her lever sammen med. Forleden Sndag kom en Vogn kjrende med en mrkvrdig Sammenstning af et Selskab. En ung Mand, der saa ud som Ddens Candidat, han var brystsyg i hi Grad, en ung Dame, som en rigtig lille Pariserinde i en ubeskrivelig elegant Paakldning et lille pyntet Barn, en ldre Dame, der maatte vre den unge Kones Moder og endelig et besynderlig udseende Menneske, et Slags Tjener, som vel fulgte den syge Mand. De kom nede fra Montreux, kom herop for at gjre Opsigt, og toge Plads ved et lille Bord ligeoverfor os. Bille sagde, da han havde betragtet dem lidt, at han havde fundet ud at den unge Mand vegeterer, den unge Kone coquetterer, Moderen regjerer, og Tjeneren profiterer; det var aldeles slaaende. - Jeg glder mig nu til at hre lidt om Deres Frd i Paris, jeg haaber at De rigtig nyder Deres Ophold og at De giver Dem god Tid derovre. Vil De bringe Watt min venlige Hilsen og tak for Kortet han sendte mig. Vi blive her til Lverdag og gaa da ned til Genf; min Mand vil vistnok opgive Dem vor Adresse, hvor jeg da skulde inderlig glde mig at hre lidt fra Dem. Vi holde idag Hviledag efter at vi igaar have gjort en Bjergtuur op til Dent de Chamon, min Mand og jeg gik ikke helt op med. Og nu Farvel, venlig Hilsen fra Billes men fra ingen hjerteligere end fra

Deres hengivne Veninde

Dorothea Melchior.

Kjre Etatsraad!

Jeg takker Dem for Deres venlige Hilsener i Brevet til min Kone, og haaber at disse Linier trffe Dem i bedste Velgaaende. Jeg har idag gldet mig ved lse "Iisjomfruen", som meget tiltalede mig. Jeg har en med de tre Akasietrer lige for mit ie og jeg har nsten gldet mig at det daarlige Veir idag har givet mig Ro til at lse lidt, thi vi have vret temmelig meget paa Farten som De vil see af min Kones Brev. Det er morsomt at kjende alle de Steder, der beskrives i Iisjomfruen. Fortllingen bliver derved saa levende, at de beskrevne Personer ligeledes synes at faae Kjd og Blod. Ifald De har vret paa Hotel Righi Vandois vil De kunne forstaae, at man i Grunden ikke behver herfra at gjre Udflugter, da selve Stedet er saa skjnt, at man helst maae blive, hvor man er.

[i marginen, s. 8:]

Vi agte os herfra til Genf paa Lverdag og bliver der i nogle Dage. Breve kunne adresseres - poste Restante Geneve - da vi endnu ikke have [f.o., s. 8:] lagt den endelige Reiseplan. Med Hiagtelse

Deres Dem hengivne

Moritz G Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad