The Hans Christian Andersen Center

Dato: 10. august 1867
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 10de August 1867.

Min kjere Herr Etatsraad!

Jeg modtog for lidt siden Deres kjere udfrlige Brev, som jeg ret hjertelig takker Dem for og iler jeg med at besvare det med et Par Ord? da De jo nsker at vide noget om hvad der paatnkes gjort for de franske Gjester. Deres Brev er dateret den 7de og er frst her den 10de, derfor er der ingen Tid at spille dersom De agter at komme hjem.

Det vil vre vanskeligt for mig at give Dem noget Raad i den Anledning; men jeg tvivler om at det vil vre noget for Dem at vre paa Farten fra Morgen til Aften, som der er paatnkt med de Fremmede. Forelbig er det saaledes bestemt: Imorgen tidlig ventes de at ankomme med Iiltoget, og afhentes de af deres forud bestemte Vrter, tage hjem med dem til Frokost og ere Alle baade Vrter og Gjester inviterede til om Middagen hos Orla Lehmann. Mandag Formiddag besees Muserne, om Middagen har Bille Selskab, til saa mange hans Leilighed rummer, som er langt fra Alle, om Aftenen Fest i Tivoli. Tirsdag Banquet paa Klampenborg Onsdag Morgen til Helsingr, med Dampskib, som man venter at erholde, derfra med Exprestrain til Fredensborg og Frederiksborg, om Middagen paa Marienlyst, hvor jeg, da der ogsaa kommer Damer, tager med. Torsdag (Napoleons Dagen) i chatolsk Kirke, til Roeskilde, Middagen endnu ubestemt, Fredagen muligen igjen privat Gjestfrihed, maaske her, men det er endnu uvist. Tnk Dem blot Klokken er nu 2 Formiddag og jeg veed endnu ikke hvormange Gjester jeg faar. Igaar Aftes har man ladet nogen (jeg ved ikke hvem) reise til Hamborg for at mde Toget fra Paris, for at kunne telegraphere hjem, hvormange Gjester her komme, for at have tilstrkkelig Logie til dem og derfor benytter jeg nu den lille Tid jeg har tilovers indtil jeg faaer Besked fra min Mand, til at underholde mig med Dem. Dersom her kommer fleer end en, maa jeg foruden Deres to Vrelser afstaa Louises og Harriets. - Jeg tror nsten at var jeg var i Deres Sted og havde det saa hyggelig og godt og vidste at man gjerne vilde beholde mig, at jeg da ikke for et Par Dage vilde bryde op, medmindre at De har bestemt Dem til at gaae til Paris, ja maaskee flge tilbage med Journalisterne; det var jo ikke saa forkert og da havde De jo Selskab. I Paris trffer De jo saa mange Bekjendte, saa De vil paa en saadan Tour ikke saa meget savne en stadig Reiseflle, skjndt jeg er fuldkommen enig med Dem at Watt vilde vre srdeles behagelig at reise med. -

De omtaler aldeles ikke i Deres Brev Deres Upasselighed, saa jeg haaber nu er "all right". Det glder mig ogsaa at kunne sige Dem at det srdeles godt med mit Ben og har jeg nu paa engang uendelig mange Jern i Ilden. Foruden alt Andet, der vil beskjftige mig i denne Uge, skal jeg paa Torsdag til Bryllup. Psyche skal giftes, ikke med Amor, men med Thea Friedlnder. Er De med? Barberens Broder. Dernst faaer jeg travlt med at ordne mit Huus og mit Toilette til min Reise i Schweitz, som nu temmelig sikkert vil finde Sted. Jeg tnker at Johanne med hendes Mand og Brn tage ud paa Rolighed i vor Fravrelse, hvilket jeg synes er behageligt for de unge Piger herude, der ikke, som halvt om halvt var paatnkt skulde med. Jeg havde Brev i denne Uge fra Tetens i Ribe, med en stor ske med deilige Blomster, der nsten alle havde holdt sig friske. Han sendte mig tillige en ganske overordentlig nydelig Skitze fra en Man eller Mand, som han havde besgt. Den ligger, som De maaske ved omtrent 2 Miil fra Ribe og er Communication dertil enten i smaa Baade i Flodtiden, eller ogsaa i Ebbetiden, rider, gaaer, eller kjrer man paa den udtrrede Havbund, der er betegnet med Riiskviste. Han begynder sin Fortlling saaledes --- "Hvor jeg i disse Dage har tnkt paa H C Andersen og paa hans herlige Digt "Gurre" thi der i Omegnen af Gurre, blev hun fdt, hun, den unge friske livsglade Quinde, der gik hun i Nattens Stille, naar Stjernerne blinkede og Droslens Sang fortalte om Tovelille".

Denne unge Quinde, som for et Par Aar siden blev gift med Prsten paa Man skulle nu stedes til Jorden, i en Alder af 24 Aar og Tetens var der ovre i Anledning af Begravelsen i Juni Maaned. Han skriver en flydende og behagelig Stiil, som De vist vil synes godt om naar De lser den. - Det er mrkeligt at der ikke af de mange forskjellige Fortllinger, som De i forrige Brev omtalte skulde blive nok til et Bind, jeg synes at det maa fylde mere end de foregaaende Bind have indholdt men det er jo ogsaa en ypperlig Idee at samle Deres mange spredte Digte; det bliver ikke saa faa og glder jeg mig rigtig til at lse dem. - Block var herude efter at han var kommet hjem fra Hellebk. Blot de Par Dage havde havt en magels fortrffelig Indvirkning paa ham, han saae saa vel ud og var rigtig rar og sd og passiarede med os til Klokken 10. Han var ogsaa en Aften herude sammen med Ravnkilde; de havde spist til Middag hos den gamle dve Baron Stampe. Det var forrige Tirsdag, en af de faa smukke Dage med Solskin og med en herlig stjernelys Aften. Jeg tnkte meget paa Dem og nskede at De havde vret her og seet hvor uendelig deiligt Bladene paa det hie Poppeltr toge sig ud oplyst af Lampen som stod og brndte paa Bordet under aaben Himmel. Der var ingen Vind der rrte sig og var det frste Aften at vi i Sommer havde drukket The i Haven. Min Svoger og Svigerinde fra Teglgaarden vare her, jeg lod dem lse Deres Brev og gjengjelde de med Hjertelighed Deres Hilsen. - Jeg tnker paa hvor jeg dog har vret magels uinteresseret ved at raade Dem til at blive borte; det maa De dog erkjende, istedetfor paa det Bestemteste at raade Dem til at komme hjem, da jeg ikke behver at sige Dem hvor yndigt det var om De var herhjemme og vilde ved Deres elskvrdige Personlighed hjlpe mig til at underholde min ventede Franskmand. Dog nu faar vi at see om De kommer eller ei. Jeg frygter for at De en anden Gang ikke vil fste Lid til mine Ord, thi jeg har kun daarligt holdt mit Lfte idag kun at ville opholde Dem "med et Par Ord". - Hvilket forunderligt Veir vi dog have. I dette ieblik skinner Solen igjen, efter at vi for et Par Timer siden, prcis Klokken 1 havde et strkt Tordenveir, ledsaget af et stort Regnskyld. Louise er i Byen med hendes Veninde Ida Melchior, en sd ung Pige, Sster til Melchior fra Marienlyst; her er endnu en Sster af ham her i Byen, som jeg vilde nske at De maatte lre at kjende. Hun er den personifiserede Yndighed. Hun boer med 3 smaa Brn paa Teglgaarden. Harriet vil gjerne endnu tilfie en Hilsen og da jeg nu har opholdt saa lnge, skal De nu blive befriet fra Deres Dem hjertelig hengivne Veninde

Dorothea Melchior.

Kjre Herr Etatsraad!

Jeg vil kun idag sende Dem min hjerteligste Hilsen i Mamas Brev. Grunden til, at jeg frst idag sender Dem en saadan, er den, at Mamas og Louises Breve altid ere blevne sendte bort, uden at jeg vidste det. Mama har kun ladet en ganske lille Plads staae aaben, derfor maa jeg slutte, haabende snart at see Dem glad og tilfreds paa Rolighed. Deres hengivne

Harriet.

Tekst fra: Niels Oxenvad